En epoke i geologi er en officiel underopdeling af en periode i den geologiske tidsskala. Epoker er afgrænset ud fra klare stratigrafiske kriterier og bruges til at beskrive længerevarende klimatiske og biologiske forhold i Jordens historie. I den kainozoiske æra (nyere tid) er tidsopdelingen i dag: den palæogene, den neogene og den kvartære periode. Disse perioder er yderligere opdelt i følgende epoker: Palæocæn, Eocæn, Oligocæn, Miocæn, Pliocæn, Pleistocæn og Holocæn.

Hvad betyder "tertiær" og hvem bestemmer navne og grænser?

Tertiær er et ældre navn, som nu er afskaffet i den formelle stratigrafi (ofte omtalt som "deprecated"). Tidligere omfattede dette navn både det palæogene og neogene. Beslutninger om navngivning og afgrænsning træffes internationalt af Den Internationale Union for Geologiske Videnskaber (IUGS). Under IUGS arbejder den Internationale Stratigrafi-Kommission (ICS) med at fastlægge og opdatere den geologiske tidsskala samt detaljerede grænser mellem æoner, æraer, perioder, epoker og aldre.

Hvordan defineres en epoke?

  • Epoker defineres ved stratigrafiske globalt accepterede grænser, ofte ved hjælp af en såkaldt GSSP (Global Boundary Stratotype Section and Point), populært kaldet en "golden spike".
  • Afgrænsningen bygger typisk på flere typer beviser: biostratigrafi (først og fremmest fossile markerarter), magnetostratigrafi (ændringer i Jordens magnetfelt arkiveret i klipper), isotopdatering (radiometriske aldre) og geokemiske signaler.
  • En epoke varer almindeligvis millioner til få millioner af år, og er selv opdelt i mindre enheder kaldet aldre (eller stadier).

Eksempler på kainozoiske epoker og deres omtrentlige tidspunkter

  • Palæocæn (ca. 66–56 Ma): Periode lige efter masseuddøen ved slutningen af kridttiden; hurtig diversificering af pattedyr.
  • Eocæn (ca. 56–34 Ma): Varme klimaer og tidlige former af mange moderne dyregrupper.
  • Oligocæn (ca. 34–23 Ma): Generel køling og udbredelse af mere åbne landskaber.
  • Miocæn (ca. 23–5.3 Ma): Stadig udvikling af græsarealer og store ændringer i flora og fauna.
  • Pliocæn (ca. 5.3–2.6 Ma): Fortsat udvikling af moderne økosystemer; forfædre til mennesker forekommer.
  • Pleistocæn (ca. 2.6 Ma–11.7 ka): Gentagne istider og store klimavariationer; udbredelse og udvikling af Homo sapiens.
  • Holocæn (fra ca. 11.7 ka til nutid): Den nuværende mellemistid, hvor civilisationer opstår og menneskelig aktivitet i stigende grad påvirker miljøet.

Nutidige diskussioner: Anthropocæn og grænsedebatter

Der er løbende faglig debat om, hvorvidt vi skal indføre en ny epoke kaldet Anthropocæn for at markere den periode, hvor menneskelig aktivitet har haft global og varig effekt på jordens systemer. Forslagene peger ofte på midten af 1900-tallet (den såkaldte "Great Acceleration") som et sandsynligt startpunkt, men en formel anerkendelse kræver enighed i IUGS/ICS og en klart defineret stratigrafisk markør.

Kort forklaring af forholdet mellem tidsskalaens niveauer

  • Alder/stadie < epoke < periode < æra < æon.
  • Epoker samler derfor flere aldre og er selv en del af en større periode.

International stratigrafi og standardisering: IUGS og dens internationale kommissioner arbejder kontinuerligt på at opdatere og vedligeholde en fælles, global geologisk tidsskala. De fastlægger præcise grænser mellem enheder, offentliggør officielle opdaterede tidsskemaer og rådgiver om stratigrafisk nomenklatur for at sikre sammenlignelighed af geologiske data på tværs af lande og discipliner.