Franklin Delano Roosevelt (30. januar 1882 - 12. april 1945) var den 32. præsident for USA fra 1933 til sin død i 1945. Han var præsident i 12 år og døde kort efter begyndelsen af sin fjerde periode, den længste periode, han nogensinde har siddet i embedet. Efter hans død trådte den 22. forfatningsændring i kraft. Det begrænsede, hvor længe en person kunne være præsident. Før han blev præsident, var han guvernør i New York fra 1929 til 1932, assisterende amerikansk marineminister fra 1913 til 1920 og senator fra staten New York.

Tidligt liv og baggrund

Franklin D. Roosevelt voksede op i en velhavende familie i Hyde Park, New York. Han studerede ved Groton School, Harvard College og Columbia Law School, og begyndte sin politiske karriere i begyndelsen af 1900-tallet. I 1921 blev han ramt af polio, hvilket førte til varig lammelse i benene. Selvom han ofte forsøgte at skjule sin handicap i offentlige fremtrædener, påvirkede sygdommen hans liv dybt og formede hans beslutningstagning og offentlige image.

Politisk opstigning

Før han blev præsident havde Roosevelt opbygget en solid politisk erfaring. Som assisterende marineminister arbejdede han med modernisering og administration af flåden under Første Verdenskrig. Senere blev han valgt guvernør i New York, hvor han indførte reformer for arbejdsløse og forsøgsprogrammer, der senere dannede forbillede for nationale initiativer. Hans kombination af praktisk erfaring og folkelig appel gjorde ham til Demokratisk kandidat i 1932.

New Deal: krisepolitik mod Den Store Depression

Roosevelts første tid i embedet blev domineret af Den Store Depression. Han lancerede hurtigt en række omfattende programmer og reformer — kendt som New Deal — for at stabilisere økonomien, skabe arbejde og reformere finanssystemet. Allerede i sine første 100 dage vedtog hans regering en række love, herunder nødlove for bankerne og oprettelsen af nye offentlige arbejdsprogrammer.

Nogle af de vigtigste elementer i New Deal var:

  • Bankreformer og genåbning af bankerne efter en kort "bank holiday".
  • Store arbejdsprogrammer som Civilian Conservation Corps (CCC) og Works Progress Administration (WPA), som skabte millioner af jobs.
  • Landbrugsstøtte gennem Agricultural Adjustment Act (AAA) for at stabilisere priser.
  • Elektrificering og regional udvikling via Tennessee Valley Authority (TVA).
  • Social Security Act (1935), som indførte folkepension og arbejdsløshedsforsikring.

New Deal udvidede føderalregeringens rolle markant og skabte nye sociale sikkerhedsnet. Mange programmer blev mødt med politisk modstand og nogle blev forsøgt erklæret forfatningsstridige, men reformerne ændrede permanent det amerikanske samfund og økonomiske system.

Udenrigspolitik og Anden Verdenskrig

I slutningen af 1930'erne arbejdede Roosevelt for at holde USA uden for krigen, men samtidig forberedte han nationen gennem opbygning af militær kapacitet og økonomisk støtte til allierede. Han indførte politikker som Lend-Lease, der fra 1941 gav våben og materiel til Storbritannien og senere Sovjetunionen, uden officiel krigserklæring.

Efter Japans angreb på Pearl Harbor den 7. december 1941 erklærede USA krig, og Roosevelt førte landet som krigspræsident gennem næsten hele Anden Verdenskrig. Han samarbejdede tæt med ledere som Winston Churchill og Josef Stalin og deltog i vigtige konferencer som Casablanca og Yalta, hvor fremtiden for efterkrigstidens Europa blev drøftet. Hans regering koordinerede en massiv omstilling af industrien, hvilket sikrede en enorm produktion af skibe, fly og krigsmateriel.

Domestisk førte krigen også til sociale ændringer: kvinder kom i stort tal ud i industrien, og den økonomiske genopretning sænkede arbejdsløsheden drastisk. Samtidig traf administrationen kontroversielle beslutninger, fx tvangsflytningen og interneringen af amerikanske statsborgere af japansk oprindelse i 1942 — et punkt, som senere er blevet kritiseret kraftigt.

Personligt liv, helbred og lederskab

Roosevelt var gift med Eleanor Roosevelt, som var en markant offentlig person og vigtig rådgiver. Sammen omdefinerede de præsidentembedet gennem daglige radiotaler kendt som "fireside chats", hvor Roosevelt henvendte sig direkte til amerikanerne på et forståeligt sprog og opbyggede tillid i krisetider. Hans helbred svækkedes betydeligt under krigen; han arbejdede under stort fysisk pres og med alvorlige hjertesygdomme i sine sidste år.

Død og eftermæle

Franklin D. Roosevelt døde den 12. april 1945 i Warm Springs, Georgia, under sin fjerde præsidentperiode. Hans død kom kort før afslutningen af Anden Verdenskrig i Europa. Efter hans lange embedsperiode blev der indført strammere regler for præsidentperioder: den 22. forfatningsændring (ratificeret i 1951) begrænsede præsidentens embedsperiode til to valgperioder.

Roosevelt efterlod sig et komplekst eftermæle: på den ene side anerkendes han bredt for at have trukket USA igennem Den Store Depression og for at have ledet landet gennem størstedelen af Anden Verdenskrig; på den anden side er nogle af hans politikker og beslutninger (fx retssystemskonflikter, internment af japansk-amerikanere og visse økonomiske tiltag) genstand for kritisk vurdering. Hans præsidentskab ændrede USA's politiske landskab ved at udvide føderal magt og etablere en ny forventning om, at regeringen skal reagere aktivt i økonomiske og sociale kriser.