Hedylidae er en familie af insekter i ordenen lepidoptera, der i populær litteratur ofte omtales som "amerikanske møl-sommerfugle". Sommerfugle menes at være udviklet fra møl-lignende forfædre, og Hedylidae viser mange møl-lignende træk samtidig med karakteristika, der minder om rigtige sommerfugle.

De er en levende søstergruppe til sommerfugleoverfamilien Papilionoidea. I 1986 samlede Scoble alle 35 arter i en enkelt slægt Macrosoma. De er alle udelukkende neotropiske arter fra Mellem- og Sydamerika og Caribien.

Morfologi og udseende

Hedylidae har ofte et mere nattaktivt eller skumringspræget udseende end de typiske, dagaktive sommerfugle. De fleste arter har vingefacon og farvning, der minder om møl, men voksne kan også udvise karakterer, der normalt forbindes med sommerfugle, fx i antennens form og vingemønstre. Vingerne er typisk bredere og mere robuste end hos mange dagaktive sommerfugle, hvilket passer til deres vaner i tætte skove og lav belysning.

Adfærd og økologi

De fleste hedylider er nat- eller skumringsaktive og findes især i skovklædte habitater fra lave tropiske regnskove til mere bjergrige skovområder. Voksne flyver typisk i skumringen eller om natten, hvor de søger føde eller partnere. Larverne gennemgår, som hos andre Lepidoptera, en fuldstændig forvandling med stadierne æg → larve (larver æder plantemateriale) → puppa → voksen.

Udbredelse og levested

Hedylidae er udbredt i den neotropiske region: Mellemamerika, størstedelen af Sydamerika og Caribien. De foretrækker fugtige skovområder, men enkelte arter kan også findes i sekundære skove og skovkanter. Mange arter har forholdsvis begrænsede udbredelser og er knyttet til bestemte skovtyper eller højdemæssige zoner.

Taksonomi og forskning

Taksonomien for Hedylidae har været genstand for revisioner. Scoble samlede i 1986 de fleste kendte arter i slægten Macrosoma, men arbejdet med at afklare artsgrænser og slægtskabsforhold fortsætter. Molekylære metoder har i de senere år spillet en vigtig rolle for at klarlægge gruppens placering i Lepidoptera og dens slægtskab med Papilionoidea.

DNA-sekvensanalysen af denne gruppe fortsætter. Nye genetiske data bidrager til at opklare både interne relationer mellem arterne og Hedylidae's evolutionære stilling i forhold til andre sommerfuglegrupper.

Bevarelse

Da mange arter lever i tropiske skove, vil tab af habitat gennem skovrydning og ændringer i arealanvendelse kunne true enkelte arter. For mange hedylider findes der dog begrænset data om populationstæthed og trusselsstatus, og flere arter mangler formelle vurderinger efter internationale kriterier.

Bemærkninger

  • Hedylidae er et interessant eksempel på en gruppe, der kombinerer træk fra både møl og sommerfugle, hvilket gør dem væsentlige for studier i evolution og taksonomi.
  • Feltobservationer og samlinger fra neotropiske skove er fortsat vigtige for at opdage nye arter og forstå deres økologi.