René Descartes | berømt fransk filosof og fysiker

Descartes og fysik (studiet af verden)

I sine Regler for sindets ledelse (1628) og sin Diskurs om metode (1637) skrev Descartes om den videnskabelige metode, der omhandler videnskabelig tilgang, tænkning, en metode, som han havde opfundet. Han skrev også om former (Geometri), lys (Optik) og vejret (Meteorologi). Han opfandt derefter en måde at beskrive former på, som nu kaldes det kartesiske koordinatsystem, og en teori om, hvad en regnbue er. Descartes' fysik var vigtig for en senere berømt tænker, Sir Isaac Newton, som sagde om ham, og det samme gjorde James Hook: "Hvis jeg har set længere, er det fordi jeg stod på skuldrene af giganter!"

Descartes og filosofi (studiet af abstrakte ideer)

I sine Meditationer om den første filosofi (1641) brugte Descartes sin videnskabelige metode til at se på filosofiske spørgsmål. Han argumenterede imod skepticisme (det synspunkt, at verden ikke var virkelig og ikke eksisterede).

Han fandt ud af, at han selv måtte være virkelig (eksistere), fordi han følte, at han tænkte; og hvis han tænkte, måtte han være virkelig. For hvis han ikke var virkelig, hvordan skulle han så kunne have denne følelse af, at han tænkte, hvis han ikke var det. Han forkortede dette synspunkt og sagde på latin: "Cogito ergo sum", hvilket betyder "Jeg tænker, derfor er jeg".

Han troede også, at han kunne vise, at Gud eksisterer, på samme måde som han følte, at han tænkte. Descartes sagde, at Gud var det samme som uendeligheden, og at han tydeligt kunne se uendeligheden, fordi han kunne tænke på alle større genstande, men ikke på den største genstand. Descartes sagde, at hvis Gud eksisterer, så må verden også eksistere, da Gud var god og ikke ville lade os tro, at verden er virkelig (eksisterer), hvis den ikke var virkelig.

Endelig mente Descartes, at fordi han vidste, at han tænkte, men kun kunne vide alt andet om sig selv (f.eks. at han havde to arme og to ben), fordi han vidste, at Gud eksisterer, så må han bestå af to ting: sindet, der tænker, og kroppen, der er uafhængig af tænkningen, men som alligevel er forenet med hinanden. Dette kaldes "kartesisk dualisme".

Descartes brugte en masse ideer fra Platon, mens de fleste mennesker på den tid brugte ideer fra Aristoteles. Han bliver ofte kaldt en rationalist, fordi han søgte svar på sine spørgsmål i sit eget sind. Selv om Descartes ønskede at bekæmpe skepticismen, er hans beskrivelse af den i meditationerne blevet meget berømt og kaldes ofte for Cartes' skepticisme efter ham.