Planet: Definition, typer, Solsystemets planeter og exoplaneter
Opdag hvad en planet er, typerne, Solsystemets otte planeter, dværgplaneter og de nyeste exoplanet-opdagelser — størrelse, beboelige zoner og fakta.
En planet er et stort himmellegeme, for eksempel Venus eller Jorden, som kredser om en stjerne. Planeter er betydeligt mindre end stjerner og producerer ikke selv synligt lys gennem kernefusion; i stedet reflekterer de stjernelys. I vores eget solsystem er Jupiter den største planet.
Definition og IAU-krav
Den Internationale Astronomiske Union (IAU) fastsatte i 2006 en officiel definition af ordet "planet" for objekter i solsystemet. Ifølge denne definition skal et objekt:
- kredse om en stjerne,
- have tilstrækkelig masse til at antage næsten rund form (hydrostatisk ligevægt), og
- have ryddet sin bane for andre betydende objekter (være gravitationelt dominerende i sin bane).
Hvis et objekt opfylder de to første krav, men ikke det sidste, klassificeres det som dværgplanet. Derfor blev Pluto i 2006 omklassificeret fra planet til dværgplanet. I solsystemet findes der desuden andre kendte dværgplaneter, blandt dem Ceres, Makemake, Eris og Haumea.
Typer af planeter
Planeter kan inddeles efter sammensætning og størrelse:
- Stenplaneter (terrestriske planeter): Små, faste overflader af sten og metal — i solsystemet: Merkur, Venus, Jorden og Mars.
- Gasgiganter: Store planeter med tykke atmosfærer domineret af brint og helium, som Jupiter og Saturn.
- Isgiganter: Større mængder af "is" (vand, ammoniak, methan) i deres indre og atmosfærer — typisk Uranus og Neptun i vores system.
- Dværgplaneter: Mindre, næsten runde legemer, der ikke har ryddet deres bane — fx Pluto og Ceres.
Planeter i solsystemet
Der er otte planeter i vores solsystem: Merkur, Venus, Jorden, Mars, Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun. Hver af dem har særlige egenskaber — fx tætte, varme overflader på de inderste stenplaneter og massive atmosfærer eller ringe på de ydre giganter.
Fysiske egenskaber
Planeter har typisk form som en lidt sammenpresset kugle, kaldet en sfæroid, fordi rotation får ækvator til at bule lidt ud. Vigtige egenskaber omfatter:
- Størrelse og masse: Varierer fra månestørrelse til mange gange Jupiters masse hos nogle exoplaneter.
- Sammensætning: Sten, metaller, is og gas i forskellige blandinger.
- Atmosfære: Nogle planeter har tykke atmosfærer med vejr, skyer og klima; andre har meget tynde eller ingen atmosfærer.
- Rotation og omløb: Planeter roterer om deres egen akse og kredser om deres stjerne i mere eller mindre ellipseformede baner.
Satellitter og ringe
Legemer, der kredser om planeter, kaldes satellitter (fx vores Måne). Mange planeter — især de store — har systemer af måner og ofte ringe bestående af støv og større partikler.
Exoplaneter (ekstrasolare planeter)
Et voksende antal planeter er blevet opdaget uden for vores solsystem, kaldet exoplaneter eller ekstrasolare planeter. Tidligere var kun planeterne i solsystemet kendt, men fra 1990'erne og frem er tusinder af exoplaneter blevet fundet.
På et tidspunkt (pr. januar 2022) nævnte man 4.905 kendte exoplaneter i 3.629 planetsystemer, heraf 808 multiplanetariske systemer. Opdagede exoplaneter spænder i størrelse fra store gasgiganter større end Jupiter til legemer kun lidt større end Månen. Omkring 100 af dem har omtrent samme størrelse som Jorden, og en håndfuld kredser i deres stjernes formodede beboelige zone — et område hvor betingelserne potentielt kan tillade flydende vand på en overflade.
Hvordan opdager man exoplaneter?
De mest almindelige metoder er:
- Transitmetoden: Måler den lille lysdæmpning når en planet passerer foran sin stjerne set fra Jorden.
- Radialhastighed (Doppler): Registrerer stjernens bevægelse som følge af planetens tyngdepåvirkning.
- Direkte billeddannelse: Fotografere planeter ved at blokere eller fjerne stjernens lys.
- Gravitationslinsing: Udnytter tyngdekraftens forstørrelseseffekt fra et foreground-objekt.
Betydning og forskning
Studiet af planeter hjælper os med at forstå planetdannelse, klima, atmosfærekemi og muligheden for liv andre steder i universet. Nye teleskoper og missioner (både rumteleskoper og jordbaserede observatorier) øger løbende antallet af kendte exoplaneter og forbedrer vores mulighed for at karakterisere deres atmosfærer og overflader.
Navnets oprindelse
Ordet "planet" stammer fra det græske ord πλανήτης (planetes), der betyder "vandrere" eller "ting, der bevæger sig", fordi planeterne på himlen blev observeret som bevægelige i forhold til stjernerne. Indtil 1990'erne kendte man kun planeterne i solsystemet; siden da er kendskabet til eksoplaneter eksploderet.
Billede af planeterne i solsystemet. Det øverste billede viser stenplaneterne, og det nederste billede viser gasjætterne.
Planeternes oprindelse
Planeterne er lavet af grundstoffer, der er meget forskellige fra Solen (som hovedsageligt består af brint). Solen består for det meste af brint med lidt helium. Dens energi kommer fra omdannelse af brint til helium. Planeterne består derimod mest af større atomer og molekyler, som ikke kan være kommet fra Solen. Materialerne i planeterne må komme fra en anden eller andre kilder. Disse kilder var atomer, der blev skabt i tidligere supernovaeksplosioner nær Solens bane, da den bevægede sig gennem sin del af Mælkevejen. Det materiale, der blev fanget af Solens tyngdekraft, dannede planeterne. Det samme skete i andre planetsystemer i galaksen.
Gasgiganterne består af brintgas som Solen og (i deres centrum) af "metalliske" grundstoffer som de jordiske planeter.
Historiske navne
Planeterne i solsystemet har navne efter græske eller romerske guder, undtagen Jorden, fordi man i gamle dage ikke troede, at Jorden var en planet. Jorden er dog lejlighedsvis omtalt med navnet på en romersk gud: Terra. Andre sprog, f.eks. kinesisk, bruger andre navne. Måner har også navne på guder og personer fra den klassiske mytologi. Navnene på Uranus' måner stammer fra skuespil skrevet af Shakespeare.
Planeter
Her er en liste over planeterne i solsystemet fra den nærmeste til den fjerneste
| Planet | Symbol |
|
| |
|
| |
|
| |
|
| |
|
| |
|
| |
|
| |
|
|
Typer af planeter
Der er planeter og mindre objekter, som også kredser om solen. Nogle eksempler på mindre objekter er asteroider, kometer og trans-neptuniske objekter.
Der findes tre typer planeter i solsystemet. De er:
- Terrestrisk eller klippefyldt: Det er planeter, der er som Jorden. De består for det meste af klipper. De omfatter: Merkur, Venus, Jorden og Mars.
- Jovianske eller gasgiganter: Disse planeter består hovedsagelig af gas i deres ydre lag. De har alle en metallisk kerne. De omfatter: Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun.
- Iskoldt: Disse planeter er for det meste lavet af is. De omfatter Pluto. Mange objekter i solsystemet, som ikke er planeter, er også "isagtige". Eksempler herpå er ismånerne på de ydre planeter i Solsystemet (som Triton).
Planeter i solsystemet
Relaterede sider
- Solsystemets dannelse og udvikling
- Liste over planeter
- Isdværge
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er en planet?
A: En planet er et stort objekt som f.eks. Venus eller Jorden, der kredser om en stjerne. Planeter er mindre end stjerner, og de laver ikke lys.
Spørgsmål: Hvad er den største planet i solsystemet?
A: Jupiter er den største planet i solsystemet.
Spørgsmål: Hvor mange planeter er der i solsystemet?
Svar: Der er otte planeter i solsystemet. Pluto blev tidligere kaldt en planet, men den blev omklassificeret som en dværgplanet af Den Internationale Astronomiske Union i 2006. Der er fire andre kendte dværgplaneter i solsystemet, nemlig Ceres, Makemake, Eris og Haumea.
Spørgsmål: Hvor kommer ordet "planet" fra?
A: Navnet "planet" stammer fra det græske ord ًëليقôçٍ (planetes), der betyder "vandrende" eller "ting, der bevæger sig".
Spørgsmål: Hvor mange ekstrasolare planeter er der indtil videre blevet opdaget?
A: Pr. januar 2022-data er der opdaget 4 905 ekstrasolare planeter (exoplaneter) i 3 629 planetsystemer. Tællingen omfatter 808 multiplanetariske systemer.
Spørgsmål: Hvilken størrelsesorden findes exoplaneter i?
Svar: De kendte exoplaneter varierer i størrelse fra gasgiganter, der er ca. dobbelt så store som Jupiter, til lidt over månens størrelse. Omkring 100 af disse planeter har nogenlunde samme størrelse som Jorden. Ni af disse kredser inden for deres stjernes beboelige zone.
Søge