Kainozoikum (Kænozoikum) – Geologisk æra fra 66 mio. år siden
Kainozoikum – geologisk æra fra 66 mio. år siden: fra varmt klima til istider, kontinenter på plads og udvikling af nyt liv. Læs om perioder, stadier og jordens historie.
Kainozoikum (Kænozoikum) er den nuværende geologiske æra. Den begyndte for 66 millioner år siden ved grænsen mellem Mesozoikum og Kainozoikum og løber frem til nutiden. Overgangen markerer den store masseuddøen ved slutningen af kridttiden, som fjernede mange grupper, især de ikke-fjerklædte dinosaurer, og gav plads for nye udviklingslinjer.
I løbet af Kainozoikum flyttede kontinenterne sig gradvist hen imod deres nutidige positioner, og store geologiske begivenheder fandt sted, fx sammenstødet mellem Indien og Asien, der hævede Himalaya. Klimaet var i begyndelsen relativt varmt (særligt i palæocæn og eocæn), men en langtids-tendens mod køligere forhold satte ind, og senere i perioden opstod gentagne istider, især i kvartærtiden.
Ordet Kainozoikum kommer fra græsk: kainos = "nyt" og zoe = "liv". På engelsk bruges ofte formen 'Cenozoic'. Den har tre perioder, og perioderne er opdelt i stadier, som igen kan opdeles i epoker.
Tidsopdeling
- Palæogen
- Neogen
- Miocæn
- Pliocæn
- Kvartær
- Pleistocæn
- Holocæn
Tidligere blev det nuværende Kainozoikum ofte opdelt i to perioder, Tertiær og Kvartær. Tertiæret svarede groft til Palæogen+Neogen. Begrebet "tertiær" betragtes i dag som forældet i formel stratigrafisk nomenklatur, og man anvender nu de ovenstående perioder og epoker.
Klima og havforhold
I begyndelsen af Kainozoikum var klimaet varmt og uden polaris; i eocæn nåede temperaturen meget høje niveauer. En række klimahændelser, fx den varmeepisode kendt som PETM (Paleocene–Eocene Thermal Maximum), påvirkede havets kemi og biodiversiteten. Fra midten af eocæn og især ved eocæn–oligocæn-grænsen begyndte køling og issamling på Antarktis. I neogen og kvartær blev klimaet præget af store svingninger mellem varme mellemistider og kolde glaciale perioder; disse istider formede landskabet gennem gletsjererosion, sedimentaflejring og havniveauændringer.
Livets udvikling
Efter masseuddøen ved K–Pg-grænsen oplevede dyreriget en stor udvidelse og specialisering. Pattedyr gennemgik en hurtig udstråling og fyldte mange økologiske nicher, hvilket gav anledning til alt fra små insektædere til store planteædere og rovdyr. Fugle diversificerede også kraftigt, og blomsterplanter (angiospermer) blev dominerende i mange terrestriske økosystemer.
I havene fortsatte udviklingen af moderne grupper som hvaler, pinnipeder og mange fiskefamilier. I løbet af miocæn og pliocæn bredte græsarealer sig markant, hvilket fremmede opståen af græssende pattedyr. De sidste millioner år af perioden (i pleistocæn/holocæn) udviklede menneskets forfædre sig; homininer optræder i sen miocæn–pliocæn, og slægten Homo dukker op for nogle millioner år siden, med Holocæn som den epoke hvor moderne menneskelig civilisation udvikles.
Tektonik og landskabsdannelse
Kainozoikum er karakteriseret ved fortsat opbygning af moderne bjergkæder (fx Alperne, Himalaya) og dannelse af nutidens oceanbassiner. Kontinentaldriften påvirkede havstrømme og dermed klima (fx åbning og lukning af havforbindelser). Også vulkansk aktivitet — fra lokale udbrud til store overskydende flader som Deccan‑trapperne ved grænsen til Kainozoikum — har haft stor indflydelse på klima og biodiversitet.
Betydning for mennesket og nutid
Kainozoikum omfatter hele menneskets udviklingshistorie og alle de geologiske forhold, der har formet det landskab og klima, som den nuværende biosfære lever i. Holocæn er den seneste epoke; menneskelig påvirkning af jordens klima, landskaber og biota har været så markant, at der i videnskabelige og politiske kredse diskuteres om vi allerede lever i en ny, menneskeskabt enhed kaldet "Antropocæn" — et begreb som endnu ikke er officielt anerkendt som geologisk epoke.
Sammenfatning: Kainozoikum er den unge, dynamiske æra, som startede for 66 millioner år siden efter Mesozoikum. Den er kendetegnet ved kontinentaldrift mod nutidig placering, store klimatiske ændringer fra varme til frysende forhold og en omfattende biologisk omstilling, herunder pattedyrs og menneskets fremkomst.
K/T-grænsen. Det mellemliggende lerstenslag indeholder 1000 gange mere iridium end de øverste og nederste lag. Det er grænsen mellem kridttiden og tertiærtiden. Stenen er fra Wyoming, USA.
Biota
På land er Kainozoikum æraen for pattedyr, fugle og blomstrende planter. Græsmarker blev et vigtigt levested. Vandlevende pattedyr overtog rovdyrreptiler som mosasaurerne og plesiosaurerne. Som følge heraf er det økologiske landskab i Kainozoikum blevet helt anderledes end i Mesozoikum.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er den nuværende geologiske æra?
A: Den nuværende geologiske æra er Kainozoikum (også stavet Cenozoikum).
Spørgsmål: Hvornår begyndte den kainozoiske æra?
A: Den kainozoiske æra begyndte for 66 millioner år siden.
Sp: Hvilken æra kom før Kainozoikum?
Svar: Den æra, der kom før Kainozoikum, var Mesozoikum.
Spørgsmål: Hvad skete der i Kainozoikum med hensyn til kontinenternes bevægelse og klimaændringer?
A: I løbet af Kainozoikum flyttede kontinenterne sig til deres nuværende positioner, og klimaet begyndte at blive varmt, men afkøledes støt og roligt, hvilket førte til istider.
Spørgsmål: Hvad er betydningen af ordet "Kainozoikum"?
A: Ordet "Kainozoikum" betyder "nyt liv" på græsk.
Spørgsmål: Hvor mange perioder er der i Kainozoikum?
Svar: Der er tre perioder i den kainozoiske æra.
Spørgsmål: Hvad var den tertiære periode, og hvorfor bruges den ikke længere?
A: Tertiærtiden svarede til Palæogen+Neogen, og den bruges ikke længere officielt og betragtes som "forældet".
Søge