Shinjitai: Definition og historie af japansk kanji-forenkling

Shinjitai: Få overblik over japansk kanji-forenkling, historien bag kyūjitai vs shinjitai, nøgleeksempler og betydning for moderne japansk skrift.

Shinjitai (kanji: 新字体, kana:しんじじたい) betyder bogstaveligt talt "nye tegnformer" på japansk. Det er kanji (det japanske ord for kinesiske tegn), som blev forenklet i Japan efter Anden Verdenskrig. Dengang ændrede den japanske regering skriftsystemet ved at erstatte mange kyūjitai (kanji: 旧字体, kana: きゅううじたい, hvilket betyder: gamle tegnformer) ved at lave enklere tegn. Disse nyere tegn havde nøjagtig samme betydning og udtale som de ældre tegn, men de kunne skrives med færre pennestrøg. F.eks. blev tegnet 樂 forenklet til 楽. Nogle shinjitai-tegn anvendes også som forenklede kinesiske tegn. For eksempel bruges tegnet 国 både på japansk og forenklet kinesisk. De fleste shinjitai ligner dog mere traditionelle kinesiske tegn (kaldet kyūjitai på japansk) end selv forenklede kinesiske tegn gør, og der er også langt færre shinjitai end forenklede kinesiske tegn. Mens de fleste japanske ord i dag bruger shinjitai-formen, er der nogle få ord, hvor det stadig er almindeligt at skrive kyūjitai-formen. For eksempel skrives ordet "drage" normalt med shinjitai-tegnet 竜, men det er også stadig ret almindeligt at skrive kyūjitai-tegnet 龍 for det. For de fleste kanji er shinjitai-formen dog uændret i forhold til kyūjitai-formen.

Baggrund og reformer

Efter 1945 indførte den japanske regering betydelige skriftsprogsreformer for at gøre læsning og skrivning mere tilgængeligt. I 1946 blev en officiel liste over almindeligt brugte kanji udgivet (Tōyō-kanji), og samtidig blev mange tegnstandarder forenklet — disse standardiserede, moderne former kaldes shinjitai. Senere blev Tōyō-kanji erstattet af jōyō kanji-listen (常用漢字), som er blevet justeret flere gange; pr. 2010 indeholder jōyō-listen 2.136 tegn. Reformer har altså både begrænset antallet af tegn, der anbefales til daglig brug, og fastlagt hvilke forenklede former der skal benyttes i officielle tekster og undervisning.

Karakteristika ved forenklingen

• Forenkling med færre pennestrøg: Komplekse dele af tegnet erstattes af enklere komponenter (fx 樂 → 楽, 學 → 学).
• Standardisering: Flere historiske varianter af samme tegn blev samlet under én standardform.
• Målrettet for almindelig brug: Primært de kanji, som hyppigt ses i aviser, skolebøger og officielle dokumenter, blev ændret; mange sjældne eller specialisttegn forblev i deres kyūjitai-form.

Eksempler

Nogle almindelige eksempler på par kyūjitai → shinjitai:

• 國 → 国
• 樂 → 楽
• 學 → 学
• 體 → 体
• 會 → 会
• 變 → 変
• 齒 → 歯

Det er værd at bemærke, at enkelte tegn ofte bevarer både formene i forskellige sammenhænge — fx er 竜 (shinjitai) almindelig for "drage", men 龍 (kyūjitai) ses stadig i navne, kunst og traditionelle tekster.

Forholdet til kinesisk forenkling

Der er både overlap og forskelle mellem japansk shinjitai og kinesisk forenkling. Nogle shinjitai er identiske med kinesiske forenklede tegn (fx 国, 会, 学), men andre steder valgte Japan og Kina forskellige løsninger. Et typisk eksempel på forskel er:

• Japansk: 廳 → 庁
• Kinesisk forenkling: 廳 → 厅

Derfor kan et forenklet tegn i japansk ikke uden videre antages at være identisk med det kinesiske forenklede system overalt.

Moderne brug og undtagelser

• Undervisning og medier: I skoler, aviser og officielle dokumenter anvendes shinjitai som standard.
• Personnavne og stednavne: Kyūjitai (eller andre varianter) anvendes ofte i personnavne, virksomhedsnavne eller historiske navne. Der findes særlige regler i Japan for hvilke tegnformer, der må bruges i navne (fx 人名用漢字).
• Litteratur og kalligrafi: I klassiske tekster, religiøse skrifter, kunst og kalligrafi foretrækkes ofte kyūjitai for at bevare tradition og æstetik.
• Specialiseret vokabular: Akademiske, historiske eller tekniske sammenhænge kan bevare ældre former, især når præcis etymologi eller visuel forskel er vigtig.

Tekniske og typografiske aspekter

Digitalt understøtter Unicode både mange af de traditionelle og forenklede varianter, men der kan opstå problemer med skrifttyper og fontvalg: to varianter af samme tegn kan fremstå identiske i én skrifttype og forskellige i en anden. Der findes desuden kompatibilitetskoder (CJK Compatibility) i Unicode, der håndterer visse varianter.

Kritik og fortsatte diskussioner

Nogle kritikere mener, at forenklingen fjernede forbindelsen til etymologien i visse tegn eller skabte unødvendige uoverensstemmelser med kinesisk skriftbrug. Andre fremhæver de praktiske fordele: hurtigere skrivning, lettere indlæring og større ensartethed i offentlig skrift. Diskussioner om yderligere ændringer er sporadiske, men større reformer siden midten af det 20. århundrede har været begrænsede.

Samlet set er shinjitai et resultat af en målrettet, moderniserende sprogreform der har gjort japansk skrift mere praktisk i daglig brug, mens kyūjitai fortsat bevares i navne, kultur og historiske sammenhænge.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er shinjitai?

Q: Hvad var årsagen til indførelsen af shinjitai?

Q: Hvad er forskellen mellem shinjitai- og kyūjitai-tegn?

Q: Bliver shinjitai-tegn stadig brugt i moderne japansk skrift?

Q: Ligner shinjitai-tegn forenklede kinesiske tegn?

Q: Er der nogen eksempler på japanske ord, der stadig bruger kyūjitai-tegn?

Q: Er der flere shinjitai-tegn eller forenklede kinesiske tegn?

Søg efter bogstav