Harry S. Truman (8. maj 1884 - 26. december 1972) var USA's 33. præsident fra april 1945 til januar 1953. Han blev præsident, da præsident Franklin D. Roosevelt døde under embedet den 12. april 1945. Truman kom fra beskedne kår i Missouri, havde tjenestegjort som officer i Første Verdenskrig og var senator for Missouri fra 1935 indtil han blev vicepræsident i 1945. Hans mellemnavn "S." står ikke for et bestemt navn, men ærer familiemedlemmer fra begge sider af familien.

Tidlig politisk karriere

Før han blev nationalt kendt, opbyggede Truman sit ry gennem arbejdet i delstats- og lokalpolitik i Missouri. Som senator fik han særligt anerkendelse for ledelsen af en undersøgelseskomité, ofte kaldet "Truman Committee", som undersøgte og forsøgt begrænsede svindel og ineffektivitet i krigsproduktion under 2. verdenskrig. Det gav ham et image som praktisk og ærlig embedsmand.

Anden Verdenskrig, atombomben og beslutninger ved krigens afslutning

Som præsident traf Truman nogle af de mest skelsættende beslutninger i det 20. århundrede. Kort efter at være tiltrådt godkendte han brugen af atomvåben mod Japan i august 1945 — herunder bomberne over Hiroshima (6. august) og Nagasaki (9. august) — hvilket medvirkede til at fremskynde Japans kapitulation og afslutningen på Anden Verdenskrig i Asien.

Udenrigspolitik og den tidlige kolde krig

Efter krigen blev Truman en central aktør i organiseringen af efterkrigstidens orden i Europa og i optrapningen af den udenrigspolitiske konflikt med Sovjetunionen. Hans regering formulerede den såkaldte Truman-doktrin i 1947, hvor USA erklærede sig parat til at støtte lande, der blev truet af kommunistisk oprør eller sovjetisk pres. Samme år lancerede USA Marshallplanen (European Recovery Program) for økonomisk genopbygning af Europa, og i 1948–49 gennemførte de vestlige allierede Berlinluftbroen for at forsyne Vestberlin under den sovjetiske blokade.

Truman støttede også dannelsen af militært samarbejde mellem vestmagterne, hvilket førte til oprettelsen af NATO i 1949. Hans administration anerkendte også den nyoprettede stat Israel i maj 1948 umiddelbart efter dens proklamation.

Korea-krigen

I juni 1950 invaderede Nordkorea Sydkorea, og Truman satte USA militært ind under FN-flagg for at tilbagevise aggressionen. Genopbygge Europa og kampen mod kommunistisk ekspansion blev sat i relief af denne konflikt. Under krigen fik general Douglas MacArthur befaling over de FN-styrker, men uenighed om strategi — især efter kinesisk indgriben i slutningen af 1950 — førte til, at Truman afskedigede MacArthur i april 1951 for at sikre civilt kontrol over militæret. Krigen endte ikke med en klar sejr, men med en fastfrosset front og forhandlinger, der først mundede ud i en våbenhvile i juli 1953, efter at Truman var gået af.

Indenrigspolitik: Fair Deal og borgerrettigheder

På hjemmefronten lancerede Truman et reformprogram kaldet Fair Deal, som omfattede forslag om udvidet social sikring, højere mindsteløn, boligprogrammer og national sundhedsforsikring. Mange af de mere ambitiøse forslag blev blokeret i Kongressen, men nogle sociale forbedringer blev gennemført. Et af hans mest markante indenrigspolitiske skridt var Executive Order 9981 fra juli 1948, der ophævede racediskrimination i de væbnede styrker og startede en proces mod en mere integreret militær styrke.

Valget i 1948 og eftertid

Truman stillede op til genvalg i 1948 i en kamp, hvor Det Demokratiske Parti var delt (bl.a. af segregationistiske "Dixiecrats" og progressive fraktioner). På trods af pessimistiske meningsmålinger og berømmet fejlagtig avisoverskrift om at han tabte, vandt Truman et overraskende og historisk vigtigt valg over republikaneren Thomas E. Dewey. Efter sin præsidentperiode trak Truman sig tilbage til privatlivet i Missouri. Hans eftermæle blev forbedret over tid, efterhånden som hans beslutninger blev vurderet i lyset af den kolde krigs udvikling.

Arv og vurdering

Truman døde den 26. december 1972. Han blev begravet ved sit hjem i Independence, Missouri, og hans præsidentarkiv ligger i Harry S. Truman Library & Museum. Historikere og offentligheden har ofte rost hans evne til at træffe svære beslutninger under pres, især i de tidlige år af den kolde krig, samtidig med at han også kritiseres for nogle af konsekvenserne af disse beslutninger, herunder brugen af atomvåben og den fastlåste situation i Korea. Hans tid som præsident formede i høj grad USAs rolle som en ledende stormagt i efterkrigstidens verden.

Samlet set står Truman som en pragmatisk leder, der gik fra lokalt til nationalt niveau og tog beslutninger, der ændrede kursen for både amerikansk udenrigs- og indenrigspolitik i anden halvdel af det 20. århundrede.