Ordet "neger" bruges i den engelsktalende verden til at betegne en person af sort afstamning eller af sort udseende. Det er blevet brugt om personer af afrikansk afstamning såvel som om personer fra andre steder. Ordet negro betyder "sort" på spansk og portugisisk. Det stammer fra det latinske ord "niger", der betyder "sort".

Oprindelse og betydning

Etymologisk kommer betegnelsen fra latinsk niger via iberiske sprog som spansk og portugisisk. I sin oprindelige betydning var ordet beskrivende og neutralt og betegnede farven "sort". Over tid fik betegnelsen i mange sproglige og kulturelle sammenhænge også sociale og politiske konnotationer, især i forbindelse med kolonialisme, slaveri og racemæssige hierarkier.

Historisk brug i USA og terminologisk skifte

"Negro" erstattede udtrykket "farvet" som det mest høflige udtryk. Dette skete, fordi udtrykket "sort" i visse perioder blev opfattet som mere stødende. Denne brug af ordet blev almindelig i forbindelse med borgerrettighedsbevægelsen i midten af 1900-tallet, og mange sorte amerikanere og institutioner anvendte betegnelsen. Et eksempel er, at Martin Luther King, Jr. der i sin tale "I Have a Dream" fra 1963 talte om race og brugte tidsvarende betegnelser.

Samtidig var der ledere og bevægelser, som afviste termen. Under borgerrettighedsbevægelsen i 1950'erne og 1960'erne brød nogle afroamerikanske ledere i USA sig ikke om ordet. Folk som Malcolm X og andre ønskede, at ordet "sort" skulle foretrækkes, fordi de så en direkte forbindelse mellem udtrykket "neger" og slaveri, adskillelse og diskrimination.

Siden slutningen af 1960'erne har mange andre betegnelser vundet frem i offentlig sprogbrug. I USA blev udtryk som "Black" og "African American" (på dansk ofte gengivet som "afroamerikansk") almindelige, og mange institutioner og medier ændrede deres terminologi for at vise respekt for den enkeltes identitet.

Nutidig status og debat

I dag opfattes ordet "neger" i de fleste sammenhænge som forældet og stødende. Det betragtes ofte som en nedsættende betegnelse og kan vække stærke følelser, fordi det bærer historiske associationer til undertrykkelse og racisme. Samtidig er der enkelte situationer, hvor ordet optræder i navne eller historiske citater, og i disse tilfælde diskuteres både bevaringshensyn og behovet for kontekstualisering.

Eksempler på bevarede anvendelser er institutioner og historiske betegnelser, f.eks. United Negro College Fund og de såkaldte "Negro leagues" inden for sport. Disse navne stammer fra en bestemt historisk periode og optræder stadig, enten i officiel sammenhæng eller i historiske omtaler.

Det amerikanske Census Bureau meddelte, at "Negro" ville blive anvendt ved folketællingen i 2010 som en mulighed sammen med "Black" og "African-American". Begrundelsen var blandt andet, at nogle ældre sorte amerikanere stadig foretrak eller genkendte betegnelsen, og myndighederne ønskede at indsamle nøjagtige data ved at give disse personer et genkendeligt valg.

Status i Danmark og anbefalet sprogbrug

I Danmark betragtes ordet "neger" i dag generelt som stødende og upassende i almindelig tale. Sproget i offentlige institutioner, medier og undervisning bevæger sig derfor i retning af neutrale og respektfulde formuleringer som "sort", "person af afrikansk oprindelse" eller specifikke betegnelser som "afroamerikansk", når national eller etnisk baggrund er relevant. Det anbefales at spørge folk, hvordan de ønsker at blive omtalt, og at bruge de betegnelser, de foretrækker.

Når man citerer historiske kilder eller diskuterer begreber i et fagligt perspektiv, er det vigtigt at sætte ordet i kontekst og forklare dets historiske ladning, så læsere forstår både brugen og den kritik, der knytter sig til det.

Praktiske råd

  • Undgå at bruge ordet "neger" som beskrivende betegnelse i daglig tale og i professionel kommunikation.
  • Brug neutrale og respektfulde betegnelser som "sort", "afroamerikansk" eller "person af afrikansk oprindelse" efter sammenhængen.
  • Spørg i tvivlstilfælde hvilken betegnelse en person foretrækker.
  • Kontekstualiser historiske citater eller navne, hvor termen optræder, så betydning og problematik fremgår tydeligt.

Sprogets betydning ændrer sig over tid, og ordets opfattelse afhænger af historisk viden, magtforhold og samfundets normer. At være opmærksom på ordvalg og respektfuld i omtale af andres identitet er centralt i moderne kommunikation.