David Hume | filosof og historiker fra Skotland

Arbejder

I sine bøger om filosofi sagde Hume, at mange af vores overbevisninger ikke kommer fra fornuften. I stedet kommer de fra vores instinkter eller følelser. For eksempel fortæller fornuften os ikke, at en ting forårsager en anden ting. I stedet ser vi en ting, og så ser vi en anden, og vi føler en forbindelse mellem de to ting. På samme måde fortæller fornuften os ikke, at en person er et godt menneske. I stedet ser vi, at personen er venlig og imødekommende, og vi føler en særlig moralsk følelse. Fordi Hume mente, at disse overbevisninger ikke kommer fra fornuften, kalder folk ham en "skeptisk" eller "anti-rationalistisk" filosof.

Hume er berømt for sin "induktionsfejl". Det henleder opmærksomheden på en almindelig fejl, som folk begår. Folk ser noget og hævder, at det, de ser, altid vil være sådan, som de ser det. F.eks. ser folk kun hvide svaner og hævder, at alle svaner er hvide. Dette er "falsk" eller forkert, fordi det altid er muligt, at de så ser en sort svane.

Hume var også skeptisk over for religion. Han var ikke religiøs, og religiøse mennesker brød sig ikke om hans holdninger. Han troede ikke på mirakler. Han sagde, at selvmord ikke altid var forkert, men sagde aldrig, om han troede på Gud eller ej. I 1776, da han var døende, fandt hans venner ham meget rolig omkring døden, på trods af at han ikke troede på et liv efter døden. I dag er Humes bøger meget vigtige for filosoffer, der interesserer sig for religion.

 

Indflydelse

Nutidens filosoffer bruger nogle gange udtrykket "Humes gaffel" for at henvise til, at Hume kalder alt, hvad vi kan tænke over, enten en relation af idéer (ting som matematik, der må være sande) eller en kendsgerning (som videnskab, hvor vi må se på tingene for at se, om de er sande eller ej).

En anden filosof, Immanuel Kant, læste nogle af Humes bøger og ændrede sin mening om nogle vigtige ting. Kant sagde, at Hume havde fået ham til at vågne op fra en sovende dogmatisme, den traditionelle metafysik.

 
Statue af David Hume i Edinburgh, Skotland.  

Bøger

Her er Humes vigtigste bøger:

• En traktat om menneskets natur: Et forsøg på at indføre den eksperimentelle metode til at tænke i moralske emner. (1739-40)

I denne store bog taler Hume om det menneskelige sind og forsøger at finde ud af, hvordan det fungerer. Han taler om viden, årsag og virkning, følelser, ret og uret og mange andre ting.

• Enquiry Concerning Human Understanding (1748)

I denne lille bog taler Hume om mange af de samme ting som i Treatise, som f.eks. viden og årsag og virkning. Han forsøgte at gøre denne bog let at læse.

• En undersøgelse af moralens principper (1751)

Dette er endnu en lille bog, og igen har Hume forsøgt at gøre den let at læse. Bogen handler om ret og uret.

• Dialogues Concerning Natural Religion (efter Humes død)

I denne bog har Hume tre personer, som diskuterer Gud med hinanden.