Møl (Lepidoptera): arter, udseende og natlig adfærd
Møl (Lepidoptera): arter, udseende, antenner og natlig adfærd. Opdag forskelle fra sommerfugle, udbredelse, adfærd og fascinerende arter.
Moths er insekter i ordenen Lepidoptera. De er nært beslægtede med sommerfugle, og mange forskere mener, at sommerfuglene er udviklet fra møl-lignende forfædre. Som sommerfugle har møl vinger dækket af fine skæl, men man kan ofte skelne dem fra sommerfugle ved flere træk: mølens antenner er ofte fint takkede eller fjerformede, hvor sommerfugles antenner oftest ender i en lille kølle. Når de hviler, holder mange møl deres vinger fladt eller tagformet over kroppen, mens sommerfugle ofte folder vingerne lodret over ryggen.
Udseende og tilpasninger
Møl varierer meget i størrelse og udseende: fra bittesmå mikromøl til store, farvestrålende arter. Deres skjold af små skæl giver dem farver og mønstre, som bruges til kamuflage, advarselsfarver eller efterligning af andre dyr. Mange arter har også håragtige skjolde på brystet og lange, fremtrædende sugesnabler til at drikke nektar. Nogle møl har udviklet særlige sanseorganer, f.eks. ører der kan opfange flagermus-ultralyd, så de kan undvige rovdyr, og visse arter udsender lyde eller kliklyde som forsvar.
Artsrigdom og levevis
De fleste Lepidoptera er møl. Man mener, at der findes omkring 160.000 arter af møl (næsten ti gange så mange som sommerfugle). Tusindvis af arter mangler stadig at blive beskrevet. De fleste møl er bittesmå: de kaldes mikromotter eller mikrolepidoptera. De store møl er langt mere kendte, men de er færre. De fleste arter af møl er nataktive, men ikke alle: der findes både døgn- og dagaktive arter. Aktivitetsmønsteret afhænger af artens økologi — f.eks. tilgængelighed af føde, predatorpres og temperatur.
Livscyklus
Møl gennemgår fuldstændig forvandling (metamorfose) med stadierne æg → larve (larvekaldes ofte 'gøremål' eller 'kålorm' hos specifikke arter) → puppe → voksen. Larven (katalogt: larven kaldes ofte for "larve" eller "larvehud") er den vigtigste fodringsfase og kan være specialiseret på én plantefamilie eller være altædende. Mange larver spinner silke og bygger kokoner, hvor puppe-stadiet udvikler sig. Nogle arter overvintrer som æg, larve, puppe eller voksen afhængig af klimaet.
Natlig adfærd og tiltrækning af lys
Mange møl er nataktive og har øjne tilpasset svagt lys. Et velkendt fænomen er deres tiltrækning af kunstigt lys. Der findes flere forklaringer: en teori siger, at møl navigerer ved hjælp af måneskin og derfor forrykkes af nærliggende kunstige lyskilder; andre peger på fototaksi (indlysende reaktion på lys) eller forstyrrelse af deres naturlige orientering. Tiltrækning af lys kan øge risikoen for rovdyr og forstyrre parring og fødesøgning.
Økologi og betydning
Møl spiller vigtige roller i økosystemer: larver er væsentlige planteædere og føde for fugle, flagermus og andre rovdyr, mens voksne møl kan være pollinatorer for natslyngende planter. Nogle arter hjælper med nedbrydning af dødt plantemateriale. Men flere arter er også kendt som skadedyr — både i landbrug (fx larver der æder afgrøder) og i husholdninger (fx klædemøl, der æder tekstiler, eller møl i fødevarer i lager).
Menneskets forhold til møl
Nogle møl er økonomisk vigtige: silkemøl (f.eks. Bombyx mori) er blevet tæmmet for silkefremstilling, mens andre arter er skadedyr, der kan skade tekstiler, korn og andre opbevarede varer. Bekæmpelse kan omfatte god hygiejne, fysisk fjernelse, fælder, insektnet og i landbrug biologisk kontrol eller målrettet brug af insektmidler. Et øget fokus på naturvenlige metoder gør, at man ofte søger at beskytte gavnlige arter samtidig med at reducere skadedyr.
Beskyttelse og observation
Mange møl er sjældne eller dårlig dokumenterede, og habitattab truer alle stadier i deres livscyklus. Man kan hjælpe ved at bevare blomstrende planter, lade dødt træ og blade ligge i naturen og undgå unødvendigt lys for at beskytte nataktive insekter. For dem, der vil iagttage møl, er lysfælde eller natligt sugning med lyskilde og hvidt lagen en effektiv metode; man kan også tiltrække visse arter med sukker- eller frugtfælder.
Eksempler på kendte grupper: Tænk på klædemøl (familien Tineidae), svirreflue-lignende møl (Noctuidae), sværmere og pragtfulde arter som sfinxmøl (Sphingidae) og store nataktive saturnider. Hver gruppe har særlige træk i både udseende og adfærd, som gør mølene til en af de mest varierede og økologisk vigtige insektsgrupper.
En Burnet Moth (Zygaena sp.), en dagflyver. Denne får nektar fra en tidsel (og bestøver den) i Estland.
Parringspar af Laothoe populi, eller poppelhøgemoder, der viser to forskellige farvevarianter.
Larver af spindemøl (Lymantria dispar dispar) er farvestrålende skadedyr, som lever af bladene på mange træer.
Møl som skadedyr
Møl, som regel deres larver, er et stort skadedyr i landbruget i mange dele af verden. Larverne æder de planter, som landmændene dyrker, og nogle gange dræber de dem. Larven af spindemøl (Lymantria dispar) forårsager stor skade på skove i det nordøstlige USA. I varme klimaer er diamondback-møl (Plutella xylostella) måske det alvorligste skadedyr på kulafgrøder.
Flere møl i familien Tineidae har larver, der æder tøj og tæpper af naturfibre som f.eks. uld eller silke. Det er mindre sandsynligt, at de spiser materialer, der indeholder visse kunstfibre. De kan blive frastødt af duften af træ fra enebær og cedertræ, af lavendel eller af andre naturlige olier.
Kemikalier er den mest effektive måde at holde møl væk på, men der er bekymring for, at kemikalierne kan være farlige for mennesker.
Produktion af silke
Nogle møl er opdrættet. Den vigtigste af disse er silkeormen. Den opdrættes på grund af den silke, som den bygger sin kokon af. Silkeindustrien producerer hvert år over 130 millioner kg rå silke til en værdi af ca. 250 millioner amerikanske dollars. Det er ikke al silke, der produceres af Bombyx mori. Der findes flere arter af Saturniidae, som også opdrættes for deres silke, f.eks. Ailanthus-møl (Samia cynthia-artsgruppen), den kinesiske egesilkebille (Antheraea pernyi), Assam-silkebille (Antheraea assamensis) og den japanske silkebille (Antheraea yamamai).
Tiltrækning af lys
Moths flyver rundt om lyse genstande og synes at blive tiltrukket af lys. De fleste forskere mener, at det skyldes, at møl bruger månens lys til at hjælpe dem med at flyve i en lige linje. Lyset fra lamper forvirrer mølene.
Natblomstrende blomster er normalt afhængige af møl (eller flagermus) til at bestøve dem, og kunstig belysning kan trække møl væk fra blomsterne og dermed skade plantens evne til at reproducere sig.
Bestøvning
Moths bestøver normalt natteblomstrende blomster, fordi de er nataktive (de hviler om dagen og kommer ud om natten). En møl bruger sin proboscis til at samle nektar, ligesom en sommerfugl gør det. Møl lander dog ikke altid på blomsten for at hente nektaren: De svæver ofte i nærheden af blomsten og slår hårdt med vingerne, mens de nipper nektaren. På grund af dette har mølbestøvede blomster ikke brug for en landingsplads. Faktisk peger nogle mølbestøvede blomster nedad, som f.eks. yucca-blomsterne.
Disse yucca-blomster er gode til bestøvning af møl, fordi de hænger på hovedet.
Rovdyr og parasitter
Natlige insektædere lever ofte af møl. Mange flagermus og nogle uglearter og nogle andre fugle spiser møl. Møl er også en mindre del af kosten hos nogle øgler, katte, hunde, gnavere og nogle bjørne. Larver af møl ædes af mange fugle og er også sårbare over for parasitisme fra snyltehvepse.
Mange voksne møl og larver er beskyttet af skadelige stoffer, som spises af larverne. De reklamerer på forskellige måder for deres ildelugtende smag. Advarselsfarve er synlig om dagen, og nogle voksne møl udsender klik, som flagermus lærer at være advarselssignaler.
Baculovirus er dobbeltstrengede DNA-virus, som parasiterer insekter. De anvendes ofte som biologiske bekæmpelsesmidler. De tilhører Baculoviridae-familien, som kun findes hos insekter.
Der er beviser for, at ultralyd i det område, som flagermus udsender, får flyvende møl til at foretage undvigemanøvrer, fordi flagermus spiser møl. Ultralydsfrekvenser udløser en reflekshandling hos noctuid-møl, som får dem til at falde et par centimeter i flugten for at undgå angreb. Tigermøl udsender også klik, som forpurrer flagermus' ekkolokalisering.
Tomathornorm parasiteret af braconide hvepse.
Bemærkelsesværdige møl-arter
Blandt de store og dramatiske mølarter kan nævnes:
- Dødhalset høgeurt Acherontia sp.
- Luna-møl Actias luna
- Atlasmøl Attacus atlas Den største møl i verden
- Kejser-gummimøl Opodiphthera eucalypti
- Polyphemus-møl Antheraea polyphemus
Blandt de møl, der er af økonomisk betydning, kan nævnes:
- Spindemøl Lymantria dispar
- Bomuldsbolleorm eller majsøreorm Helicoverpa zea, et vigtigt skadedyr i landbruget
- Kodlingsmøl Cydia pomonella, en skadedyr, der især rammer æble-, pære- og valnøddetræer
- Lysbrun æblemøl Epiphyas postvittana
- Silkeormen Bombyx mori er larven af et møl.
Andre bemærkelsesværdige møl:
- Den pebrede møl, Biston betularia, er genstand for forskning i udviklingen af pebrede møl.
Relaterede sider
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er natsværmere?
A: Møl er insekter af ordenen Lepidoptera, som er nært beslægtede med sommerfugle.
Q: Hvordan er møl og sommerfugle beslægtede?
A: Sommerfugle udviklede sig fra møl.
Q: Hvad er den største forskel mellem natsværmere og sommerfugle?
A: Møl kan skelnes fra sommerfugle på flere måder, f.eks. ved deres fjerlignende antenner og flade vinger.
Q: Hvornår er de fleste arter af møl aktive?
A: De fleste arter af møl er kun aktive om natten.
Q: Hvor mange arter af natsværmere er der sammenlignet med sommerfugle?
A: Der er næsten ti gange så mange arter af natsværmere som af sommerfugle, med anslået 160.000 arter.
Q: Hvad er nogle almindelige størrelser af møl?
A: De fleste møl er bittesmå og kaldes mikromøl eller mikrolepidoptera, mens der findes nogle større arter.
Q: Er alle natsværmere nataktive?
A: De fleste arter af natsværmere er nataktive, men der findes også arter, der lever om dagen og om natten.
Søge