Det andet triumvirat (43–33 f.Kr.) – Octavianus, Marcus Antonius og Lepidus
Det andet triumvirat (43–33 f.Kr.): Octavianus, Marcus Antonius og Lepidus besejrede konspiratorerne ved Philippi og banede vejen for kejserriget i romersk historie.
Det andet triumvirat var en alliance mellem Octavianus, Marcus Antonius og Lepidus. Det blev dannet i kølvandet på mordet på Julius Cæsar og havde til formål både at nedkæmpe mordere og sammensvorne og at stabilisere magten i den romerske stat.
Dannelse og juridisk grundlag
Triumviratet blev etableret i 43 f.Kr. med omfattende beføjelser, der i praksis gav de tre mænd ret til at genoprette og omorganisere republikken efter eget skøn. De fik ekstraordinær magt til at udpege fjender, udstede dødsdomme og omfordele jord og provinser — myndighed, der gik langt ud over den traditionelle republikanske forfatningsorden.
Proskriptioner og interne udrensninger
En af triumviratets første handlinger var at udstede proskriptioner: lister over forfulgte, hvis ejendele blev konfiskeret, og som kunne blive dræbt uden rettergang. Proskriptionerne ramte især senatorer og rige equites, og mange mistede livet eller deres ejendom. Blandt ofrene var politiske modstandere af de nye magthavere; Marcus Tullius Ciceros modstand mod Antonius førte til, at han blev fanget og myrdet under proskriptionerne i 43 f.Kr.
Krigene og slaget ved Philippi
Triumviratets styrker under Octavianus og Marcus Antonius gik i felten mod de såkaldte tyrannomordere. De besejrede konspiratorernes hær i to slag ved slaget ved Philippi i det romerske Makedonien i 42 f.Kr.. I forbindelse med kampene begik flere af konspiratorerne selvmord — blandt dem Marcus Junius Brutus og Gaius Cassius Longinus — og resterne af deres styrker blev indlemmet i triumviratets hære. I den samtidige kildebrug omtales også andre navne; teksten nævner Crassus og Brutus, men de centrale ledere af mordet var Brutus og Cassius.
Magtfordeling og administration
Efter Philippi delte triumviratet kontrollen over Romerrigets provinser og ressourcer. De lod sig styre af praktiske hensyn: Antonius fik hovedansvaret for østlige provinser og militære operationer i Østen, Octavianus tog kontrollen over vesten og Italien og stod for veteranfordelinger og rekonstruktion, mens Lepidus fik en mindre rolle med kontrol over visse afrikanske områder samt præsteskabet som et symbolsk embede.
Økonomiske og samfundsmæssige virkninger
Triumviratet gennemførte store jordomdelinger for at give soldater jord som betaling for deres tjeneste. Det førte til omfattende konfiskationer fra modstanderes ejendomme og til en større omrokering i ejendomsforholdene i Italien. Disse tiltag styrkede triumviratets støtte blandt veteraner, men skabte også varige sociale spændinger.
Sammenbruddet
Interne spændinger mellem de tre mænd voksede med årene. Lepidus blev gradvist marginaliseret og mistede reelt sin politiske indflydelse efter et mislykket magtspil i 36 f.Kr.; han blev frataget sine triumvirale beføjelser og trådte tilbage til et liv i skyggen, om end han beholdt visse ærestitler. Forholdet mellem Octavianus og Marcus Antonius forværredes i takt med Antonius’ tætte forbindelse til den egyptiske dronning Cleopatra og hans orientalske politik, hvilket i sidste ende førte til den endelige opgørskonflikt efter triumviratets officielle afslutning omkring 33 f.Kr.
Konsekvenser
- Triumviratet udviskede de sidste rester af den republikanske magtdeling og skabte fundamentet for en énmandsstyre.
- Det førte til udstrakte magtkoncentrationer, proskriptioner og en omfordeling af ejendomme til veteraner.
- De politiske konflikter, der fulgte efter triumviratet, endte med, at Octavianus senere konsoliderede sin magt og blev den ubestridte hersker, hvilket banede vejen for det kejserlige system.
Samlet set var det andet triumvirat et afgørende led i overgangen fra den romerske republik til det kejserlige styre — en periode præget af både øjeblikkelig magtopbygning og langsigtede institutionelle forandringer.
Marcus Antonius (til venstre) og Octavianus (til højre) på en romersk guld-aureus fra 41 f.Kr. udstedt til ære for det andet triumvirat
Lepidus (til venstre) og Octavianus (til højre) på denarer i sølv. Begge mønter er indskrevet "III VIR R P C", som er en forkortelse for "tresviri rei publicae constituendae" (Tre mænd for republikken).
Spørgsmål og svar
Q: Hvad var det andet triumvirat?
A: Det andet triumvirat var en alliance mellem Octavian, Marcus Antonius og Lepidus, som blev dannet for at straffe de sammensvorne, der myrdede Julius Cæsar.
Q: Hvor længe varede det andet triumvirat?
A: Det andet triumvirat varede fra 43 f.Kr. til 33 f.Kr.
Q: Hvorfor opstod det andet triumvirat?
A: Det andet triumvirat blev dannet for at straffe de sammensvorne, der myrdede Julius Cæsar.
Q: Hvad var konsekvenserne af det andet triumvirat?
A: Triumviratet satte en stopper for Marcus Tullius Ciceros forsøg på igen at gøre senatet til republikkens øverste organ, og fra da af blev Rom regeret af en kejser.
Q: Hvem ledte Triumviratets hær?
A: Triumviratets hær blev ledet af Octavian og Marcus Antonius.
Q: Hvem besejrede Triumviratets hær i krigen?
A: Triumviratets hær, ledet af Octavian og Marcus Antonius, besejrede de sammensvornes hær, ledet af Cassius og Brutus.
Q: Hvordan endte krigen, og hvad skete der med Cassius og Brutus?
A: Krigen sluttede med slaget ved Philippi i det romerske Makedonien i 42 f.Kr. Cassius og Brutus begik selvmord, og resten af deres hær sluttede sig til Triumviratets styrker.
Søge