Berlinblokaden (1948–1949): Sovjetisk blokade og luftbro
Berlinblokaden 1948–49: Sovjetisk blokade af Vestberlin og den dramatiske luftbro, der reddede byen — historie, årsager og konsekvenser.
Berlinblokaden varede fra 24. juni 1948 til 11. maj 1949. Den begyndte, da Sovjetunionen blokerede jernbane- og vejadgang for de tre vestlige magter (amerikanerne, briterne og franskmændene) til de vestligt besatte dele af Berlin. Blokaden ophørte, efter at vestmagterne brugte fly til at flyve mad og andre ting, som folk havde brug for, op med flyvemaskiner.
Sovjetunionen indledte blokaden, fordi de mente, at den monetære reform i de tre tyske besættelseszoner kontrolleret af vestmagterne, som startede den 21. juni 1948, gjorde de vestlige dele af Tyskland for stærke, og de ønskede at tvinge Vesten ud af deres besættelseszone. Dermed ville Sovjet både presse de vestlige magter politisk og økonomisk og forsøge at få kontrollen over hele Berlin.
Baggrund
Efter Anden Verdenskrig var Tyskland og Berlin opdelt i besættelseszoner. Vestberlin lå som en ø inde i den sovjetisk kontrollerede zone i Østtyskland. Spændinger mellem Sovjetunionen og de vestlige allierede voksede i takt med forskelle i økonomisk politik, især omkring valuta- og økonomiske reformer. Den vestlige indførelse af en ny valuta (deutsche mark) i juni 1948 blev set af Sovjet som et skridt mod en varig opdeling.
Blokaden
Sovjetiske myndigheder lukkede kort efter reformen adgangen til Vestberlin via vej, jernbane og indre vandveje. Forsyninger fra Vesttyskland blev afskåret, og myndighederne i Vestberlin stod over for alvorlig mangel på fødevarer, brændsel og medicin. Landruterne var spærret, skinnerne blev fjernet eller blokeret, og trafik til byen blev kraftigt begrænset.
Luftbroen (Luftbrücke)
Som reaktion på blokaden iværksatte de vestlige magter en omfattende luftbro for at holde Vestberlin forsynet. Denne aktion kaldes ofte for luftbroen eller på tysk Luftbrücke. Amerikanerne kaldte deres indsats Operation Vittles, og briterne kaldte den Operation Plainfare. Flyvningerne gik langs tre aftalte luftkorridorer gennem den sovjetisk kontrollerede zone til lufthavnene i Vestberlin.
Flyene transporterede bl.a. mad, kul, medicin og andre fornødenheder. Operationen blev gennemført døgnet rundt med intensive rutiner for at få så meget gods som muligt ind i byen. Der blev anvendt forskellige flytyper, blandt andet amerikanske transportfly som C-47 og C-54 Skymaster, samt britiske transportfly. Ledelsen og organiseringen af de omfattende flyoperationer blev blandt andet for alvor professionaliseret af amerikanske officerer, herunder General William H. Tunner, som senere blev kendt for at effektivisere luftbroen.
Omfang og udfordringer
- Flyene fløj i tæt trafik og under vanskelige vejrforhold; der var både tekniske og menneskelige risici, og flere besætningsmedlemmer mistede livet under operationen.
- Luftbroen viste vigtigheden af logistisk koordinering: lastning, kort afgangs- og landingsintervaller og hurtig omladning i Berlin var afgørende for succes.
- Sovjet forsøgte også med diplomati og propaganda for at få Vestmagterne til at afslutte luftbroen, men lod ikke til at ville udløse direkte militær konfrontation.
Konsekvenser
Blokaden og luftbroen fik vidtrækkende politiske konsekvenser. Den viste viljen og evnen hos de vestlige magter til at støtte Vestberlin uden landstyrker, men samtidig understregede den de dybe spændinger mellem øst og vest. Som direkte og indirekte følge blev Tysklands opdeling cementeret: i 1949 blev Forbundsrepublikken Tyskland (Vesttyskland) og senere samme år Den Tyske Demokratiske Republik (Østtyskland) etableret. Sagen bidrog også til den videre opbygning af militære og politiske alliancer i begyndelsen af Den Kolde Krig.
Nøglepunkter
- Periode: 24. juni 1948 – 11. maj 1949.
- Årsag: Sovjetisk reaktion på vestlig monetær reform og et ønske om politisk pres.
- Vestlig reaktion: En storstilet luftbro, som holdt Vestberlin forsynet med livsvigtige varer.
- Betydning: Markant forværring af øst-vest-forholdet og et skridt mod den permanente opdeling af Tyskland under Den Kolde Krig.
Berlinblokaden og luftbroen er et af de mest tydelige eksempler på tidlig koldkrigsdiplomati og -logistik, hvor civile og militære kapaciteter blev kombineret for at håndtere en humanitær og politisk krise uden direkte militær konfrontation.
Besættelsesområder efter 1945. Berlin er det multinationale område inden for den sovjetiske zone
Efterkrigstidens opdeling af Tyskland
Da de allierede magter mødtes i Potsdam, blev de enige om at opdele Tyskland i fire besættelseszoner, en amerikansk, en britisk, en sovjetisk og en fransk. De inddelte også Berlin i fire zoner. Berlin var omgivet af den sovjetiske besættelseszone, så den eneste måde at komme til de tre vestligt kontrollerede sektorer på var at køre gennem sovjetisk kontrolleret område.
Årsager
Sovjetunionen indledte blokaden, fordi de mente, at den vestlige halvdel af Tyskland (kontrolleret af Storbritannien, USA og Frankrig) var ved at blive for stærk, fordi der for nylig var blevet indført én valuta i hele den vestlige halvdel - Deutsche Mark. Sovjet var bekymret for, at en fælles valuta ville hjælpe økonomien i den vestlige halvdel med at komme sig hurtigt over de skader, som Anden Verdenskrig havde forårsaget, og at denne stærkere vestlige halvdel med tiden ville udvikle sig til et land (det gjorde den i sidste ende, kaldet Vesttyskland). Russerne ønskede ét Tyskland uden en hær, som de let kunne kontrollere. Nazisternes invasion af Sovjetunionen havde dræbt en ud af syv sovjetborgere, og sovjetterne frygtede, at Storbritannien, Frankrig og USA måske ville forsøge at iværksætte deres egen invasion på et tidspunkt i fremtiden. De ønskede derfor så meget land mellem dem og Frankrig som muligt, så en eventuel større krig ville blive udkæmpet i Centraleuropa og ikke i Sovjetunionen, hvor sovjetiske civile kunne blive dræbt (som det var sket under Anden Verdenskrig).
Tyskland har også masser af kul og jern i nærheden af grænsen til Frankrig. Sovjetunionen ønskede at bruge kul og stål til at hjælpe med at genopbygge deres eget land, men disse ressourcer ville være vanskelige at få adgang til, hvis den vestlige halvdel af Tyskland blev til et kapitalistisk land, der var allieret med Storbritannien, Frankrig og USA. Hvis Tyskland var et enkelt neutralt land, ville det være lettere at få adgang til disse ressourcer, fordi Tyskland kunne blive mobbet af Sovjetunionen.
En 1 Deutsche Mark-mønt fra 1992. DM var Tysklands officielle valuta, indtil den blev erstattet af euroen i 1999.
Berlin-luftbroen
Den 24. juni 1948 spærrede Sovjetunionen adgangen til de tre vestligt kontrollerede sektorer af Berlin. De afskar alle jernbane- og vejruter, der gik gennem sovjetkontrolleret område i USA. De blokerede også ruterne via floder og kanaler til Østersøen. Vestmagterne havde indgået en traktat med Sovjetunionen, der garanterede retten til at bruge vejene, jernbanerne og vandvejene.
Chefen for den amerikanske besættelseszone i Tyskland, general Lucius D. Clay, ønskede at sende nogle kampvogne langs Autobahn fra Vesttyskland til Vestberlin med instrukser om at skyde, hvis de blev stoppet eller angrebet. Præsident Truman sagde nej, fordi det kunne starte en krig. Clay fik besked på at bede general Curtis LeMay, der var chef for USA's luftvåben i Europa, om at undersøge, om en luftbro var mulig. General Albert Wedemeyer, den amerikanske hærs stabschef, var i Europa, da blokaden begyndte. Han havde været chef for de amerikanske styrker i Indien og Kina i 1944-45. Han kendte til den allierede luftbro fra Indien over "The Hump" i Himalaya til Kina. Han gik ind for at starte en luftbro.
Den første flyvning af luftbroen var 32 C-47 fragtfly den 26. juni 1948. De transporterede 80 tons gods, herunder mælk, mel og medicin.
Der skulle flyves så mange ting ind til Berlin, at der lettede fly hvert tredje minut. Hvis et fly missede sit landingssted, kunne det ikke flyve rundt om flyvepladsen og prøve igen, det måtte vende tilbage til sin base. Det var nemmere og mere sikkert end at holde de fly, der fulgte efter, op.
Amerikanerne rekrutterede også tidligere flymekanikere fra Luftwaffe til at hjælpe med vedligeholdelsen, da de allierede indså, at blokaden ville vare længere end de forventede tre uger.
Britiske, amerikanske, australske, canadiske, newzealandske og sydafrikanske piloter deltog i luftbroen. Franskmændene kæmpede i deres kolonier i Sydøstasien og kunne ikke undvære mange fly til luftbroen. I stedet byggede de en ny og større lufthavn i deres sektor ved bredden af Tegel-søen. De færdiggjorde bygningen på mindre end 90 dage. I dag er det den internationale lufthavn Berlin-Tegel.
Hundredvis af fly, der af berlinerne fik øgenavnet Rosinenbomber ("rosinbombere"), blev brugt til at flyve en bred vifte af fragt, lige fra store containere til små pakker med slik med små individuelle faldskærme til Berlins børn, der blev fløjet ud af Berlin på returflyvninger.
Der blev foretaget 278.228 flyvninger, og der blev leveret 2.326.406 tons fødevarer og forsyninger, herunder mere end 1,5 millioner tons kul, til Berlin.
Sovjetunionen ophævede sin blokade ved midnat den 11. maj 1949. Men luftbroen sluttede først den 30. september 1949, fordi de vestlige stater ønskede at opbygge tilstrækkelige forsyninger i Vestberlin i tilfælde af, at Sovjetunionen igen ville blokere byen.
De tre store flyvepladser i Berlin var Tempelhof i den amerikanske sektor, RAF Gatow i den britiske og Tegel i den franske sektor. For at holde alting sikkert blev flyvekontrollen placeret i Tempelhof. Der startede også en ny fire-magts-organisation, Berlin Air Safety Center (BASC). BASC blev først lukket i 1990, da Tyskland blev genforenet, og den almindelige tyske civile flyvekontrol overtog kontrollen.
Britisk operation
Briterne havde omkring 150 C-47 Dakotafly og 40 Avro Yorks. RAF brugte også 10 Short Sunderlands og senere Short Hythe-flyvebåde. Disse fløj fra Finkenwerder på Elben nær Hamburg til Havel-floden. Flyvebådene var designet til at modstå rust og vandskader, så de var meget nyttige til transport af salt i løs vægt, som ville have rustet de andre fly. Mange andre fly blev senere brugt, og briterne havde fløjet omkring 100.000 tons fragt ind ved blokadens afslutning.
Lastning af mælk på et fly på vej til Vestberlin
Luftkorridorer til Berlin.
Piloten Gail Halvorsen fra det amerikanske luftvåben, "Onkel Schoklade"
Berlin Airlift Monument nær Tempelhof lufthavn
Monument
39 britiske og 31 amerikanske piloter døde under blokaden. Der er et monument med deres navne foran Tempelhof lufthavn. Lignende monumenter findes på den militære flyveplads Wietzenbruch i nærheden af Celle og på Rhein-Main Air Base
De mistede deres liv for Berlins frihed i forbindelse med luftbroen til Berlin 1948/49
- Luftbrückendenkmal, Tempelhof
Herefter
Tegel blev udviklet til hovedlufthavn i det vestlige Berlin og blev i 2007 suppleret af en ombygget Berlin-Schoenefeld i Brandenburg. Som følge af disse to lufthavne er Tempelhof blevet lukket, mens Gatow ikke længere fungerer som lufthavn og nu huser museet for det tyske Luftwaffe. I 1970'erne og 1980'erne havde Schoenefeld sine egne overgangssteder gennem Berlinmuren for vestlige borgere.
Relaterede sider
Spørgsmål og svar
Q: Hvad var Berlinblokaden?
A: Berlinblokaden var en periode fra 24. juni 1948 til 11. maj 1949, hvor Sovjetunionen blokerede jernbane- og vejadgang for de tre vestmagter til de vestligt besatte dele af Berlin.
Q: Hvem var de tre vestmagter under Berlinblokaden?
A: De tre vestlige magter under Berlinblokaden var amerikanerne, briterne og franskmændene.
Q: Hvorfor indledte Sovjetunionen blokaden?
A: Sovjetunionen indledte blokaden, fordi de mente, at den monetære reform i de tre tyske besættelseszoner, som vestmagterne kontrollerede, og som startede den 21. juni 1948, gjorde de vestlige dele af Tyskland for stærke, og de ønskede at tvinge Vesten ud af deres besættelseszone.
Q: Hvordan overvandt vestmagterne blokaden?
A: Vestmagterne brugte fly til at transportere mad og andre ting, som folk havde brug for til at overvinde blokaden.
Q: Hvornår stoppede Berlinblokaden?
A: Berlinblokaden stoppede den 11. maj 1949.
Q: Hvorfor brugte vestmagterne fly til at transportere mad og andre fornødenheder under Berlinblokaden i stedet for at bruge andre midler?
A: Vestmagterne brugte fly til at transportere mad og andre fornødenheder, fordi vej- og jernbaneadgang var blevet blokeret af Sovjetunionen.
Q: Hvor længe varede Berlinblokaden?
A: Berlinblokaden varede fra 24. juni 1948 til 11. maj 1949.
Søge