Irans historie: Fra 4000 f.Kr. civilisationer til 1979-revolutionen
Irans historie fra 4000 f.Kr.: oplev civilisationernes opståen, imperier, den islamiske erobring og vejen til 1979-revolutionen — komplet kronologi og kulturfortælling.
Iran er hjemsted for en af verdens ældste sammenhængende store civilisationer med historiske og bymæssige bebyggelser, der går tilbage til 4000 f.Kr. Mederne forenede Iran som en nation og et imperium i 625 f.Kr.
Den islamiske erobring af Persien (633-656) og afslutningen på det sassanidiske imperium var et vendepunkt i Irans historie. Iran havde været et monarki regeret af en shah eller kejser næsten uafbrudt fra 1501 og indtil den islamiske revolution i 1979, hvor Iran officielt blev en islamisk republik den 1. april 1979.
Tidlige civilisationer og de store persiske riger
Området, der i dag er Iran, rummede tidlige bysamfund allerede fra omkring 4000 f.Kr. Elamitterne i det sydvestlige Iran (med centre som Susa) var en af de første velorganiserede politiske enheder. Senere kom de mediske riger, som ifølge traditionelle kilder samlede en række iranske stammer og dannede en tidlig stat omkring det 7. århundrede f.Kr.
I midten af 500-tallet f.Kr. opstod det achæmenidiske imperium under Cyrus den Store, som samlede etablissementer fra Lilleasien til Indusdalen. Achaemeniderne byggede storstilede paladser og administrative systemer (fx Persepolis) og lagde grunden til mange institutioner, som prægede regionen i århundreder.
Hellenisme, parther og sassanider
Efter Alexander den Stores indtog i midten af 300-tallet f.Kr. fulgte en periode med hellenistisk styre og kulturpåvirkning, afløst af lokale dynastier. Partherne (Arsakiderne) opstod omkring 247 f.Kr. og var i mange år en magtfuld modvægt til Romerriget. I 224 e.Kr. etablerede sassaniderne et nyt iransk kejserrige, som genoplivede mange pre-islamiske kulturelle og administrative traditioner og som gennem flere århundreder var en af de førende magter i Mellemøsten.
Den islamiske erobring og middelalderen
Den islamiske erobring i det 7. århundrede førte til et gradvist skifte fra zoroastrisk religion til islamisk tro og kultur. Selvom de politiske magter skiftede ofte (umayyader, abbasider, lokale persiske dynastier, tyrkiske og mongolske erobrere), forblev persisk sprog og kultur stærk. I middelalderen blomstrede litteratur, videnskab og kunst — berømte persiske digtere og tænkere som Ferdowsi, Rumi, Hafez og al-Razi har haft stor betydning for islamisk og verdenskultur.
Tidlige moderne dynastier og safavidisk centralisering
I begyndelsen af det 16. århundrede samlede Safavid-dynastiet Iran politisk igen og gjorde tolv-sci’a-islam (twelver-shia) til statsreligion i 1501. Denne religiøse konsolidering adskilte Iran markant fra mange af sine naboer og formede landets religiøse identitet fremover. Efter Safaviderne fulgte kortvarige dynastier som Afsharider og Zand, indtil Qajar-familien kom til magten i slutningen af 1700-tallet og regerede gennem 1800-tallet, en periode præget af stigende europæisk indflydelse og tab af territorier.
1800- og 1900-tallet: olie, reformer og politisk opvågning
I det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede oplevede Iran stærkt pres fra Rusland og Storbritannien. Fundet af olie i begyndelsen af 1900-tallet gjorde landet endnu vigtigere geopolitiskt. Interne spændinger over korruption, udenlandsk indblanding og krav om modernisering førte til den iranske konstitutionelle revolution (1905–1911), som indførte parlament (Majles) og begrænsede monarkens magt.
Under Reza Shah Pahlavi (1925–1941) begyndte en massiv moderniserings- og sekulariseringsproces med fokus på infrastruktur, uddannelse og centralisering. Hans søn, Mohammad Reza Shah (regent 1941–1979), førte videre reformer — herunder den såkaldte Hvide Revolution fra 1963 med jordreformer og industrialisering — men politisk repression, ulighed og udenlandsk indblanding skabte voksende utilfredshed. Nationaliseringen af olien under premierminister Mohammad Mossadegh i 1951 og det efterfølgende kup i 1953 (støttet af britiske og amerikanske efterretningstjenester) er centrale begivenheder i moderne iransk historie.
Vejen til 1979 og revolutionens følger
I slutningen af 1970’erne voksede protesterne imod Shahens regime i omfang og bredde. En koalition af sekulære nationalister, venstreorienterede grupper og religiøse ledere ledet af Ayatollah Ruhollah Khomeini førte massebevægelser, strejker og demonstrationer, som kulminerede i Shahens flugt i januar 1979 og Khomeinis tilbagevenden fra eksil i februar samme år. Efter folkelig mobilisering blev monarkiet afskaffet, og en folkeafstemning i foråret 1979 førte til oprettelsen af en islamisk republik, der officielt blev erklæret den 1. april 1979.
Revolutionen førte til gennemgribende politiske, sociale og udenrigspolitiske ændringer: en ny forfatning, nationaliseringer, ændret kvindepolitik og en udenrigspolitik ofte i konfrontation med Vesten. Irans historie efter 1979 er præget af både interne forandringer og betydelig regional indflydelse, og landet forbliver centralt i Mellemøstens politiske landskab.
Arven og fortsat betydning
Irans historie spænder fra oldtidens store civilisationer til moderne politiske omvæltninger. Kulturarven — sprog, litteratur, arkitektur, videnskab og religiøse traditioner — har haft stor betydning både i regionen og globalt. Samtidig har nyere politiske begivenheder formet landets rolle i international politik og påvirket millioner af menneskers liv i Iran og i eksil.
Persepolis
Persepolis
Præ-islamisk
Før Iran blev kaldt Iran, og før iranerne boede der, var der en anden gruppe mennesker, der boede i Iran. Disse mennesker blev kaldt elamitterne. Elamitterne er nævnt i Bibelen. Elamitterne boede i et kongerige, der hed Elam. Elam blev erobret af iranske folk, f.eks. mederne (en type iranere), fordi elamitterne blev svage efter at have kæmpet mod assyrerne (et andet folk) i for lang tid. Iranerne skulle derefter også fortsætte med at erobre assyrerne.
Navnet Iran stammer fra arisk og er også nævnt i zoroastriernes gamle bog, som kaldes Avesta. Iran betyder "arisk" på persisk. I det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede blev navnet arisk brugt af europæerne til at betegne alle indoeuropæere.
Omkring 500 f.Kr. var det nuværende Iran centrum for det persiske imperium. Derefter indtog Alexander den Store landet ved kamp, og senere herskede det akemenidiske dynasti i Persien. Efter dem overtog det sassanidiske dynasti (224-651) magten.
Parthien og Skythien
Præ-islamisk
Før Iran blev kaldt Iran, og før iranerne boede der, var der en anden gruppe mennesker, der boede i Iran. Disse mennesker blev kaldt elamitterne. Elamitterne er nævnt i Bibelen. Elamitterne boede i et kongerige, der hed Elam. Elam blev erobret af iranske folk, f.eks. mederne (en type iranere), fordi elamitterne blev svage efter at have kæmpet mod assyrerne (et andet folk) i for lang tid. Iranerne skulle derefter også fortsætte med at erobre assyrerne.
Navnet Iran stammer fra arisk og er også nævnt i zoroastriernes gamle bog, som kaldes Avesta. Iran betyder "arisk" på persisk. I det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede blev navnet arisk brugt af europæerne til at betegne alle indoeuropæere.
Omkring 500 f.Kr. var det nuværende Iran centrum for det persiske imperium. Derefter indtog Alexander den Store landet ved kamp, og senere herskede det akemenidiske dynasti i Persien. Efter dem overtog det sassanidiske dynasti (224-651) magten.
Parthien og Skythien
Islamisk Persien
Andre folk indtog Persien ved at kæmpe, som f.eks. araberne (7. århundrede), tyrkerne (10. århundrede) og mongolerne (13. århundrede). Iran har dog altid bevaret en særskilt kultur og er fortsat med at overleve.
Safavid-dynastiet (1502-1736) gjorde islam og shi'a til Irans statsreligion, selv om islam allerede dengang var populær. De seneste konger i Iran var fra Pahlavi-dynastiet og regerede fra 1925 til 1979, hvor der var en revolution, og Ayatollah Khomeini oprettede en islamisk republik.
I 1951 blev Mohammed Mossadegh bragt til magten efter at være blevet valgt som premierminister af næsten alle medlemmer af Majlis (parlamentet) i Iran. Hans første handling i embedet var at overtage kontrollen med olieindustrien i Iran, som hidtil havde været kontrolleret af Storbritannien. Det meste af Storbritanniens olie blev pumpet fra Iran på det tidspunkt. Dette skridt blev set som en fare for Storbritanniens sikkerhed og imperium, så de forsøgte at vælte regeringen, men det mislykkedes. Herefter overbeviste de USA gennem diplomati om, at Irans regering var en kommunistisk trussel.
CIA arbejdede i Iran for at skabe optøjer, som førte til afsættelsen af premierminister Mossadegh. USA og Storbritannien gjorde derefter shahen Mohammad Reza Pahlavi til konge af Iran igen.
Mongoler kæmper
Islamisk Persien
Andre folk indtog Persien ved at kæmpe, som f.eks. araberne (7. århundrede), tyrkerne (10. århundrede) og mongolerne (13. århundrede). Iran har dog altid bevaret en særskilt kultur og er fortsat med at overleve.
Safavid-dynastiet (1502-1736) gjorde islam og shi'a til Irans statsreligion, selv om islam allerede dengang var populær. De seneste konger i Iran var fra Pahlavi-dynastiet og regerede fra 1925 til 1979, hvor der var en revolution, og Ayatollah Khomeini oprettede en islamisk republik.
I 1951 blev Mohammed Mossadegh bragt til magten efter at være blevet valgt som premierminister af næsten alle medlemmer af Majlis (parlamentet) i Iran. Hans første handling i embedet var at overtage kontrollen med olieindustrien i Iran, som hidtil havde været kontrolleret af Storbritannien. Det meste af Storbritanniens olie blev pumpet fra Iran på det tidspunkt. Dette skridt blev set som en fare for Storbritanniens sikkerhed og imperium, så de forsøgte at vælte regeringen, men det mislykkedes. Herefter overbeviste de USA gennem diplomati om, at Irans regering var en kommunistisk trussel.
CIA arbejdede i Iran for at skabe optøjer, som førte til afsættelsen af premierminister Mossadegh. USA og Storbritannien gjorde derefter shahen Mohammad Reza Pahlavi til konge af Iran igen.
Mongoler kæmper
Den Islamiske Republik
Shahen regerede i Iran i 38 år. Da han forlod Iran, blev den iranske regering ændret til en islamisk republik ved den islamiske revolution. Kort efter overtog den iranske studenterbevægelse (Tahkim Vahdat) med støtte fra den nye regering den amerikanske ambassade i Teheran og holdt de fleste af diplomaterne som gidsler i 444 dage. Forbindelserne mellem de to lande har ikke været gode siden da. For eksempel. USA har indført forskellige typer økonomiske sanktioner mod Iran. USA hævder, at Iran støtter terrorgrupper mod Israel. Iran anerkender ikke Israel som en stat. Iran mener sammen med de fleste arabiske lande, at Israel ikke har ret til at besætte palæstinensernes land.
Iran har lange grænser til fælles med Irak. (Ordene "Iran" og "Irak" ligner kun hinanden i det latinske alfabet. På arabisk og persisk skrives de forskelligt). Iranere er etnisk set ikke arabere. Iran forsvarede sig mod Iraks invasion i 1980, en krig, der varede otte år. Mange arabiske og vestlige lande, herunder USA, leverede våben (herunder biologiske og kemiske masseødelæggelsesvåben) og teknisk støtte til Iraks Saddam Hussein.
Nu forsøger Vesten at forhindre Iran i at beherske atomteknologi, selv om Iran er medlem af NPT. De giver udtryk for deres bekymring ved at hævde, at Iran har til hensigt at udvikle atomvåben. Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) har adskillige gange rapporteret, at der ikke er noget bevis for, at Iran udvikler atomvåben, men det siger også, at det ikke kan sige med sikkerhed, at Iran ikke gør det i hemmelighed. I en CIA-rapport om nuklear aktivitet i Iran fra december 2007 hævdes det, at Irans hemmelige program for at opnå atomvåbenteknologi blev stoppet i 2003, og at det siden da aldrig er blevet genstartet. Den rapporterer, at Irans evne til at bygge et atomvåben sandsynligvis ikke vil ske foreløbigt.
Præsidentvalget den 13. juni 2009 blev officielt vundet af den nuværende præsident M. Ahmadinejad, men visse personer mener ikke, at dette er sandt. Der var demonstrationer på grund af disse resultater, og nogle demonstranter kæmpede med politiet. Mange af de mennesker, der demonstrerede, mente, at valget var svindel. Officielt døde ni mennesker under protesterne.
Den Islamiske Republik
Shahen regerede i Iran i 38 år. Da han forlod Iran, blev den iranske regering ændret til en islamisk republik ved den islamiske revolution. Kort efter overtog den iranske studenterbevægelse (Tahkim Vahdat) med støtte fra den nye regering den amerikanske ambassade i Teheran og holdt de fleste af diplomaterne som gidsler i 444 dage. Forbindelserne mellem de to lande har ikke været gode siden da. For eksempel. USA har indført forskellige typer økonomiske sanktioner mod Iran. USA hævder, at Iran støtter terrorgrupper mod Israel. Iran anerkender ikke Israel som en stat. Iran mener sammen med de fleste arabiske lande, at Israel ikke har ret til at besætte palæstinensernes land.
Iran har lange grænser til fælles med Irak. (Ordene "Iran" og "Irak" ligner kun hinanden i det latinske alfabet. På arabisk og persisk skrives de forskelligt). Iranere er etnisk set ikke arabere. Iran forsvarede sig mod Iraks invasion i 1980, en krig, der varede otte år. Mange arabiske og vestlige lande, herunder USA, leverede våben (herunder biologiske og kemiske masseødelæggelsesvåben) og teknisk støtte til Iraks Saddam Hussein.
Nu forsøger Vesten at forhindre Iran i at beherske atomteknologi, selv om Iran er medlem af NPT. De giver udtryk for deres bekymring ved at hævde, at Iran har til hensigt at udvikle atomvåben. Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) har adskillige gange rapporteret, at der ikke er noget bevis for, at Iran udvikler atomvåben, men det siger også, at det ikke kan sige med sikkerhed, at Iran ikke gør det i hemmelighed. I en CIA-rapport om nuklear aktivitet i Iran fra december 2007 hævdes det, at Irans hemmelige program for at opnå atomvåbenteknologi blev stoppet i 2003, og at det siden da aldrig er blevet genstartet. Den rapporterer, at Irans evne til at bygge et atomvåben sandsynligvis ikke vil ske foreløbigt.
Præsidentvalget den 13. juni 2009 blev officielt vundet af den nuværende præsident M. Ahmadinejad, men visse personer mener ikke, at dette er sandt. Der var demonstrationer på grund af disse resultater, og nogle demonstranter kæmpede med politiet. Mange af de mennesker, der demonstrerede, mente, at valget var svindel. Officielt døde ni mennesker under protesterne.
Spørgsmål og svar
Q: Hvor længe har Iran været hjemsted for en af verdens ældste kontinuerlige store civilisationer?
A: Iran har været hjemsted for en af verdens ældste kontinuerlige store civilisationer siden historiske og urbane bosættelser, der går tilbage til 4000 f.Kr.
Q: Hvem forenede Iran som nation og imperium i 625 f.Kr.?
A: Mederne forenede Iran som en nation og et imperium i 625 f.Kr.
Q: Hvad var et vigtigt vendepunkt i Irans historie?
A: Den islamiske erobring af Persien (633-656) og enden på det sassanidiske imperium var et vigtigt vendepunkt i Irans historie.
Q: Hvad var det for en styreform, der regerede Iran uafbrudt fra 1501 til den islamiske revolution i 1979?
A: Iran havde været et monarki styret af en shah, eller kejser, næsten uden afbrydelse fra 1501 til den islamiske revolution i 1979.
Q: Hvornår blev Iran officielt en islamisk republik?
A: Iran blev officielt en islamisk republik den 1. april 1979.
Q: Hvad var årsagen til den iranske revolution i 1979?
A: Den iranske revolution i 1979 var primært en reaktion på shahens autokratiske styre, korruption og vestlige indflydelse.
Q: Hvordan påvirkede den islamiske revolution den iranske regering?
A: Den islamiske revolution etablerede Iran som en islamisk republik med Ayatollah Ruhollah Khomeini som den øverste leder og indførte nye love baseret på islamiske principper.
Søge