Hamskifte (fældning): Hvorfor og hvordan dyr skifter hud, pels og fjer
Opdag hamskifte og fældning: hvorfor og hvordan dyr skifter hud, pels og fjer. Forstå biologien, årstidsrytmerne og tilpasninger hos fugle, pattedyr, krybdyr og insekter.
Hamskifte (ofte kaldet fældning, afskalning eller for visse arter ecdysis) er den måde, hvorpå et dyr rutinemæssigt smider dele af sit ydre lag — typisk det yderste hudlag, dækpels eller fjerdragt — på bestemte tidspunkter af året eller i bestemte faser af sin livscyklus. Processen gør det muligt for dyret at vokse, forny sit ydre lag, komme af med skader eller parasitter og tilpasse sig skiftende årstider.
Det afskallede materiale kan omfatte epidermis (huden) og hår, pels, uld eller andre ydre lag. Hos nogle arter kan også andre kropsdele skiftes eller mistes, f.eks. vinger hos nogle insekter. Som eksempler kan nævnes gamle fjer hos fugle, gamle hår hos pattedyr (især hunde og andre canidae), gammel hud hos krybdyr og hele exoskelettet hos leddyr. Processens omfang og hyppighed varierer meget mellem dyregrupper og arter.
Hvorfor dyr skifter hud, pels eller fjer
- Vækst: Unge dyr skifter ydre lag for at kunne vokse.
- Vedligeholdelse: Ældre, beskadigede eller slidte fjer, hår og hud udskiftes for at bevare isolering, vandafvisning og aerodynamik.
- Parasitkontrol: Afskalning kan fjerne eksterne parasitter som lus, mider og flåter.
- Sæsonbestemt tilpasning: Mange arter fælder for at skifte til tykkere eller tyndere pels/fjer i forhold til temperatur og kamuflage.
- Reproduktion og signalering: Hos nogle arter ændres dragt i forbindelse med parringsperioden for at tiltrække partner eller vise dominans.
Typer og eksempler
- Pattedyr: De fleste pattedyr udskifter løbende eller sæsonmæssigt hår eller pels. Hos tamhunde optræder typisk udskiftning i visse perioder, og nogle racer fælder mere end andre.
- Fugle: Fugle gennemgår periodiske fældninger, hvor gamle fjer erstattes. Fældemønsteret er ofte reguleret, så flyveevnen bevares (fjer tages parvis).
- Krybdyr: Mange krybdyr skaller af det yderste hudlag; det kan foregå i stykker eller i store flager afhængigt af art. Ældre hud løsner sig og erstattes af ny.
- Leddyr: Hvirvelløse dyr som insekter og krebsdyr skifter hele deres exoskelet gennem ecdysis for at kunne vokse.
- Amfibier og andre: Amfibier kaster ofte små stykker hud eller slugger den hele og spiser den ofte efterfølgende (kilde til næring).
Hvornår og hvordan det styres
Hamskifte styres af en kombination af ydre og indre signaler:
- Miljømæssige triggere: Tages oftest af dagslængde (fotoperiode), temperatur og fødeadgang. Mange dyr fælder om foråret eller efteråret i forbindelse med skift i temperatur og dagslys.
- Hormonel regulering: Hormoner som skjoldbruskkirtelhormoner og ecdysteroider (hos leddyr) spiller en central rolle i at starte og lede processen.
- Næringsstatus og sundhed: Dårlig ernæring eller sygdom kan forsinke eller forstyrre normal fældning.
Hvordan foregår processen
- Forberedelse: Celleforandringer i huden/sækkene omkring hår/fjer forbereder nye strukturer.
- Selve fældningen: Det gamle dække løsner sig og skilles fra underlaget. Hos krybdyr kan huden sprække og trækkes af i et stykke; hos fugle falder enkelte fjer ud efterfulgt af nye.
- Genopbygning: Nye hår, fjer eller hudceller vokser frem og modnes, hvilket kan tage fra dage til måneder afhængig af art og størrelse.
Praktiske råd til ejere og forvaltning
- Kæledyr: Ved almindelig fældning hjælper regelmæssig børstning med at fjerne dødt hår og forebygge sammenfiltring. Sørg for god ernæring, især proteiner og essentielle fedtsyrer, som understøtter pels- og huddannelse.
- Krybdyr: Giv passende fugtighed og steder at gnubbe sig, så hud kan løsne sig naturligt. Retablering af UV-lys og korrekt temperatur er ofte nødvendig for en problemfri fældning.
- Fugle og husdyr: Sørg for stressfri omgivelser under fældning; undgå unødige håndteringer, og sikre god ernæring i fældningsperioder.
- Landbrug: Mange produktionsdyr fælder sæsonbestemt; planlæg vaccinationer og vægtkontroller uden for spidsbelastede fældningsperioder, hvis muligt.
Når hamskifte er unormalt
Søg dyrlæge, hvis du observerer:
- Udmærket eller uensartet hårtab (pletvis alopeci).
- Forlænget eller manglende fældning, som ledsages af hudbetændelse, skorper eller kløe.
- At krybdyr sidder fast i gammel hud, især omkring øjne eller tåspidser (kan føre til skader).
- Nedsat appetit, sløvhed eller andre tegn på sygdom i forbindelse med fældning.
Hamskifte er en normal og ofte nødvendig proces i dyrenes liv. Forståelse af artsspecifikke mønstre og korrekt pleje under fældning mindsker risikoen for komplikationer og hjælper dyr med at komme igennem perioden sundt og raskt.

En newfoundlandhund ligger ved siden af sit udkæmmede hår.
Eksempler
| Arter | Vare skur | Timing | Kendt som | Noter |
| Fjer | Normalt efterår | Rygning | Høns holder normalt op med at lægge æg, før de begynder at ruge, indtil deres nye fjer er vokset ud igen. | |
| Hunde og andre canider | Hår (pels) | Halvårligt, forår og efterår (efterår) | Afdøen | Man mener, at hududviklingen hos hundehunde, som hos alle pattedyr, skyldes udsving i mængden af melatonin, der udskilles af deres pinealkirtel som reaktion på sæsonbestemte variationer i sollyset. Den har intet at gøre med sæsonbestemte temperaturudsving. Denne sæsonbestemthed i "hårtabsmønsteret" er mest tydelig hos arktiske hunderacer, der fælder to gange om året; andre racer fælder nu året rundt. |
| Hud | Regelmæssigt, når gammel hud er vokset ud | Rygning | Slanger gnider sig mod ru overflader for at kaste deres hud. | |
| Hud | Regelmæssigt, når gammel hud er vokset ud | Rygning | Firben spiser deres hud for at få calcium, pleje og andre næringsstoffer. | |
| Eremitkrebs | Regelmæssigt, når panseret er vokset ud af kroppen | Rygning | Land eremitkrebs begraver sig selv i mange uger, mens de skifter hud og spiser deres exoskelet. | |
| Hud | Regelmæssigt | Rygning | Salamandre og frøer smider deres skind regelmæssigt og spiser det ofte. |

Cikade, der skifter hud
Ecdysis
Hos leddyr, såsom insekter, spindlere og krebsdyr, er skiftet af huden en afskalning af exoskelettet (eller skallen).
Denne proces kaldes ecdysis. Det er det karakteristiske træk ved en hel gruppe hvirvelløse dyr, kladen Ecdysozoa. Denne gruppe omfatter leddyr, nematoder, fløjlsorme, hestehårsorme, rotifere, tardigrader og Cephalorhyncha. Da disse dyrs kutikula ofte danner et uelastisk exoskelet, smides den af under væksten, og der dannes en ny, større belægning. Blandt fossiler brugte trilobitter og eurypterida ecdysis.
Ecdysis er en del af hele metamorfoseprocessen. De forskellige stadier (kaldet "instar") og udviklingen af nye "apparater" (f.eks. sanseorganer) er nødvendige, når dyret bevæger sig fra en form til en anden. Det nye exoskelet er i begyndelsen blødt, men hærdes efter afsmeltningen af det gamle exoskelet.

Skimmelfasen hos en guldsmed, den sydlige høgeurt
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er rugetid?
A: Rygning er den proces, hvorved et dyr rutinemæssigt smider en del af sin krop, f.eks. sit yderste lag eller dække, på bestemte tidspunkter af året eller på bestemte tidspunkter i sin livscyklus.
Spørgsmål: Hvilke andre udtryk anvendes om ruge?
Svar: Andre udtryk for skiftning er bl.a. afskalning, afskalning og ecdyse.
Sp: Hvilke dele af kroppen kan afstødes i forbindelse med skiftet?
Svar: Under rugetiden kan epidermis (hud), hår, pels, uld eller andre ydre lag afstødes. Hos nogle arter kan andre kropsdele også afstødes, f.eks. vinger hos insekter.
Spørgsmål: Er der eksempler på dyr, der gennemgår skiftetøj?
A: Eksempler på dyr, der skifter hud, er fugle (som smider gamle fjer), pattedyr (især hunde og andre canidae, som smider gamle hår), krybdyr, som smider gammel hud, og leddyr, som smider hele deres exoskelet.
Spørgsmål: Er der et bestemt tidspunkt, hvor dyrene typisk gennemgår skiftetøjsprocessen?
A: Ja, dyr gennemgår typisk en skiftningsproces på bestemte tidspunkter af året eller på bestemte tidspunkter i deres livscyklus.
Spørgsmål: Oplever alle arter en eller anden form for rugeproces?
Svar: Ja, alle arter oplever en eller anden form for rugeproces, selv om det kan variere fra art til art.
Spørgsmål: Hvordan påvirker et dyrs miljø dets rugetidsmønster?
Svar: Et dyrs miljø kan have en indvirkning på dets skiftemønster, da visse miljøforhold kan udløse ændringer i hormoner, som så fører til ændringer i tidspunktet og hyppigheden af skiftet.
Søge