John Locke — engelsk filosof og liberalismens fader (1632–1704)

John Locke — engelsk filosof og liberalismens fader. Empirismens talsmand og social kontrakts teoretiker, hvis idéer formede oplysningstiden og moderne frihedsbegreber.

John Locke (udtales /ˈlɒk/; 29. august 1632 - 28. oktober 1704), kendt som liberalismens fader, var en engelsk filosof og læge. Hans skrifter om teorien om den sociale kontrakt påvirkede Voltaire og Rousseau, mange skotske oplysningstænkere og de amerikanske revolutionære. Hans idéer er nævnt i den amerikanske uafhængighedserklæring.

Lockes teorier handlede som regel om identitet og selvet. Locke mente, at vi fødes uden tanker, og at viden i stedet kun bestemmes af erfaring.

Liv og karriere

John Locke blev født i 1632 i Somerset, England. Han studerede ved Westminster School og gik derefter på Christ Church, Oxford, hvor han tog en grad i filosofi og senere studerede medicin. Som læge og tænker var han tilknyttet politisk aktive kredse; især hans nære forbindelse til Anthony Ashley Cooper, 1. earl af Shaftesbury, havde stor betydning for hans liv og karriere. I forbindelse med politiske omvæltninger i 1680'erne levede Locke nogle år i udlandet, men vendte tilbage til England efter den såkaldte Glorious Revolution i 1688. Han døde i 1704.

Politisk filosofi

Lockes mest indflydelsesrige politiske arbejder er Two Treatises of Government (udgivet anonymt i 1689). Her argumenterer han for, at mennesker i en oprindelig tilstand — state of nature — har naturlige rettigheder til liv, frihed og ejendom. Staten opstår ved en samfundskontrakt, hvor individer giver samtykke til at blive styret, men kun for at beskytte deres rettigheder. Hvis en regering misligholder sin opgave, har borgerne ret til at gøre oprør. Locke fremhæver desuden nødvendigheden af begrænsede regeringsmagter og en adskillelse mellem den lovgivende og den udøvende magt, selvom hans system ikke fuldt ud svarer til senere modeller af tredeling af magten.

Erkendelsesteori og psykologi

I An Essay Concerning Human Understanding (1689) fremlægger Locke sin empiristiske erkendelsesteori. Han afviser medfødte idéer og beskriver sindet som en tabula rasa — en tom tavle — hvor erfaring (gennem sanserne) og refleksion former al viden. Locke skelner mellem simple og komplekse idéer og introducerer begreber som primære og sekundære kvaliteter for at forklare, hvordan vi oplever verden. Inden for spørgsmålet om personlig identitet mener Locke, at identitet over tid er baseret på bevidsthed og hukommelse: det er kontinuiteten i bevidstheden, der gør en person til den samme over tid.

Religionsfrihed, uddannelse og andre skrifter

Locke skrev også væsentligt om religionsfrihed og pædagogik. I A Letter Concerning Toleration argumenterede han for religiøs toleration mellem kristne trosretninger (dog med klare undtagelser i forhold til f.eks. katolicisme og ateisme i hans konkrete formuleringer). I Some Thoughts Concerning Education behandlede han opdragelse og dannelse og lagde vægt på fornuft, dyd og praktisk læring snarere end blot boglig viden.

Arv, indflydelse og kritik

Lockes tanker om individuelle rettigheder, regeringens legitimitet gennem samtykke og ret til modstand gjorde ham central for udviklingen af moderne liberalisme og demokratiske ideer. Hans indflydelse ses i oplysningstidens tænkere, britisk og amerikansk politisk tanke og i grundlæggende dokumenter som den amerikanske uafhængighedserklæring.

Samtidig er Locke genstand for kritik. Nogle moderne fortolkere peger på, at hans teorier om ejendom og arbejde har været brugt til at retfærdiggøre kolonial erobring og udnyttelse, og der er debat om, i hvilket omfang hans egne politiske og økonomiske forbindelser kan have påvirket hans synspunkter. Andre kritikere påpeger, at hans syn på politisk deltagelse og rettigheder i praksis ikke altid omfattede alle grupper (fx kvinder og slavede populationer) i den tid, han levede.

Hvorfor han stadig læses

John Locke læses stadig for sine klare, systematiske argumenter om frihed, rettigheder og erhvervelse af viden. Hans empiriske tilgang har haft varig betydning for filosofi, psykologi, politisk teori og pædagogik, og hans centrale begreber — som tabula rasa, naturlige rettigheder og regeringens legitimitet gennem samtykke — forbliver nøglebegreber i diskussioner om demokrati og rettigheder i dag.

Biografi

Lockes far, som også hed John Locke, var en landadvokat. Han havde tjent som kaptajn i den tidlige del af den engelske borgerkrig. Hans mor, Agnes Keene, var en garverdatter og blev anset for at være meget smuk. Både mor og far var puritanere. Locke blev født den 29. august 1632 i en hytte ved kirken i Wrington, Somerset, ca. 12 miles fra Bristol. Han blev døbt, da han blev født. Herefter flyttede hans familie snart til Pensford.

I 1647 blev Locke sendt til Westminster School i London. I denne periode blev han sponsoreret af Alexander Popham, et medlem af parlamentet. Efter at have afsluttet sine studier der, gik han ind i Christ Church. Selv om Locke var en god elev, kunne han ikke lide tidsplanen for den tid, han tilbragte der. Han kunne ikke lide de klassiske fag, der blev undervist på universitetet, og han ønskede at lære mere om moderne filosofi. Gennem sin ven Richard Lower, som han havde mødt på skolen, lærte Locke om medicin.

Locke fik en bachelorgrad i 1656 og en mastergrad i 1658. I 1666 mødte han Lord Anthony Ashley Cooper, som var kommet til Oxford for at blive behandlet for sin leversygdom. Cooper var imponeret af Locke og bad ham komme med.

Locke havde ledt efter et job og flyttede i 1667 ind i Shaftesbury's hjem i Exeter House i London for at være Lord Ashley's personlige læge. I London fortsatte Locke sine studier i medicin.

Lockes medicinske viden blev sat på prøve, da Shaftesburys leversygdom blev værre og værre, indtil Shaftesbury var ved at dø. Locke brugte råd fra flere læger og overtalte Shaftesbury til at lade sig operere. Shaftesbury overlevede operationen og takkede Locke for at have reddet hans liv.

Shaftesbury var som medlem af Whig-bevægelsen en stor indflydelse på Lockes politiske idéer. Men efter at Shaftesbury begyndte at falde i unåde i 1675, besluttede Locke sig for at rejse gennem Frankrig. Han kom tilbage til England i 1679. På dette tidspunkt skrev Locke på grund af Shaftesbury's insistere Two Treatises of Government. Mens man engang troede, at Locke skrev Treatises for at forsvare den glorværdige revolution i 1688, har nyere forskning vist, at værket blev skrevet, før denne overhovedet begyndte.

Locke stak dog af til Holland i 1683. Det skyldes, at folk fik mistanke om, at han var involveret i Rye House-plottet om at myrde kong Charles II af England. I Holland havde Locke tid til at vende tilbage til sit forfatterskab og brugte meget tid på at omarbejde Essayet. Locke vendte ikke hjem før efter den glorværdige revolution. Locke kom sammen med Vilhelm af Oranges kone tilbage til England i 1688.

Lockes nære veninde Lady Masham inviterede ham til at slutte sig til hende på Mashams landsted i Essex. Selv om hans tid der var præget af et svingende helbred på grund af astmaanfald, blev han ikke desto mindre en intellektuel helt for Whigs. I denne periode diskuterede han med personer som John Dryden og Isaac Newton.

Han døde den 28. oktober 1704 og er begravet på kirkegården i landsbyen High Laver øst for Harlow i Essex, hvor han havde boet i Sir Francis Mashams husstand siden 1691. Locke blev aldrig gift og fik heller ikke børn.

Blandt de begivenheder, der fandt sted i Lockes levetid, kan nævnes den engelske restaurering, den store pest i London og den store brand i London. Han oplevede ikke helt unionsakterne 1707, selv om tronerne i England og Skotland blev holdt i personlig union i hans levetid. Det konstitutionelle monarki og det parlamentariske demokrati var i sin vorden på Lockes tid.

John Locke

Spørgsmål og svar

Q: Hvem er John Locke?

Q: Hvad skrev Locke om?

Q: Hvilken indflydelse havde Lockes ideer?

Q: Hvad er Lockes teori om viden?

Q: Hvad er Lockes bidrag til amerikansk historie?

Q: Hvad er betydningen af Lockes teori om den sociale kontrakt?

Q: Hvordan adskilte Lockes ideer sig fra andre filosoffer på hans tid?

Søg efter bogstav