Dyrefarve
Dyrs farve (eller farvning) fremkommer ved, at lyset reflekteres fra dyrets overflade. Dyr producerer farver på forskellige måder, bl.a. ved hjælp af pigmenter, chromatophorer og andre strukturer samt bioluminescens.
Da synet normalt er så vigtigt for dyr og ofte bruges af rovdyr som en måde at finde byttet på lang afstand, må dyrets farve tjene en eller flere funktioner. Disse funktioner, som f.eks. at finde bytte, undgå at blive fanget eller finde en partner, er absolut nødvendige for livet og overlevelsen. Derfor er dyrenes farve bestemt af naturlig udvælgelse, fordi den påvirker dyrenes og deres afkoms overlevelse.
Nogle af de mest indlysende funktioner af farver er:
- Camouflage: gør det muligt for et dyr at forblive skjult for synet
- Signalering til andre dyr
- Advarselsfarve: signalerer til andre dyr, at de ikke skal angribe
- Mimikry: at udnytte en anden arts farvetegning som advarsel
- Seksuel udvælgelse: at finde en partner
- Andre former for signalering
- Omledning
- Skræmmeforsvar: uventede farve- eller øjepletter
- Blænde: at forvirre et rovdyr ved hurtigt at bevæge et fedt mønster (f.eks. zebrastriber)
- Fysisk beskyttelse: Mennesker i tropiske klimaer har f.eks. mørke hudpigmenter, som beskytter mod solskoldning og hudkræft.
- Tilfældig farvning. Dette er almindeligt hos planter, som har grønne blade, fordi klorofyl er grønt. Hos dyr er det sjældent, som f.eks. at blodet er rødt (hæm, der er nødvendigt for at transportere ilt, er rødt). Men når det røde viser sig på overfladen, skyldes det ofte udvælgelse, som i menneskers røde læber.
Den mest almindelige funktion af farver er i forhold mellem rovdyr og byttedyr. "Anti-prædator-tilpasninger forekommer i alle biomer i verden og i næsten alle taksonomiske grupper".
Dyrs farve har længe været et emne, der har været genstand for interesse og forskning i biologi. Ifølge Charles Darwins teori om naturlig udvælgelse fra 1859 udviklede kendetegn som f.eks. farvetegninger sig ved at give de enkelte dyr en reproduktionsfordel. F.eks. ville individer med en lidt bedre camouflage end andre af samme art i gennemsnit efterlade flere afkom.
Rød undervingemøl er kryptisk og har et forstyrrende mønster i hvile
Rød undervingemøls overraskende undervingeblink, når det forstyrres
Zebraens dristige mønster kan for et øjeblik forvirre jagende løver: et blændingsforsvar
Påfuglesommerfuglen har overraskende øjenpletter, når vingerne er åbne; de afleder også angrebene væk fra kroppen. Dette insekt har overlevet et fugleangreb på øjenpletten på højre bagvinge
En farvestrålende orientalsk sødlæbefisk (Plectorhinchus vittatus) venter, mens to kraftigt mønstrede rensere piller parasitter fra dens hud. Sweetlips-fiskens plettede hale- og finne-mønster signalerer seksuel modenhed; rensefiskens adfærd og mønster signalerer, at de er til rådighed som rengøringsfisk snarere end som bytte.
Påfuglesommerfugl er en kryptisk bladimitator, når vingerne er lukkede
Startle og blænder forsvaret
Dyr kan have et camouflageforsvar på afstand, men når de står over for et rovdyr, kan de skifte til et "flash"-forsvar for at vinde tid og distrahere rovdyret. Rovdyret blinker ofte eller vender ansigtet væk i selvforsvar. Dette er en reflekshandling, som er til for at beskytte dens vitale ansigtsområde. I det sekund, hvor rovdyret blinker, flyver eller hopper byttet og lander i camouflage igen. Dette mønster af farve plus adfærd er ret almindeligt. I lærebøgerne kaldes det deimatisk forsvar, fra græsk for "frygt" eller "at skræmme".
Relaterede sider
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: På hvilke måder producerer dyr farver på?
A: Dyr producerer farver gennem pigmenter, kromatophorer og andre strukturer samt bioluminescens.
Spørgsmål: Hvordan påvirker dyrs farve deres overlevelse?
A: Dyrs farve bestemmes af naturlig udvælgelse, fordi den påvirker dyrenes og deres afkoms overlevelse. Farven kan bruges til camouflage, til at signalere til andre dyr, som advarselsfarve, til efterligning, til seksuel udvælgelse og til andre former for signalering.
Spørgsmål: Hvad er Charles Darwins teori om naturlig udvælgelse fra 1859?
Svar: Charles Darwins teori om naturlig udvælgelse fra 1859 fastslår, at kendetegn som f.eks. farvetegninger udviklede sig ved at give de enkelte dyr en reproduktionsfordel. Individer med en lidt bedre camouflage end andre af samme art ville i gennemsnit efterlade flere afkom.
Spørgsmål: Hvad er nogle eksempler på, hvordan dyrs farve hjælper i forholdet mellem rovdyr og bytte?
A: Eksemplerne omfatter camouflage for at forblive skjult, signalering til andre dyr om ikke at angribe, udnyttelse af en anden arts advarselsfarve, uventede farveblink eller øjenpletter, forvirring af et rovdyr ved hurtigt at flytte et fedt mønster (f.eks. zebrastriber), fysisk beskyttelse, f.eks. at mennesker har mørke hudpigmenter, der beskytter mod solskoldning og hudkræft.
Spørgsmål: Hvad er tilfældig farvning?
Svar: Tilfældig farvning er almindelig hos planter, som har grønne blade, fordi klorofyl er grønt. Hos dyr er det sjældent, men når der er rødt på overfladen, skyldes det ofte udvælgelse, f.eks. røde læber hos mennesker.
Spørgsmål: Hvilke funktioner tjener dyrs farver?
A: Dyrs farve tjener funktioner som f.eks. til at finde bytte eller undgå at blive fanget, finde en partner eller signalere til andre dyr - alt sammen vigtigt for livet og overlevelsen.
