En planet er et stort himmellegeme, for eksempel Venus eller Jorden, som kredser om en stjerne. Planeter er betydeligt mindre end stjerner og producerer ikke selv synligt lys gennem kernefusion; i stedet reflekterer de stjernelys. I vores eget solsystem er Jupiter den største planet.

Definition og IAU-krav

Den Internationale Astronomiske Union (IAU) fastsatte i 2006 en officiel definition af ordet "planet" for objekter i solsystemet. Ifølge denne definition skal et objekt:

  • kredse om en stjerne,
  • have tilstrækkelig masse til at antage næsten rund form (hydrostatisk ligevægt), og
  • have ryddet sin bane for andre betydende objekter (være gravitationelt dominerende i sin bane).

Hvis et objekt opfylder de to første krav, men ikke det sidste, klassificeres det som dværgplanet. Derfor blev Pluto i 2006 omklassificeret fra planet til dværgplanet. I solsystemet findes der desuden andre kendte dværgplaneter, blandt dem Ceres, Makemake, Eris og Haumea.

Typer af planeter

Planeter kan inddeles efter sammensætning og størrelse:

  • Stenplaneter (terrestriske planeter): Små, faste overflader af sten og metal — i solsystemet: Merkur, Venus, Jorden og Mars.
  • Gasgiganter: Store planeter med tykke atmosfærer domineret af brint og helium, som Jupiter og Saturn.
  • Isgiganter: Større mængder af "is" (vand, ammoniak, methan) i deres indre og atmosfærer — typisk Uranus og Neptun i vores system.
  • Dværgplaneter: Mindre, næsten runde legemer, der ikke har ryddet deres bane — fx Pluto og Ceres.

Planeter i solsystemet

Der er otte planeter i vores solsystem: Merkur, Venus, Jorden, Mars, Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun. Hver af dem har særlige egenskaber — fx tætte, varme overflader på de inderste stenplaneter og massive atmosfærer eller ringe på de ydre giganter.

Fysiske egenskaber

Planeter har typisk form som en lidt sammenpresset kugle, kaldet en sfæroid, fordi rotation får ækvator til at bule lidt ud. Vigtige egenskaber omfatter:

  • Størrelse og masse: Varierer fra månestørrelse til mange gange Jupiters masse hos nogle exoplaneter.
  • Sammensætning: Sten, metaller, is og gas i forskellige blandinger.
  • Atmosfære: Nogle planeter har tykke atmosfærer med vejr, skyer og klima; andre har meget tynde eller ingen atmosfærer.
  • Rotation og omløb: Planeter roterer om deres egen akse og kredser om deres stjerne i mere eller mindre ellipseformede baner.

Satellitter og ringe

Legemer, der kredser om planeter, kaldes satellitter (fx vores Måne). Mange planeter — især de store — har systemer af måner og ofte ringe bestående af støv og større partikler.

Exoplaneter (ekstrasolare planeter)

Et voksende antal planeter er blevet opdaget uden for vores solsystem, kaldet exoplaneter eller ekstrasolare planeter. Tidligere var kun planeterne i solsystemet kendt, men fra 1990'erne og frem er tusinder af exoplaneter blevet fundet.

På et tidspunkt (pr. januar 2022) nævnte man 4.905 kendte exoplaneter i 3.629 planetsystemer, heraf 808 multiplanetariske systemer. Opdagede exoplaneter spænder i størrelse fra store gasgiganter større end Jupiter til legemer kun lidt større end Månen. Omkring 100 af dem har omtrent samme størrelse som Jorden, og en håndfuld kredser i deres stjernes formodede beboelige zone — et område hvor betingelserne potentielt kan tillade flydende vand på en overflade.

Hvordan opdager man exoplaneter?

De mest almindelige metoder er:

  • Transitmetoden: Måler den lille lysdæmpning når en planet passerer foran sin stjerne set fra Jorden.
  • Radialhastighed (Doppler): Registrerer stjernens bevægelse som følge af planetens tyngdepåvirkning.
  • Direkte billeddannelse: Fotografere planeter ved at blokere eller fjerne stjernens lys.
  • Gravitationslinsing: Udnytter tyngdekraftens forstørrelseseffekt fra et foreground-objekt.

Betydning og forskning

Studiet af planeter hjælper os med at forstå planetdannelse, klima, atmosfærekemi og muligheden for liv andre steder i universet. Nye teleskoper og missioner (både rumteleskoper og jordbaserede observatorier) øger løbende antallet af kendte exoplaneter og forbedrer vores mulighed for at karakterisere deres atmosfærer og overflader.

Navnets oprindelse

Ordet "planet" stammer fra det græske ord πλανήτης (planetes), der betyder "vandrere" eller "ting, der bevæger sig", fordi planeterne på himlen blev observeret som bevægelige i forhold til stjernerne. Indtil 1990'erne kendte man kun planeterne i solsystemet; siden da er kendskabet til eksoplaneter eksploderet.