Svenska Akademien – Sveriges litterære akademi og Nobelprisudvælger
Lær om Svenska Akademien: Sveriges 18‑medlems litteraturinstitut, Nobelprisudvælger, sprogbevarer bag SAOL/SAOB og historiske møder i Börshuset.
Svenska Akademien (Svenska Akademien) blev grundlagt i 1786 af den svenske konge Gustav III. Den var inspireret af Académie française og er organiseret som et litterært og sprogligt selskab bestående af 18 medlemmer, ofte omtalt som "De Aderton". Akademiets motto er "Talent og smag" ("Snille och Smak" på svensk).
Opgaver og arbejde
Siden 1901 har Akademiet haft det afgørende ansvar for at udpege modtageren af Nobelprisen i litteratur, en pris indstiftet til minde om Alfred Nobel. Ud over Nobelprisen arbejder Akademien for at bevare og udvikle det svenske sprog; deres officielle formål omfatter at fremme "det svenske sprogs renhed, styrke og storhed" ("Svenska folkets renhet, styrka och höghet").
For at opfylde dette udgiver Akademien centrale opslagsværker over det svenske sprog. Den mest kendte er Svenska Akademiens ordlista (ofte forkortet SAOL), en ordbog i ét bind; i 2015 var den udkommet i sin 14. udgave. Derudover udgiver Akademien den historisk-leksikalske Svenska Akademiens ordbok (SAOB), et flerbindsværk i samme tradition som Oxford English Dictionary. Første bind af SAOB udkom i 1898, og i 2015 var man nået frem til ord, der begynder med bogstavet "V".
Akademiet administrerer desuden priser, legater og stipendier til forfattere, forskere og oversættere samt fører en række øvrige publicerings- og biblioteksaktiviteter, herunder Nobelbiblioteket, som ligger i tilknytning til Akademien.
Medlemmer, valg og organisation
Akademiet består af 18 medlemmer, valgt på livstid, hver med en personlig stol og et nummer. Valget foretages af de siddende medlemmer, og nye medlemmer vælges som regel for livet. Traditionelt kunne medlemmer "trække sig tilbage" de facto ved at lade være med at deltage, men først i nyere tid er reglerne ændret, så permanente fratrædelser kan finde sted og erstattes. Medlemmerne stammer typisk fra skønlitteratur, sprogvidenskab, kritik og beslægtede felter.
Når det drejer sig om Nobelprisen i litteratur, modtager Akademiet skriftlige nominationer fra kvalificerede nominators hver år. En særlig Nobelkomité inden for Akademien udarbejder forslag og anbefalinger, som derefter afgøres ved afstemning i hele Akademiet. Beslutningerne og nomineringerne er underlagt strengt tavshedspligt; detaljerne offentliggøres først efter 50 år.
Bygningen og mødefaciliteter
Akademiet holder sine møder i den bygning, der ofte omtales som Stockholm Stock Exchange Building (Börshuset), beliggende i Gamla stan. Den nederste etage blev oprindelig brugt som handelsbørs, mens den øverste etage, balsalen, blev anvendt til fester og større forsamlinger. I 1786 lå balsalen blandt de få store og vinteropvarmelige lokaler i Stockholm, og balsalen blev stillet til rådighed for Akademiets møder. Siden 1914 har Akademiet haft ret til at benytte den øverste etage permanent; det er her, de afholder deres møder og blandt andet træffer beslutninger om Nobelprisen. Af den grund regnes Svenska Akademien som en af verdens mest indflydelsesrige litterære institutioner. Akademien er desuden et af de kongelige akademier i Sverige.
Moderne udfordringer og reformer
Akademiet har gennem årene spillet en central rolle i svensk kulturliv, men har også oplevet kriser og kritik, senest en alvorlig intern krise i 2018, som førte til debat om transparens, etik og ledelsesstruktur. Krisebehandlingen medførte reformer af arbejdsformer og vedtægter, blandt andet for at gøre det muligt for medlemmer at træde permanent ud og blive erstattet, samt for at styrke Akademiets proces for håndtering af interne forhold. Som følge af konflikten blev Nobelprisen i litteratur for 2018 udskudt og håndteret i forbindelse med prisuddelingen i 2019.
Svenska Akademien fortsætter sit arbejde med at fremme litteratur, forskning og det svenske sprog, samtidig med at institutionen forsøger at forny sig og genskabe tillid både nationalt og internationalt.
Nuværende medlemmer
De nuværende medlemmer af Det Svenske Akademi efter sæde nummer :
| Sæde | Medlem af Akademiet | Født | Elect. | Noter |
| 1. | Lotta Lotass | 1964 | 2009 | |
| 2. | Bo Ralph | 1945 | 1999 | |
| 3. | Sture Allén | 1928 | 1980 | Statssekretær 1986-1999 |
| 4. | Anders Olsson | 1949 | 2008 | |
| 5. | Göran Malmqvist | 1924 | 1985 | |
| 6. | Tomas Riad | 1959 | 2011 | |
| 7. | Sara Danius | 1962 | 2013 | Statssekretær 2015- |
| 8. | Jesper Svenbro | 1944 | 2006 | |
| 9. | Torgny Lindgren | 1938 | 1991 | |
| 10. | Peter Englund | 1957 | 2002 | Statssekretær 2009-2015 |
| 11. | Klas Östergren | 1955 | 2015 | |
| 12. | Per Wästberg | 1933 | 1997 | |
| 13. | Gunnel Vallquist | 1918 | 1982 | |
| 14. | Kristina Lugn | 1948 | 2006 | |
| 15. | Kerstin Ekman | 1933 | 1978 | Inaktiv |
| 16. | Kjell Espmark | 1930 | 1981 | |
| 17. | Horace Engdahl | 1948 | 1997 | Statssekretær 1999-2009 |
| 18. | Katarina Frostenson | 1953 | 1992 |
Faste sekretærer
| Bestil | Sæde | Permanent sekretær for akademiet | Født | År | Noter |
| 1. | 11. | Nils von Rosenstein | 1752 | 1786-1824 | |
| 2. | 13. | Frans Michael Franzén | 1772 | 1824-1834 | |
| 3. | 12. | Bernhard von Beskow | 1828 | 1834-1868 | |
| 4. | 5. | Johan Erik Rydqvist | 1800 | 1868-1869 | pro temporare |
| 5. | 15. | Ludvig Manderström | 1806 | 1869-1872 | |
| 6. | 12. | Carl Gustaf Strandberg | 1825 | 1872-1874 | pro temporare |
| 7. | 9. | Henning Hamilton | 1814 | 1874-1881 | |
| 8. | 11. | Bror Emil Hildebrand | 1806 | 1881-1883 | pro temporare |
| 9. | 8. | Carl David af Wirsén | 1842 | 1883-1912 | pro temporare i 1883-84 |
| 10. | 6. | Hans Hildebrand | 1842 | 1912 | pro temporare |
| 11. | 11. | Erik Axel Karlfeldt | 1864 | 1913-1931 | |
| 12. | 14. | Per Hallström | 1866 | 1931-1941 | |
| 13. | 13. | Anders Österling | 1884 | 1941-1964 | |
| 14. | 7. | Karl Ragnar Gierow | 1904 | 1964-1977 | |
| 15. | 14. | Lars Gyllensten | 1921 | 1977-1986 | |
| 16. | 16. | Sture Allén | 1928 | 1986-1999 | |
| 17. | 17. | Horace Engdahl | 1948 | 1999-2009 | |
| 18. | 10. | Peter Englund | 1957 | 2009-2015 | |
| 19. | 7. | 1962 | 2015- |

Dag Hammarskjölds gård i Backåkra, som nu bruges af medlemmer af Akademiet.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er det svenske akademi?
A: Det svenske akademi er en organisation, der blev startet i 1786 af den svenske kong Gustav III. Den blev modelleret efter Académie française, som var det første akademi, der nogensinde blev oprettet. Det svenske akademi har 18 medlemmer, og dets motto er "Talent og smag".
Spørgsmål: Hvad laver det svenske akademi?
A: Det svenske akademi har som hovedformål at afgøre, hvem der hvert år skal modtage Nobelprisen i litteratur. De arbejder også på at holde det svenske sprog rent ved at udgive to ordbøger - Svenska Akademiens ordlista (SAOL) og Svenska Akademiens ordbok (SAOB).
Spørgsmål: Hvor mødes Svenska Akademiet?
A: Det svenske akademi holder møde i en bygning, der nu er kendt som Stockholm Stock Exchange Building. Denne bygning blev tidligere brugt til dans, nytårsfester osv., men i 1914 fik de tilladelse til at bruge den for evigt til deres egne møder.
Spørgsmål: Hvor mange medlemmer er der i Det Svenske Akademi?
A: Der er i alt 18 medlemmer i Det Svenske Akademi.
Spørgsmål: Hvad er SAOL?
A: SAOL står for Svenska Akademiens ordlista, hvilket kan oversættes til "Svenska Akademiens ordliste". Det er en ordbog, der udgives af akademiet, som kun kommer i én stor bog, og som i 2015 var oppe på sin 14. udgave.
Q: Hvad er SAOB?
A: SAOB står for Svenska Akademiens ordbok, som kan oversættes til "Svenske Akademiers ordbog". Den består af mange bind i lighed med Oxford English Dictionary, og arbejdet var nået så langt som til ord, der begynder med bogstavet "V", i 2015.
Spørgsmål: Hvorfor startede kong Gustav III denne organisation?
A: Kong Gustav III startede denne organisation, fordi han ønskede et sted, hvor han kunne afholde vinterarrangementer som f.eks. danse eller nytårsfester, da det var et af de få steder, der kunne opvarmes i vinterhalvåret på det tidspunkt.
Søge