Irans historie: Fra 4000 f.Kr. civilisationer til 1979-revolutionen

Før Iran blev kaldt Iran, og før iranerne boede der, var der en anden gruppe mennesker, der boede i Iran. Disse mennesker blev kaldt elamitterne. Elamitterne er nævnt i Bibelen. Elamitterne boede i et kongerige, der hed Elam. Elam blev erobret af iranske folk, f.eks. mederne (en type iranere), fordi elamitterne blev svage efter at have kæmpet mod assyrerne (et andet folk) i for lang tid. Iranerne skulle derefter også fortsætte med at erobre assyrerne.

Navnet Iran stammer fra arisk og er også nævnt i zoroastriernes gamle bog, som kaldes Avesta. Iran betyder "arisk" på persisk. I det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede blev navnet arisk brugt af europæerne til at betegne alle indoeuropæere.

Omkring 500 f.Kr. var det nuværende Iran centrum for det persiske imperium. Derefter indtog Alexander den Store landet ved kamp, og senere herskede det akemenidiske dynasti i Persien. Efter dem overtog det sassanidiske dynasti (224-651) magten.

Før Iran blev kaldt Iran, og før iranerne boede der, var der en anden gruppe mennesker, der boede i Iran. Disse mennesker blev kaldt elamitterne. Elamitterne er nævnt i Bibelen. Elamitterne boede i et kongerige, der hed Elam. Elam blev erobret af iranske folk, f.eks. mederne (en type iranere), fordi elamitterne blev svage efter at have kæmpet mod assyrerne (et andet folk) i for lang tid. Iranerne skulle derefter også fortsætte med at erobre assyrerne.

Navnet Iran stammer fra arisk og er også nævnt i zoroastriernes gamle bog, som kaldes Avesta. Iran betyder "arisk" på persisk. I det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede blev navnet arisk brugt af europæerne til at betegne alle indoeuropæere.

Omkring 500 f.Kr. var det nuværende Iran centrum for det persiske imperium. Derefter indtog Alexander den Store landet ved kamp, og senere herskede det akemenidiske dynasti i Persien. Efter dem overtog det sassanidiske dynasti (224-651) magten.

Andre folk indtog Persien ved at kæmpe, som f.eks. araberne (7. århundrede), tyrkerne (10. århundrede) og mongolerne (13. århundrede). Iran har dog altid bevaret en særskilt kultur og er fortsat med at overleve.

Safavid-dynastiet (1502-1736) gjorde islam og shi'a til Irans statsreligion, selv om islam allerede dengang var populær. De seneste konger i Iran var fra Pahlavi-dynastiet og regerede fra 1925 til 1979, hvor der var en revolution, og Ayatollah Khomeini oprettede en islamisk republik.

I 1951 blev Mohammed Mossadegh bragt til magten efter at være blevet valgt som premierminister af næsten alle medlemmer af Majlis (parlamentet) i Iran. Hans første handling i embedet var at overtage kontrollen med olieindustrien i Iran, som hidtil havde været kontrolleret af Storbritannien. Det meste af Storbritanniens olie blev pumpet fra Iran på det tidspunkt. Dette skridt blev set som en fare for Storbritanniens sikkerhed og imperium, så de forsøgte at vælte regeringen, men det mislykkedes. Herefter overbeviste de USA gennem diplomati om, at Irans regering var en kommunistisk trussel.

CIA arbejdede i Iran for at skabe optøjer, som førte til afsættelsen af premierminister Mossadegh. USA og Storbritannien gjorde derefter shahen Mohammad Reza Pahlavi til konge af Iran igen.

Andre folk indtog Persien ved at kæmpe, som f.eks. araberne (7. århundrede), tyrkerne (10. århundrede) og mongolerne (13. århundrede). Iran har dog altid bevaret en særskilt kultur og er fortsat med at overleve.

Safavid-dynastiet (1502-1736) gjorde islam og shi'a til Irans statsreligion, selv om islam allerede dengang var populær. De seneste konger i Iran var fra Pahlavi-dynastiet og regerede fra 1925 til 1979, hvor der var en revolution, og Ayatollah Khomeini oprettede en islamisk republik.

I 1951 blev Mohammed Mossadegh bragt til magten efter at være blevet valgt som premierminister af næsten alle medlemmer af Majlis (parlamentet) i Iran. Hans første handling i embedet var at overtage kontrollen med olieindustrien i Iran, som hidtil havde været kontrolleret af Storbritannien. Det meste af Storbritanniens olie blev pumpet fra Iran på det tidspunkt. Dette skridt blev set som en fare for Storbritanniens sikkerhed og imperium, så de forsøgte at vælte regeringen, men det mislykkedes. Herefter overbeviste de USA gennem diplomati om, at Irans regering var en kommunistisk trussel.

CIA arbejdede i Iran for at skabe optøjer, som førte til afsættelsen af premierminister Mossadegh. USA og Storbritannien gjorde derefter shahen Mohammad Reza Pahlavi til konge af Iran igen.

Shahen regerede i Iran i 38 år. Da han forlod Iran, blev den iranske regering ændret til en islamisk republik ved den islamiske revolution. Kort efter overtog den iranske studenterbevægelse (Tahkim Vahdat) med støtte fra den nye regering den amerikanske ambassade i Teheran og holdt de fleste af diplomaterne som gidsler i 444 dage. Forbindelserne mellem de to lande har ikke været gode siden da. For eksempel. USA har indført forskellige typer økonomiske sanktioner mod Iran. USA hævder, at Iran støtter terrorgrupper mod Israel. Iran anerkender ikke Israel som en stat. Iran mener sammen med de fleste arabiske lande, at Israel ikke har ret til at besætte palæstinensernes land.

Iran har lange grænser til fælles med Irak. (Ordene "Iran" og "Irak" ligner kun hinanden i det latinske alfabet. På arabisk og persisk skrives de forskelligt). Iranere er etnisk set ikke arabere. Iran forsvarede sig mod Iraks invasion i 1980, en krig, der varede otte år. Mange arabiske og vestlige lande, herunder USA, leverede våben (herunder biologiske og kemiske masseødelæggelsesvåben) og teknisk støtte til Iraks Saddam Hussein.

Nu forsøger Vesten at forhindre Iran i at beherske atomteknologi, selv om Iran er medlem af NPT. De giver udtryk for deres bekymring ved at hævde, at Iran har til hensigt at udvikle atomvåben. Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) har adskillige gange rapporteret, at der ikke er noget bevis for, at Iran udvikler atomvåben, men det siger også, at det ikke kan sige med sikkerhed, at Iran ikke gør det i hemmelighed. I en CIA-rapport om nuklear aktivitet i Iran fra december 2007 hævdes det, at Irans hemmelige program for at opnå atomvåbenteknologi blev stoppet i 2003, og at det siden da aldrig er blevet genstartet. Den rapporterer, at Irans evne til at bygge et atomvåben sandsynligvis ikke vil ske foreløbigt.

Præsidentvalget den 13. juni 2009 blev officielt vundet af den nuværende præsident M. Ahmadinejad, men visse personer mener ikke, at dette er sandt. Der var demonstrationer på grund af disse resultater, og nogle demonstranter kæmpede med politiet. Mange af de mennesker, der demonstrerede, mente, at valget var svindel. Officielt døde ni mennesker under protesterne.

Shahen regerede i Iran i 38 år. Da han forlod Iran, blev den iranske regering ændret til en islamisk republik ved den islamiske revolution. Kort efter overtog den iranske studenterbevægelse (Tahkim Vahdat) med støtte fra den nye regering den amerikanske ambassade i Teheran og holdt de fleste af diplomaterne som gidsler i 444 dage. Forbindelserne mellem de to lande har ikke været gode siden da. For eksempel. USA har indført forskellige typer økonomiske sanktioner mod Iran. USA hævder, at Iran støtter terrorgrupper mod Israel. Iran anerkender ikke Israel som en stat. Iran mener sammen med de fleste arabiske lande, at Israel ikke har ret til at besætte palæstinensernes land.

Iran har lange grænser til fælles med Irak. (Ordene "Iran" og "Irak" ligner kun hinanden i det latinske alfabet. På arabisk og persisk skrives de forskelligt). Iranere er etnisk set ikke arabere. Iran forsvarede sig mod Iraks invasion i 1980, en krig, der varede otte år. Mange arabiske og vestlige lande, herunder USA, leverede våben (herunder biologiske og kemiske masseødelæggelsesvåben) og teknisk støtte til Iraks Saddam Hussein.

Nu forsøger Vesten at forhindre Iran i at beherske atomteknologi, selv om Iran er medlem af NPT. De giver udtryk for deres bekymring ved at hævde, at Iran har til hensigt at udvikle atomvåben. Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) har adskillige gange rapporteret, at der ikke er noget bevis for, at Iran udvikler atomvåben, men det siger også, at det ikke kan sige med sikkerhed, at Iran ikke gør det i hemmelighed. I en CIA-rapport om nuklear aktivitet i Iran fra december 2007 hævdes det, at Irans hemmelige program for at opnå atomvåbenteknologi blev stoppet i 2003, og at det siden da aldrig er blevet genstartet. Den rapporterer, at Irans evne til at bygge et atomvåben sandsynligvis ikke vil ske foreløbigt.

Præsidentvalget den 13. juni 2009 blev officielt vundet af den nuværende præsident M. Ahmadinejad, men visse personer mener ikke, at dette er sandt. Der var demonstrationer på grund af disse resultater, og nogle demonstranter kæmpede med politiet. Mange af de mennesker, der demonstrerede, mente, at valget var svindel. Officielt døde ni mennesker under protesterne.