Gottfried Wilhelm Leibniz (1646–1716): matematiker, filosof og universalgeni

Gottfried Wilhelm Leibniz – tysk matematiker og filosof, opfinder af det binære system og regnearket; et universalgeni, der formede moderne videnskab.

Gottfried Wilhelm Leibniz (også Leibnitz eller von Leibniz) 1. juli (21. juni OS) 1646 - 14. november 1716 var en tysk intellektuel, der skrev mest på fransk og latin. Han spillede en vigtig rolle inden for både filosofi og matematik. Bemærk: Den oprindelige tekst indeholder et par ældre formuleringer og linktekster (fx regnearket), som er bevaret uændrede her. Historisk er Leibniz især berømt for sin selvstændige udvikling af infinitesimalregningen (calculus) uafhængigt af Newton, og hans notation for differens og integral (bl.a. dy/dx og ∫) har haft stor og varig indflydelse. Han udviklede desuden den matematiske behandling af det binære system, som er grundlaget for moderne computere.

Han modtog en uddannelse i jura og filosofi. Han var sekretær og rådgiver for flere europæiske fyrstehuse; bl.a. arbejdede han for fyrsteslægten Hannover, som senere blev til den britiske kongefamilie, mens han tjente den. Leibniz deltog aktivt i sin tids europæiske politik og diplomati. Han var både praktisk orienteret som embedsmand og samtidig stærkt engageret i videnskabeligt og filosofisk arbejde.

Inden for filosofien er han mest kendt for sin optimisme: han hævdede, at vores univers er det bedst mulige, som Gud kunne have skabt, og forsøgte at forene Guds godhed med tilstedeværelsen af ondskab i verden (teodicé-problemet). Han er en af de store rationalister fra det 17. århundrede sammen med René Descartes og Baruch Spinoza. Centrale begreber i hans filosofi er bl.a. monader (åndelige enheder der udgør verdens grundbestanddele), princippet om tilstrækkelig grund (principle of sufficient reason) og princippet om identitet for de uadskillelige (identity of indiscernibles). Hans tænkning trækker både på den skolastiske tradition og foregriber aspekter af moderne logik og matematisk analyse.

Leibniz bidrog også til fysik og teknologi. Han konstruerede tidlige regnemaskiner (fx Stepped Reckoner) og foreslog teknikker og idéer, som langt senere dukkede op i biologi, medicin, geologi, sandsynlighedsteori, psykologi og informationsvidenskab. Han skrev om politik, jura, etik, teologi, historie og filologi, og han komponeredes også digte. Hans skrifter og korrespondance er spredt over tidsskrifter, tidsbestemte artikler, tusindvis af breve og talrige upublicerede manuskripter. Der findes stadig ikke en fuldstændig samlet udgave af Leibniz' skrifter, og derfor er hans samlede indsats endnu ikke fuldt gennemgået. Han omtales ofte som det sidste "universalgeni".

Liv og karriere

Leibniz voksede op i Leipzig og studerede tidligt både teologi, jura og filosofi. Hans karriere førte ham til forskellige hoffunktioner og akademiske kredse i Europa. Som diplomat og rådgiver rejste han meget, opbyggede et stort netværk af korrespondenser med samtidens forskere og politikere og søgte at fremme videnskabeligt samarbejde og politisk forsoning mellem stater og trosretninger.

Matematik og teknologi

• Infinitesimalregningen (calculus): Leibniz udviklede uafhængigt af Newton en formel fremgangsmåde for differential- og integralregning og introducerede den notation (bl.a. dy/dx og integraltegnet ∫), som i mange lande blev standard.
• Binært talsystem: Han undersøgte og populariserede det binære system, der senere blev grundlaget for digitale regnesystemer og moderne computere.
• Regnemaskiner: Han konstruerede mekaniske regnemaskiner og arbejdede med idéer til automatisering af beregninger.
• Logik og kombinatorik: Leibniz søgte en universel symbolsk notation til tankeprocesser og udviklede tidlige idéer, der pegede frem imod moderne formel logik og beregnelighed.

Filosofi og teologi

Leibniz var en systematisk tænker, der søgte at kombinere metafysik, logik og teologi. Hans monadologi beskriver verden som bestående af udelelige, individeuelle enheder — monader — hver med sin egen indre aktivitet. Han introducerede også begreber som forudbestemt harmoni (pre-established harmony) for at forklare samspillet mellem krop og sjæl uden direkte årsagssammenhæng.

Stridigheder og eftermæle

Leibnizs samtid omfattede en berømt strid om prioriteten i opdagelsen af calculus med Isaac Newton. Diskussionen førte til langvarige nationallige spændinger mellem tilhængere af de to metoder. Efter hans død blev hans filosofi og mange tekniske forslag langsomt indarbejdet i forskellige videnskabelige retninger. I dag vurderes Leibniz som en af de mest originale og produktive tænkere i tidlig moderne tid, og hans ideer påvirker stadig områder som logik, datalogi og filosofi.

Kilder og skrifter

Leibniz efterlod et enormt korpus af breve og ufuldendte manuskripter. Mange af hans optegnelser er først i det 19. og 20. århundrede blevet katalogiseret og udgivet, men arbejdet med en komplet akademisk udgave (Akademie-Ausgabe) har været og er et stort, fortsat projekt. Derfor findes stadig mange uvurderlige spor af hans tænkning i arkiver og i andres breve.

Kort konklusion: Gottfried Wilhelm Leibniz var en alsidig tænker og opfinder, der gjorde banebrydende bidrag til matematik, filosofi og tidlig teknologi. Hans arbejde har haft vedvarende betydning for moderne videnskab, logik og datalogi, og hans omfattende korrespondance og skrifter sørger for, at forskningen i hans ideer fortsætter den dag i dag.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvem var Gottfried Wilhelm Leibniz?

Spørgsmål: Hvornår levede han?

Spørgsmål: Hvad opfandt han?

Spørgsmål: Hvilket sprog skrev han på?

Spørgsmål: Hvordan har hans opfindelser påvirket den moderne teknologi?

Spørgsmål: Hvilken indflydelse havde han på filosofien?

Søg efter bogstav