Islam's historie

Tidlig muslimsk historie

Efter Muhammeds død blev det muslimske lederskab overtaget af Abu Bakr. Han blev efterfulgt af Umar, Uthman ibn Affan og derefter Ali. Disse fire kaldes Rashidun-kalifferne, hvilket betyder De retfærdige kaliffer. Ordet kalif betyder religiøs og åndelig leder. Under disse kaliffer blev islam en af de vigtigste religioner i Mellemøsten. Der blev oprettet administrative kontorer for den muslimske nation. Under Umar blev mere end to tredjedele af det østromerske imperium erobret af muslimerne. Umar startede også den muslimske kalender.

Islamiske borgerkrige

Den første Fitna

Den første borgerkrig i islam, også kendt som den første Fitna, brød ud i islam under den fjerde kalif Ali og varede under hele hans kalifat. Den tredje kalif Uthman ibn Affan var blevet myrdet af oprørske muslimske grupper, der havde politiske motiver. Efter at Ali overtog magten, var det vigtigste problem, han stod over for, at straffe de ansvarlige for mordet. Mange mente imidlertid, at Ali, inden han accepterede kalifposten, burde have fokuseret sin opmærksomhed på at finde og straffe morderne. En gruppe mennesker ledet af Muhammeds kone Aisha, hendes svoger Talhah og Zubair ibn al-Awam nægtede at anerkende Alis kalifat. De rejste i stedet en hær, som mødte Alis hær i Basra i Irak, oprindeligt med henblik på forhandlinger. Om natten udbrød der nogle kampe, sandsynligvis på grund af forvirring eller på grund af oprørsgrupper, der var involveret i det berygtede mord. Dette førte til slaget ved Bassorah (også kendt som slaget ved kamelen), hvor Alis parti gik sejrrigt ud af det. Aisha blev efter slaget ærefuldt eskorteret tilbage til Medina af Ali.

Dette slag gjorde dog ikke helt ende på spændingerne i det muslimske rige. Ali blev snart udfordret af Muawiyah, guvernøren for de muslimske provinser i Syrien. Han rejste også spørgsmålet om at straffe Uthmans mordere og nægtede at anerkende Ali som kalif, indtil spørgsmålet var blevet løst. Muawiyah var en slægtning til Uthman, og hans hær lovede at retsforfølge morderne og dem, der gav dem husly. Denne henvisning til folk, der giver husly til morderne, var rettet mod Ali og hans tilhængere. I overensstemmelse hermed mødtes de to grupper og udkæmpede et slag, kaldet Siffin-slaget. Denne kamp endte uafgjort, og derfor besluttede begge grupper sig for voldgift, som heller ikke førte til nogen konkret afgørelse. En anden gruppe muslimer, Kharijitterne, som tidligere havde været sammen med Ali, afviste ham i mellemtiden, fordi de mente, at han ikke fulgte den sande islam og drev forretninger over kalifatet som om det var hans egen ejendom.

I de følgende år kunne Alis guvernører ikke forhindre, at han mistede provinser til Muawiyah, som øgede sin styrke ved at udvide sin hær yderligere. Ali havde flyttet kalifatets hovedstad fra Medina til Kufa i 656. Han blev dræbt af en kharijitisk snigmorder i Kufa i 661.