Den muslimske historie begyndte i Arabien, da Muhammed fremsagde Koranen i det 7. århundrede. Islams historiske udvikling har påvirket politiske, økonomiske og militære tendenser både inden for og uden for den islamiske verden.
Ligesom med kristendommen er begrebet en islamisk verden nyttigt, når man ser på forskellige perioder af menneskehedens historie.
Fra Muhammed til de første kalifater
Profeten Muhammeds liv og hans opbygning af et religiøst og politisk fællesskab i Mekka og senere i Medina (hændelsen kendt som hijra i år 622) var afgørende for islams tidlige organisation. Efter Muhammeds død i 632 opstod en række lederskaber, de såkaldte kalifater, som samlede og administrerede de muslimske samfund. Den tidlige periode omfatter:
- Rashidun-kalifatet (de "retledte" kaliffer) — tidlig ekspansion på Den arabiske halvø og ind i Levanten, Egypten og det irakiske område.
- Umayyaderne — etablerede et stort imperium fra Spanien (Al-Andalus) i vest til Centralasien i øst og gjorde arabisk til administrationssprog.
- Abbasiderne — med centrum i Bagdad, hvor en betydelig kulturel og videnskabelig blomstring fandt sted (oversættelsesbevægelsen, filosofi, medicin, matematik).
Religiøse og kulturelle forskelle
Islam er ikke ensartet; gennem historien udviklede der sig forskellige retninger og praksisser. Den mest markante opdeling er mellem sunni og shia, som har rødder i uenighed om lederskabet efter Muhammeds død. Derudover har mystiske retninger som sufisme spillet stor rolle i åndelig praksis, kunst og poetisk litteratur. Lokale traditioner betinger også praksis og lovfortolkning (fx forskellige madhhab'er inden for sunni-islam).
Politisk, økonomisk og militær indflydelse
Gennem århundreder har muslimske stater været centrale aktører politisk og militært: de erobrede store landområder, regerede flersprogede befolkninger og deltog i handelsnetværk. Handel via Den transsahariske rute, Silkevejen og Det Indiske Ocean gjorde muslimske købmænd og byer til knudepunkter for varer, idéer og teknologier. Økonomiske innovationer som tidlige former for kredit og skriftlige betalingsinstrumenter (fx sakk) spredte sig i disse netværk.
Kunst, videnskab og intellektuel arv
Den islamiske civilisation har ydet betydelige bidrag til renæssance og videnskabelig udvikling i middelalderen. Nogle eksempler:
- Videnskab og matematik: algebraens udvikling (fx al-Khwarizmi) og betydelige fremskridt i astronomi og geometri.
- Medicinsk viden: lærebøger og hospitalssystemer, som påvirkede både islamiske og europæiske traditioner (fx Ibn Sinas værker).
- Kunst og arkitektur: udviklingen af moskéarkitektur, kalligrafi, ornamentik og litteratur.
Fra middelalder til moderne tid
Efter de klassiske kalifaters tid kom nye magter til, herunder ottomanerne, safaviderne og mughallerne, som styrede store områder og formede lokale kulturer. Fra 1700- og 1800-tallet ændrede europæisk kolonialisme magtforholdene i store dele af den muslimske verden. I det 20. århundrede førte opløsningen af imperier, fremvæksten af nationalstater, sekulære bevægelser, religiøs reformisme og senere politisk islam til nye politiske landskaber.
Globalisering og nutidig betydning
I dag lever omkring 1,5–2 milliarder mennesker der identificerer sig som muslimer, fordelt på alle kontinenter. Islam har fortsat stor indflydelse i internationale relationer, økonomi (herunder betydningen af olie i visse regioner), kultur og migration. Muslimske diasporasamfund i Europa, Amerika og Asien bidrager til kulturel mangfoldighed og rejser samtidig spørgsmål om integration, identitet og religionsfrihed.
Vigtige temaer at kende
- Mangfoldighed: Islam praktiseres forskelligt i Afrika, Asien, Mellemøsten og blandt diasporasamfund.
- Historisk kontinuitet og forandring: Institutioner, retstraditioner (fiqh) og teologiske fortolkninger har både bevaret elementer af fortiden og tilpasset sig nye forhold.
- Bidrag til global kultur: Litteratur, arkitektur, videnskab og filosofi fra den islamiske verden har påvirket andre kulturer gennem århundreder.
Samlet set er islams historie et langt forløb præget af både expansion og internal diversitet, store kulturelle bidrag og kompleks politisk udvikling. At forstå denne historie kræver opmærksomhed på de mange geografiske og tidsmæssige variationer, som indgår i begrebet islamisk verden.