Oplysningstiden

Oplysningstidens idéer

Oplysningstidens vigtigste idé var, at alle mennesker kan ræsonnere og tænke selv. Derfor bør folk ikke automatisk tro på det, som en autoritet siger. Folk behøver ikke engang at tro på, hvad kirker lærer eller hvad præster siger. Dette var en meget ny idé på den tid.

En anden vigtig idé var, at et samfund er bedst, når alle arbejder sammen om at skabe det. Selv folk med meget lidt magt eller penge bør have de samme rettigheder som de rige og magtfulde for at være med til at skabe det samfund, de lever i. Adelen bør ikke længere have særlige rettigheder eller privilegier.

Det var meget nye idéer på det tidspunkt. De var også farlige tanker for magthaverne. Mange oplysningsfilosoffer blev sat i fængsel eller blev tvunget til at forlade deres hjemlande.

Virkninger

Mange af USA's grundlæggere troede på oplysningstidens idéer. For eksempel var det meget vigtigt for dem, at en regerings opgave er at gavne alle landets indbyggere og ikke kun de personer, der har magten. De gjorde denne idé om en regering "for folket" til en af de vigtigste dele af den nye amerikanske forfatning og den nye amerikanske regering, som de skabte.

Oplysningstidens idéer var også vigtige for de mennesker, der kæmpede i den franske revolution i 1789.

I nogle lande tog konger og dronninger nogle af oplysningstidens idéer til sig og ændrede deres regeringer. De beholdt dog stadig magten for sig selv. Disse konger og dronninger blev kaldt "oplyste despoter". Som eksempler kan nævnes Katarina den Store af Rusland, Frederik den Store af Preussen og Gustav III af Sverige.

I løbet af oplysningstiden, da flere og flere mennesker begyndte at bruge fornuften, begyndte nogle at være uenige med tanken om, at Gud havde skabt verden. Det skabte konflikter - og senere krig.

Mange af de idéer, der er vigtige i dag, blev skabt under oplysningstiden. Eksempler på disse idéer er bl.a.:

• Frihed, demokrati og fornuft bør være de vigtigste ting i et samfund.
• Alle i et samfund bør have de samme rettigheder. Enhver regering bør have en kontrakt, der lover, at folk vil have disse rettigheder.
• Folk bør løse problemer med rationalisme og den videnskabelige metode i stedet for at søge svar i religionen
• Forfattere og filosoffer skulle have frihed til at søge efter sandheden, selv om de var uenige med magthavernes idéer, f.eks. aristokratiets.
• Ingen bør være tvunget til at følge en bestemt religion. Der bør være religionsfrihed, og folk bør acceptere andre, der følger andre religioner.

Oplysningstidens idéer om at tænke med fornuft, at have personlige friheder og ikke at skulle følge den katolske kirke var vigtige for skabelsen af kapitalisme og socialisme.

Vigtige personer fra oplysningstiden

Vigtige personer i oplysningstiden kom fra mange forskellige lande og delte idéer på mange forskellige måder. Nogle af de mest kendte personer fra oplysningstiden er følgende, ordnet efter hjemland:

Engelsk

• John Locke (1632-1704): En engelsk filosof, kendt som faderen til den moderne empirisme og faderen til liberalismen. Hans idéer var meget vigtige for Thomas Jefferson og de grundlæggende fædre, da de skrev USA's uafhængighedserklæring. Lockes idéer om menneskers ret til "liv, frihed og stræben efter lykke" var særligt vigtige og optræder i uafhængighedserklæringen.
• Thomas Paine (1737-1809): Forfatter, deist, radikal republikaner og polemiker. Han er mest berømt for at have skrevet pamfletten Common Sense, som sagde, at England ikke skulle have lov til at kontrollere kolonierne i Amerika. Paine skrev også The Age of Reason, en kritik af Bibelen, og The Rights of Man, som forsvarede den franske revolution.

Fransk

• Voltaire (født François-Marie Arouet) (1694-1778): En filosof, forfatter, dramatiker og deist. Han skændtes med den katolske kirke og den franske regering. På grund af dette blev han sat i fængsel og landsforvist fra Frankrig. Han skrev mange forskellige bøger om filosofi, skuespil og historier. Hans ideer var vigtige i den franske revolution. Mange mennesker betragtede det 18. århundrede som le siècle de Voltaire ("Voltaires århundrede").
• Jean-Jacques Rousseau (1712-1778): En schweiziskfødt fransk filosof, forfatter og lærer. Hans kritik af den franske stat var nogle af tidens stærkeste kritikker af den franske stat. I sin bog Emile, eller Om uddannelse, skrev han om mange af sine holdninger til uddannelse. Han er også en af modoplysningens figurer.
• Baron de Montesquieu (1689-1755): En politisk tænker. Han er berømt for sine skrifter om magtens tredeling. I dag er denne idé meget udbredt og indgår i mange forfatninger over hele verden.
• Denis Diderot (1713-1784): Han skrev Encyclopédie, som omfattede 28 forskellige bøger. I disse bøger skrev han om alle forskellige former for lærdom.

Amerikansk

• Thomas Jefferson (1743-1826): En statsmand, politisk filosof og deist. Han var en patriot, der kæmpede mod England under den amerikanske revolution. Han var med til at skrive USA's uafhængighedserklæring (1776) og USA's forfatning (1787).
• Benjamin Franklin (1706-1790): En statsmand, forfatter, videnskabsmand og digter. Han var også patriot under den amerikanske revolution og var med til at skrive uafhængighedserklæringen og forfatningen. Franklin var den første person, der forstod lynet, og arbejdede som embedsmand i Philadelphia.

Tysk

• Immanuel Kant (1724-1804): En preussisk (tysk) filosof, forfatter og fysiker. Han var en af de vigtigste personer i den tyske oplysningstid. Mellem 1781 og 1790 skrev Kant tre vigtige bøger i filosofiens historie: Kritik af den rene fornuft, Kritik af den praktiske fornuft og Kritik af dømmekraften.
• Gottfried Leibniz (1646-1716): En filosof og matematiker, der skabte regnearket. Han var en anden leder af den tyske oplysningstid.
• Christian Wolff (1679-1754): En filosof, der fortsatte Leibniz' arbejde.

Skotsk

• David Hume (1711-1776): En skotsk historiker, filosof og økonom. Hans idéer var vigtige for Immanuel Kant og Adam Smith.
• Adam Smith (1723-1790): En økonom og filosof. Han skrev The Wealth of Nations. I denne berømte bog argumenterede han for, at rigdom ikke var penge, men at den i stedet kom fra kapital og arbejde. Han anses nogle gange for at have skabt den økonomiske laissez-faire-teori. Hans bøger medførte mange ændringer i den vestlige verden.

Svensk

• Emanuel Swedenborg (1688-1772): En naturfilosof og teolog, der forsøgte at finde ud af, hvordan sjælen fungerede i kroppen.