John Locke (udtales /ˈlɒk/; 29. august 1632 - 28. oktober 1704), kendt som liberalismens fader, var en engelsk filosof og læge. Hans skrifter om teorien om den sociale kontrakt påvirkede Voltaire og Rousseau, mange skotske oplysningstænkere og de amerikanske revolutionære. Hans idéer er nævnt i den amerikanske uafhængighedserklæring.
Lockes teorier handlede som regel om identitet og selvet. Locke mente, at vi fødes uden tanker, og at viden i stedet kun bestemmes af erfaring.
Liv og karriere
John Locke blev født i 1632 i Somerset, England. Han studerede ved Westminster School og gik derefter på Christ Church, Oxford, hvor han tog en grad i filosofi og senere studerede medicin. Som læge og tænker var han tilknyttet politisk aktive kredse; især hans nære forbindelse til Anthony Ashley Cooper, 1. earl af Shaftesbury, havde stor betydning for hans liv og karriere. I forbindelse med politiske omvæltninger i 1680'erne levede Locke nogle år i udlandet, men vendte tilbage til England efter den såkaldte Glorious Revolution i 1688. Han døde i 1704.
Politisk filosofi
Lockes mest indflydelsesrige politiske arbejder er Two Treatises of Government (udgivet anonymt i 1689). Her argumenterer han for, at mennesker i en oprindelig tilstand — state of nature — har naturlige rettigheder til liv, frihed og ejendom. Staten opstår ved en samfundskontrakt, hvor individer giver samtykke til at blive styret, men kun for at beskytte deres rettigheder. Hvis en regering misligholder sin opgave, har borgerne ret til at gøre oprør. Locke fremhæver desuden nødvendigheden af begrænsede regeringsmagter og en adskillelse mellem den lovgivende og den udøvende magt, selvom hans system ikke fuldt ud svarer til senere modeller af tredeling af magten.
Erkendelsesteori og psykologi
I An Essay Concerning Human Understanding (1689) fremlægger Locke sin empiristiske erkendelsesteori. Han afviser medfødte idéer og beskriver sindet som en tabula rasa — en tom tavle — hvor erfaring (gennem sanserne) og refleksion former al viden. Locke skelner mellem simple og komplekse idéer og introducerer begreber som primære og sekundære kvaliteter for at forklare, hvordan vi oplever verden. Inden for spørgsmålet om personlig identitet mener Locke, at identitet over tid er baseret på bevidsthed og hukommelse: det er kontinuiteten i bevidstheden, der gør en person til den samme over tid.
Religionsfrihed, uddannelse og andre skrifter
Locke skrev også væsentligt om religionsfrihed og pædagogik. I A Letter Concerning Toleration argumenterede han for religiøs toleration mellem kristne trosretninger (dog med klare undtagelser i forhold til f.eks. katolicisme og ateisme i hans konkrete formuleringer). I Some Thoughts Concerning Education behandlede han opdragelse og dannelse og lagde vægt på fornuft, dyd og praktisk læring snarere end blot boglig viden.
Arv, indflydelse og kritik
Lockes tanker om individuelle rettigheder, regeringens legitimitet gennem samtykke og ret til modstand gjorde ham central for udviklingen af moderne liberalisme og demokratiske ideer. Hans indflydelse ses i oplysningstidens tænkere, britisk og amerikansk politisk tanke og i grundlæggende dokumenter som den amerikanske uafhængighedserklæring.
Samtidig er Locke genstand for kritik. Nogle moderne fortolkere peger på, at hans teorier om ejendom og arbejde har været brugt til at retfærdiggøre kolonial erobring og udnyttelse, og der er debat om, i hvilket omfang hans egne politiske og økonomiske forbindelser kan have påvirket hans synspunkter. Andre kritikere påpeger, at hans syn på politisk deltagelse og rettigheder i praksis ikke altid omfattede alle grupper (fx kvinder og slavede populationer) i den tid, han levede.
Hvorfor han stadig læses
John Locke læses stadig for sine klare, systematiske argumenter om frihed, rettigheder og erhvervelse af viden. Hans empiriske tilgang har haft varig betydning for filosofi, psykologi, politisk teori og pædagogik, og hans centrale begreber — som tabula rasa, naturlige rettigheder og regeringens legitimitet gennem samtykke — forbliver nøglebegreber i diskussioner om demokrati og rettigheder i dag.
