Secession i USA – Løsrivelse, årsager og forløb under borgerkrigen

I 1860 var løsrivelse ikke en ny trussel. Den var blevet drøftet allerede i 1776, da den kontinentale kongres ønskede at beskatte alle kolonierne på grundlag af en befolkningstælling, der omfattede slaver. South Carolina truede med at adskille sig fra de andre 12 kolonier på grund af spørgsmålet. Fra da af og indtil udbruddet af den amerikanske borgerkrig blev truslen om løsrivelse brugt hver gang der opstod en strid mellem mindretalssegmenter (ofte om slaveri). Det var et problem, da forfatningskonventet mødtes i 1787 i Philadelphia. Secession var tæt knyttet til den tankegang, som medlemmerne af Whig-partiet havde. Deres tankegang var, at oprør (som f.eks. i 1776) var en stats ret til at gøre oprør mod enhver form for despotiskregering.

Da Sydstaterne gjorde løsrivelse i 1860-61, var et af argumenterne, at det i 1776, da de tretten kolonier gjorde oprør mod Storbritannien, var en løsrivelse. Andre hævdede, at de to situationer var meget forskellige. De tretten kolonier gjorde oprør mod Storbritannien, men de løsrev sig ikke fra det. Det, der blev resultatet, var den amerikanske revolutionskrig. Man kan også hævde, at sydstaterne gjorde oprør mod Unionen. Hver af kolonierne betragtede sig selv som en suveræn stat og førte en uafhængighedskrig i samarbejde med tolv andre suveræne nationer.

Efter krigen var de lærde uenige om, hvad der var årsagen til borgerkrigen. Uenighederne fortsætter stadig i dag. Mange sagde, at slaveriet var hovedårsagen til krigen. Sydstaterne ønskede at fortsætte det, mens nordstaterne ønskede at stoppe det. Andre siger, at slaveriet ikke var hovedproblemet. De peger på staternes rettigheder og beskatning som de vigtigste årsager.

Hver stat, der udskilte sig, skrev en "artikel om udskillelse", hvori de formelt erklærede, at de ville forlade Unionen. Fire stater, Texas, Mississippi, Georgia og South Carolina, tilføjede en "Erklæring om årsagerne". Disse blev skrevet for at forklare årsagerne til udtrædelsen mere detaljeret.

Georgien

Georgien angav følgende grunde til, at de opløste deres forbindelser med USA. Disse var bl.a:

• Den føderale regering har svækket Georgiens sikkerhed, forstyrret deres fred og ro og nægtet at respektere deres forfatningsmæssige ret til deres ejendom - de afrikanske slaver.

• USA forhindrede Georgien i at få "lige adgang til republikkens fælles territorier"." Missouri-kompromiset blev omstødt af Kompromiset af 1850, som yderligere begrænsede slaveriet i de nye territorier.

• USA har været fjendtligt indstillet over for det georgiske folk. Georgien er forblevet knyttet til Unionen af vane og af tradition. De håbede, at tiden ville ændre denne fjendtlighed over for George, som de stater, der ikke var slaver, havde, men den har ikke ændret sig.

• "Lincolns parti", der kalder sig det republikanske parti, er korrupt og indrømmet anti-slaveri.

Mississippi

I deres erklæring om årsagerne skrev Mississippi, at slaveriet var nødvendigt for deres handel. De tilføjede, at kun den sorte mand kan arbejde i vores varme klima. Nordstaterne giver os kun to valgmuligheder: enten at afskaffe slaveriet og lide fuldstændig ruin eller at løsrive os fra Unionen. Blandt deres begrundelser var bl.a. følgende:

• USA nægter os vores ejendomsret til slaver. De nægter at beskytte denne rettighed, uanset hvor den amerikanske regering har jurisdiktion.

• Det har ikke håndhævet loven om flygtninge slaver fra 1850 i de frie stater, hvilket de ellers havde indvilget i at gøre.

• Den ønsker social og politisk lighed for negre og fremmer slaveoprør.

• Nordstaterne bruger deres skoler, aviser og prædikestole til at være fuldstændig imod os.

• Den ønsker at afskaffe slaveriet uden at tilbyde noget som erstatning for det.

• Det har brudt enhver kontrakt med os og forsøger at ødelægge vores samfund.

South Carolina

South Carolina gav sine grunde til at løsrive sig i sin erklæring om de umiddelbare årsager, som blev vedtaget den 24. december 1860. Begrundelserne var bl.a.:

• Den føderale regering har gentagne gange overtrådt USA's forfatning ved ikke at respektere delstaternes rettigheder, som staten South Carolina har forbeholdt sig. South Carolina har tidligere overset dette af respekt for de andre slaveholdige staters ønsker. Men det kan den ikke længere gøre det.
• Charleston Mercury skrev: "Teen er blevet smidt over bord, revolutionen i 1860 er blevet indledt", da præsident Lincoln blev valgt.
• Lincoln vandt ikke i mange af sydstaterne, og i nogle af disse stater blev han ikke sat på stemmesedlen, hvilket skabte opsigt i de fleste sydstater.

• I 1776 erklærede de tretten kolonier deres ret til selvstyre. Når to folk har forskellige interesser, skal de hver især være i stand til at styre sig selv, ellers kan de ikke være frie. Sydstaterne befinder sig nu i samme situation som de tretten kolonier var i forhold til Storbritannien. USA's regering er blevet en despotisk regering på samme måde som Storbritannien var blevet det. Befolkningen i sydstaterne finder det nødvendigt at kaste denne magt fra sig og påtage sig sin egen frihed.

• Sydstaterne er i mindretal i USA's kongres og beskattes uretfærdigt. Skatterne er ikke beregnet til at skabe indtægter til den amerikanske regering. De er til fordel for fremstillings- og minedriftsvirksomhederne i Nordstaterne. Størstedelen af de skatter, der opkræves i Sydstaterne, bruges i Nordstaterne.

• USA's udenrigshandel er baseret på landbruget i Sydstaterne. Men byerne i sydstaterne har ikke lov til at drive udenrigshandel. I 1740 var der fem skibsværfter i South Carolina til at drive handel med Europa. Nu foregår handelen kun fra nordlige havne.

• USA's regering er blevet den samme slags regering med ubegrænsede beføjelser, som blev væltet under revolutionskrigen. De søger at få magt over alle institutioner i landet, herunder slaveri.

• USA's forfatning var et eksperiment, som er mislykkedes. Sydstaterne har fulgt forfatningen, mens nordstaterne har undergravet den til deres egen fordel. De forfatningsmæssige garantier findes ikke længere, og staterne har ikke længere lige rettigheder. Den føderale regering er blevet slaveholderstaternes fjende, og de vil ikke længere have magt til selvstyre eller selvbeskyttelse.
• De troede, at de havde et privilegium til at have deres slaver.
• Den første voldshandling mellem de konfødererede stater og unionsstaterne fandt sted ved Fort Sumter i South Carolina.

Texas

Texas blev en stat den 29. december 1845 med forsikringer om at blive en ligeværdig stat i Unionen og blev accepteret med sin egen forfatning. Denne forfatning beskyttede og opretholdt den institution, der er kendt som slaveri. Texas opgav at være et suverænt land for at slutte sig til USA for at fremme sit folks velfærd, sikkerhed og frihed. Hendes erklæring om årsagerne omfattede følgende:

• Den føderale regering forsøger at ødelægge slaveriet i både Texas og andre slaveholdte stater. Denne illoyalitet fra de nordlige stater har gjort det muligt for lovløse i staten Kansas at trampe på føderale love og undergrave slaveriet.

• Ved hjælp af vold og pøbelag har nordstaterne til hensigt at trampe på sydstatsborgernes rettigheder.

• Den føderale regering har undladt at beskytte befolkningen og ejendom i staten Texas ved at tillade indianske vilde ved vores grænse. For nylig har de tilladt mexicanske banditter at røve Texas. Staten har måttet bære omkostningerne ved at beskytte sine borgere uden nogen refusion fra den føderale regering.

• Texas er ikke længere så sikkert som dengang, da det var Republikken Texas.

• Tidslinje over begivenheder, der førte til den amerikanske borgerkrig
• Grænsestater (Amerikansk borgerkrig)
• 51. stat
• Ligaen i Syd
• Bekendtgørelse om udtrædelse
• Den anden republik i Vermont
• Sydlig nationalisme
• Indsendelsessøgende