Syvårskrigen (1756–1763)
Syvårskrigen varede fra 1756 til 1763. Den involverede de fleste af de store europæiske magter. I begyndelsen bestod den af to konflikter. Den ene var primært mellem Storbritannien og Frankrig. Den anden var mellem Preussen og dets fjender: Frankrig, Østrig, Rusland og Sverige. Dens rødder ligger i en tidligere konflikt, nemlig den østrigske arvefølgekrig. Krigen var kendt under forskellige navne forskellige steder. I USA kaldes den den franske og indianske krig. I Fransk Canada kaldes den for Erobrerkrigen. I både Sverige og Preussen blev den kaldt Pommerkrigen. I Indien er den kendt som den tredje karnatiske krig. Når det drejer sig om konflikten mellem Preussen og Østrig, kaldes den den tredje schlesiske krig.
Kolonialisme var almindeligt på den tid. Under krigen var det britiske imperiums handelsinteresser modsat bourbonernes (i Frankrig og Spanien). Hohenzollerne (i Preussen) og Habsburgerne (de hellige romerske kejsere og ærkehertuger i Østrig) stod over for hinanden. Der var også konflikter om, hvem der kontrollerede hvilke dele af Schlesien. En "diplomatisk revolution" skabte en engelsk-preussisk lejr, der var allieret med nogle mindre tyske stater og senere Portugal, samt en østrigsk-fransk lejr, der var allieret med Sverige, Sachsen og senere Spanien.
General Wolfes død i slaget på Abrahams sletter
Resultater
Det russiske kejserrige forlod sin offensive alliance med habsburgerne ved kejserinde Elisabeths død og Peter III's efterfølger. Sverige indgik også en separat fred med Preussen i 1762.
Krigen sluttede med fredstraktaterne i Paris (Bourbon Frankrig og Spanien, Storbritannien) og Hubertusburg (Hohenzollern, Habsburgere, saksiske kurfyrster) i 1763. Krigen var præget af belejringer og brandattentater af byer samt åbne slag med ekstremt store tab; i alt døde mellem 900.000 og 1.400.000 mennesker.
Storbritannien fik succes i de omstridte oversøiske territorier og fik størstedelen af Ny Frankrig, det spanske Florida, nogle af de caribiske øer, Senegal og overlegenhed over de franske forposter på det indiske subkontinent. De indfødte amerikanske stammer blev udelukket fra fredsaftalen og kunne ikke vende tilbage til deres tidligere status efter det efterfølgende Pontiac-oprør.
I Europa lykkedes det ikke Frederik 2. af Preussen at gennemføre et forebyggende angreb på Østrig, og hans modstandere slog hans styrker tilbage og ødelagde dem næsten ved Kunersdorf. Frederik kom dog på fode igen, genvandt terræn og formåede at undgå indrømmelser i Hubertusburg, hvor status quo ante bellum blev genetableret. William Pitts ordsprog om, at "Amerika blev vundet i Tyskland", henviste til den preussiske krigsindsats, som gjorde det muligt for Storbritannien at begrænse sine kontinentale forpligtelser og fokusere på sin "blue water policy", hvorved det lykkedes at etablere et overherredømme til søs. Mens franske og allierede styrker var i stand til at besætte preussiske og hannoveranske områder op til Østfrisien, blev de franske ambitioner om at invadere Storbritannien og fortsætte deres guerre de course forpurret af en britisk flådeblokade, som også forringede de franske forsyningsruter til kolonierne.
Portugals, Spaniens og Sveriges deltagelse gav dem ikke deres tidligere status som stormagter tilbage. Spaniens korte indgriben resulterede i tabet af Florida, selv om det til gengæld fik det franske Louisiana vest for Mississippi-floden, og Storbritannien fik Cuba og Filippinerne tilbage.
Paris-traktaten (1763) afsluttede krigen for Storbritannien og Frankrig.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvor længe varede syvårskrigen?
A: Syvårskrigen varede fra 1756 til 1763.
Spørgsmål: Hvem var de vigtigste magter, der var involveret i krigen?
A: De fleste stormagter i Europa var involveret i krigen, herunder Storbritannien, Frankrig, Preussen, Østrig, Rusland og Sverige.
Spørgsmål: Hvad var årsagen til krigen?
Svar: En vigtig årsag til krigen var den østrigske arvefølgekrig.
Spørgsmål: Hvordan er denne konflikt kendt forskellige steder?
A: I USA kaldes den for den franske og indianske krig. I Fransk Canada kaldes den for erobringskrigen. I både Sverige og Preussen blev den kaldt Pommernkrigen, fordi de kæmpede om Pommern. I Indien er den kendt som den tredje karnatiske krig, og for konflikten mellem Preussen og Østrig hedder den tredje schlesiske krig.
Spørgsmål: Hvilke typer interesser stod i modsætning til hinanden i denne periode?
A: Det britiske imperiums handelsinteresser var i modstrid med bourbonernes, som regerede Frankrig og Spanien, mens Hohenzollerne, som regerede Preussen, kæmpede med Habsburgerne, som var hellige romerske kejsere og ærkehertuger i Østrig, hovedsagelig om Schlesien.
Spørgsmål: Var kolonialisme almindeligt på den tid?
Svar: Ja, kolonialisme var almindeligt på den tid.
Spørgsmål: Hvem dannede en anglo-preussisk lejr under denne krig? Svar: Den anglo-preussiske lejr blev dannet af nogle mindre tyske stater og senere det portugisiske kejserrige, som kæmpede mod den østrigsk-franske lejr, der var allieret med Sverige, Sachsen og senere Spanien.
