Encyclopédie — fransk encyklopædi fra oplysningstiden (1751–1772)

Encyclopédie — den banebrydende franske encyklopædi fra oplysningstiden (1751–1772): Diderot & d'Alembert samlede viden, videnskab og håndværk, der ændrede måden man tænkte på.

Encyclopédie, ou dictionnaire raisonné des sciences, des arts et des métiers (engelsk: Encyclopedia, or a Systematic Dictionary of the Sciences, Arts, and Crafts) var en generel encyklopædi, der blev udgivet i Frankrig mellem 1751 og 1772. Den fulde titel var Encyclopédie, ou Dictionnaire raisonné des sciences, des arts et des métiers, par une société de gens de lettres, mis en ordre par M. Diderot de l'Académie des Sciences et Belles-Lettres de Prusse, et quant à la partie mathématique, par M. d'Alembert de l'Académie royale des Sciences de Paris, de celle de Prusse et de la Société royale de Londres. Projektet blev udgivet i en række bind, fordelt på tekstvolumener og righoldige pladebind med detaljerede illustrationer af værksteder, redskaber og maskiner.

Formål, indhold og redaktion

Encyclopédie var den første encyklopædi, der indeholdt bidrag fra mange mennesker, og den var den første, der omfattede både anvendt videnskab og teknik. Indholdet spænder fra filosofiske og videnskabelige artikler til ganske praktiske beskrivelser af håndværk og industrielle processer. I forordet og flere artikler fremstod værket klart som et produkt af oplysningstidens idéer, hvor fornuft, kritik af overtro og et ønske om folkeoplysning står centralt; ifølge Denis Diderot i artiklen "Encyclopédie" var Encyclopédie's mål "at ændre den måde, folk tænker på".

Redaktionen gik gennem flere skift før det egentlige redaktionsarbejde tog fart: værket var oprindelig tænkt som en oversættelse af Ephraim Chambers' Cyclopaedia (1728). I 1743 gav den parisiske bogudgiver André Le Breton oversættelsen til John Mills, en englænder bosat i Frankrig. I maj 1745 annoncerede Le Breton, at værket var til salg, men Mills havde ikke udført arbejdet. Ifølge samtidige kilder slog Le Breton Mills med en stok; Mills sagsøgte ham for overfald, men Le Breton blev løsladt, fordi han var berettiget. Som ny redaktør valgte Le Breton matematikeren Jean Paul de Gua de Malves, men i august 1747 blev Gua de Malves fyret for at være en dårlig leder. Le Breton hyrede derefter Diderot og Jean d'Alembert som nye redaktører. Diderot skulle forblive redaktør i de næste 25 år og sørge for, at Encyclopédie blev færdiggjort. d'Alembert bidrog især til den matematisk-videnskabelige del og skrev det berømte "Discours préliminaire" til det første bind.

Bidragydere, praksisviden og illustrationer

• Mange forfattere: Projektet samlede et stort antal forfattere og eksperter — både kendte oplysningsfilosoffer og anonyme fagfolk. Udover Diderot og d'Alembert skrev en række samtidige tænkere og skribenter artikler, og værket indeholder både lange afhandlinger og korte opslagsord.
• Praktisk viden: Et af værkets nyskabende træk var inddragelsen af håndværkskundskab og tekniske beskrivelser. De detaljerede plader (illustrationerne) viser værksteder, maskiner, værktøj og arbejdsprocesser — materiale, som hidtil sjældent var registreret systematisk.
• Omskrivning og anonymitet: For at omgå censur og mindske åbenlys polemik blev nogle mere kontroversielle idéer skjult i faglige eller tekniske artikler, og flere forfattere skrev anonymt eller under pseudonym.

Censur, reception og betydning

Encyclopédie vakte både beundring og forargelse. Dens kritiske tone over for uvidenhed, religiøs intolerance og visse politiske institutioner førte til tilbagevendende konflikter med kirkelige og statslige myndigheder. Nogle bind blev midlertidigt censureret eller udgået af officielle lister, og udgivelsen måtte ofte ske under økonomisk og juridisk pres, hvor udgivere, redaktører og trykkere forsøgte at navigere mellem lovgivning, sensur og kundernes efterspørgsel.

Trods modstanden fik Encyclopédie stor betydning som et redskab til udbredelse af oplysningstidens ideer. Den bidrog til at sætte undervist viden og praktiske færdigheder i centrum, fremmede vidensdeling mellem teoretikere og praktikere og påvirkede senere opslagsværker og dannelsesprojekter i Europa. Dens vægt på fornuft, empirisk viden og teknisk kunnen gjorde den både til en kulturel og en teknisk milepæl i 1700-tallets intellektuelle historie.

Arven

Encyclopédie blev stående som et af oplysningstidens mest karakteristiske værker — et kollektivt projekt, der søgte at katalogisere og krydsegranske menneskelig viden med en tydelig oplysende ambition. Dens kombination af teori og praktisk viden, dens illustrerede plader og dens rolle som forum for mange stemmer har gjort den til et vigtigt referencepunkt i studiet af oplysningstiden, trykkefrihedens udvikling og den moderne encyklopædiske tradition.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er den fulde titel på Encyclopédie?

Spørgsmål: Hvem var den oprindelige redaktør af Encyclopédie?

Spørgsmål: Hvornår meddelte Le Breton, at arbejdet med Encyclopédie kunne sælges?

Spørgsmål: Hvorfor slog Le Breton Mills med en stok?

Spørgsmål: Hvem afløste Gua De Malves som redaktør af Encyclopedie?

Spørgsmål: Hvor længe var Diderot redaktør?

Spørgsmål: Hvad var Denis Diderots mål med redigeringen og udgivelsen af denne encyklopædi?

Søg efter bogstav