René Descartes – Fransk filosof, matematiker og dualismens grundlægger
René Descartes — fransk filosof og matematiker, dualismens grundlægger; opdag hans nyskabende tanker om sind, krop og videnskab.
René Descartes (31. marts 1596 - 11. februar 1650) var en berømt fransk filosof og fysiker. Han skrev værker, der er afgørende inden for matematik, fysik og især filosofi. Descartes er særligt kendt for sin systematiske tvivl som metode og for sin berømte sætning «Cogito, ergo sum» (jeg tænker, derfor er jeg). Hans dualistiske teori kombinerede tanker om sjæl, sind og krop i én ramme; han er derfor ofte omtalt som grundlæggeren af en dualistisk forståelse af forholdet mellem sind og materie.
Biografi og baggrund
Descartes blev født i Touraine i det centrale Frankrig. Han modtog en klassisk uddannelse ved jesuitternes kollegium i La Flèche og fulgte derefter juridiske studier ved universitetet i Poitiers, hvor han afsluttede en embedseksamen. I sine unge år var han lejesoldat og tjenestegjorde kortvarigt i hæren under Den nederlandske oprørsperiode. Senere rejste han meget i Europa og bosatte sig i længere perioder i Holland, hvor han fra ca. 1628 til 1649 skrev størstedelen af sine hovedværker. Han døde i Stockholm i 1650 efter at være blevet inviteret til det svenske hof af dronning Christina.
Tænkning og filosofisk metode
Descartes udviklede en filosofisk metode baseret på systematisk tvivl: ved at sætte alle tidligere antagelser i tvivl søgte han frem til fundamentale sandheder, der ikke kunne betvivles. Den mest berømte konstatering fra denne proces er «Jeg tænker, derfor er jeg», som han brugte som et sikkert udgangspunkt for videre erkendelse. Hans ideal var at bygge viden på klare og distinkte ideer, opnået gennem fornuft og deduktion frem for autoritet eller erfaring alene.
Dualisme: sind og krop
Descartes mente, at virkeligheden består af to forskellige substanser: udstrakt materie (res extensa) og tænkeagtig substans eller sind (res cogitans). Ifølge hans dualisme er kroppen fysisk og underlagt mekaniske love, mens sjælen eller bevidstheden er immateriel. For at forklare samspillet mellem sind og krop foreslog han blandt andet, at pinealkirtlen i hjernen kunne være et fokuspunkt for denne vekselvirkning — en idé, der senere har været stærkt diskuteret og kritiseret.
Bidrag til matematik og naturvidenskab
Inden for matematik er Descartes kendt som grundlægger af analytisk geometri, hvor algebra og geometri forenes ved brug af koordinatsystemer — det, vi i dag kalder det cartesianske koordinatsystem. Hans arbejde gjorde det muligt at beskrive geometriske figurer med ligninger og lagde grundlaget for senere udviklinger i matematik og fysik.
Som naturfilosof fremmede Descartes en mekanisk forklaringsmodel for naturfænomener: han søgte at forklare bevægelser og fysiske processer ved hjælp af mekaniske årsager fremfor aristoteliske formårsager. Han bidrog også til optik og fysiologi og fremsatte ideer om reflektion og refraktion i lyset.
Væsentlige værker
- Discours de la méthode (1637) – hvor han præsenterer sin metode og bl.a. skriver den berømte formulering på fransk.
- Méditations sur la philosophie première (Meditationer over den første filosofi, 1641) – et dybdegående værk om erkendelsesteori, Guds eksistens og sjælens udødelighed.
- Principia Philosophiae (1644) – samler hans naturfilosofiske system og mekaniske forklaringer på naturfænomener.
Indflydelse og kritik
Descartes har haft en enorm indflydelse på moderne philosophy og videnskabelig tænkning: hans vægt på fornuft og matematik som redskaber i erkendelsen var central for oplysningstiden og den moderne naturvidenskab. Samtidig har hans dualisme rejst vedvarende problemer: hvordan en immateriel sjæl kan påvirke en fysisk krop er et vanskeligt spørgsmål, og mange efterfølgende filosoffer (fx Spinoza, Leibniz) kritiserede eller søgte alternativer til hans løsning. Naturvidenskabeligt udfordrede senere udviklinger, især Newtonsk mekanik, dele af hans fysik, selvom hans bidrag til matematik og metodologi forblev grundlæggende.
Død og eftermæle
Descartes døde i Stockholm den 11. februar 1650. Hans skrifter fortsatte med at påvirke filosofi, matematik, psykologi og videnskab i århundreder. Udtrykket «cartesiansk» bruges stadig om de idéer, der stammer fra hans system — både som ros for hans klarhed og systematik og som genstand for kritisk debat, især i spørgsmål om sindets natur og forholdet mellem tanke og materie.
Descartes og fysik (studiet af verden)
I sine Regler for sindets ledelse (1628) og sin Diskurs om metode (1637) skrev Descartes om den videnskabelige metode, der omhandler videnskabelig tilgang, tænkning, en metode, som han havde opfundet. Han skrev også om former (Geometri), lys (Optik) og vejret (Meteorologi). Han opfandt derefter en måde at beskrive former på, som nu kaldes det kartesiske koordinatsystem, og en teori om, hvad en regnbue er. Descartes' fysik var vigtig for en senere berømt tænker, Sir Isaac Newton, som sagde om ham, og det samme gjorde James Hook: "Hvis jeg har set længere, er det fordi jeg stod på skuldrene af giganter!"
Descartes og filosofi (studiet af abstrakte ideer)
I sine Meditationer om den første filosofi (1641) brugte Descartes sin videnskabelige metode til at se på filosofiske spørgsmål. Han argumenterede imod skepticisme (det synspunkt, at verden ikke var virkelig og ikke eksisterede).
Han fandt ud af, at han selv måtte være virkelig (eksistere), fordi han følte, at han tænkte; og hvis han tænkte, måtte han være virkelig. For hvis han ikke var virkelig, hvordan skulle han så kunne have denne følelse af, at han tænkte, hvis han ikke var det. Han forkortede dette synspunkt og sagde på latin: "Cogito ergo sum", hvilket betyder "Jeg tænker, derfor er jeg".
Han troede også, at han kunne vise, at Gud eksisterer, på samme måde som han følte, at han tænkte. Descartes sagde, at Gud var det samme som uendeligheden, og at han tydeligt kunne se uendeligheden, fordi han kunne tænke på alle større genstande, men ikke på den største genstand. Descartes sagde, at hvis Gud eksisterer, så må verden også eksistere, da Gud var god og ikke ville lade os tro, at verden er virkelig (eksisterer), hvis den ikke var virkelig.
Endelig mente Descartes, at fordi han vidste, at han tænkte, men kun kunne vide alt andet om sig selv (f.eks. at han havde to arme og to ben), fordi han vidste, at Gud eksisterer, så må han bestå af to ting: sindet, der tænker, og kroppen, der er uafhængig af tænkningen, men som alligevel er forenet med hinanden. Dette kaldes "kartesisk dualisme".
Descartes brugte en masse ideer fra Platon, mens de fleste mennesker på den tid brugte ideer fra Aristoteles. Han bliver ofte kaldt en rationalist, fordi han søgte svar på sine spørgsmål i sit eget sind. Selv om Descartes ønskede at bekæmpe skepticismen, er hans beskrivelse af den i meditationerne blevet meget berømt og kaldes ofte for Cartes' skepticisme efter ham.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem var René Descartes?
A: René Descartes var en berømt fransk filosof og fysiker.
Q: Hvad skrev han?
A: Han skrev bøger, der er meget vigtige inden for matematik, fysik og især filosofi.
Spørgsmål: Hvad er hans dualistiske erklæring?
A: Hans dualistiske erklæring kombinerede sjæl, sind, kropsteorier og elementer i ét begreb; en dualistisk teori om sind og materie.
Spørgsmål: Hvornår blev han født?
A: Han blev født den 31. marts 1596.
Spørgsmål: Hvornår døde han?
Svar: Han døde den 11. februar 1650.
Spørgsmål: Hvad lavede han i sine unge år? A: I sine unge år var han lejesoldat.
Søge