Ruslands historie | begynder med de østslaviske, tyrkiske og finsk-ugriske folkeslag

Grækenland og Rom (før 3 c)

I det 8. århundrede f.Kr. flyttede græske købmænd til Tanais og Phanagoria. Det bosporiske kongerige (et græsk kongerige) blev en del af det romerske imperium. I det 2. århundrede e.Kr. indvandrede germanske goter til Sortehavet. I det 3. og 4. århundrede e.Kr. eksisterede det gotiske Oium i det sydlige Rusland, indtil det blev erobret af hunnerne.

 

Hunner og turkisk kolonisering (3 c - 10 c)

Mellem det 3. og 6. århundrede e.Kr. blev det bosporiske kongerige også invaderet af østlige nomader som hunnerne og de tyrkiske arabere.

Et turkisk folk, khazarerne, erobrede stepperne i det nedre Volga-bassin mellem Det Kaspiske Hav og Sortehavet frem til det 8. århundrede. De var kendt for deres love, tolerance og kosmopolitisme. Khazarerne handlede med Østersøen og det muslimske abbasidiske imperium med centrum i Baghdad. De var vigtige allierede med det byzantinske imperium og hjalp med at vinde krige mod arabiske kalifater. I det 8. århundrede blev khazarerne jødiske.

 
Turkisk khazar-imperium i Rusland. Khazarerne kom fra Østen omkring Centralasien og Mongoliet.  

Østlige slaver (7 c - 13 c)

Nogle af forfædrene til de moderne russere var de slaviske stammer. De kom fra skovene i Pripet-marsken. De tidlige østslaver bosatte sig gradvist i det vestlige Rusland ved at bevæge sig fra Kyiv mod det nuværende Suzdal og Murom og derefter fra Polotsk mod Novgorod og Rostov.

Fra det 7. århundrede og fremefter udgjorde østslaverne flertallet i det vestlige Rusland. De blandede sig langsomt og fredeligt med de indfødte finsk-ugriske stammer som f.eks. meryaerne, muromierne og meshcheraerne.

Det kyrilliske alfabet, der blev opfundet i det moderne Bulgarien i det 9. århundrede, blev også udbredt i denne periode.

Kievan Rus' (882-1283)

Vikingerne eller varangerne drev pirateri og handel i hele Nordeuropa. I midten af det 9. århundrede erobrede de den østlige del af Østersøen til Det Sorte og Kaspiske Hav. En varangier ved navn Rurik blev hersker over Novgorod omkring 860, inden de flyttede sydpå og erobrede Kiev, som tidligere havde tilhørt de tyrkiske khazarer. Ruriks søn Igor og Igors søn Sviatoslav erobrede derefter de østslesvigske stammer, ødelagde khazar-khaganatet og førte krige mod Byzans og Persien.

Rus' blev således født i det 9. århundrede langs Dnepr-flodens dal i det 9. århundrede. Kievan Rus' kontrollerede handelen med pelse, voks og slaver mellem Skandinavien og det byzantinske rige langs floden Volkhov og Dnepr.

I nærheden af det 11. århundrede blandede den nordiske herskende klasse sig med de østlige slaver. Slaverne absorberede græsk-kristne påvirkninger, da de forsøgte at plyndre Konstantinopel. Svyatoslav I hævdede sejr i et sådant felttog; han besejrede også khazarerne ved Volga. Det byzantinske imperium var i tilbagegang, men ville påvirke Rusland kulturelt.

For eksempel indførte Kievan Rus' gennem Byzans den slaviske variant af den østlige ortodokse kristendom. De blev kristne i 988.

Derefter skrev Jaroslav den Vise nogle love. Den havde navnet "Den russiske sandhed".

I det 11. århundrede hjalp Jaroslav den Vise med at forbedre økonomien og litteraturen. Det russiske sprog var ikke så påvirket af græsk og latin. Kirkeslavisk blev i stedet brugt direkte i liturgien.

I slutningen af det 11. århundrede erstattede et nomadisk tyrkisk folk, kipchakkerne (eller kumulanerne), de tidligere pietjenegere på den sydlige steppe. De grundlagde en nomadisk stat langs Sortehavet (Desht-e-Kipchak). Kipchakkerne og Kyivanerne kæmpede.

 
Kievan Rus' efter koncilet i Liubech i 1097  


Stammer i Rusland ved varangiernes ankomst og før den slaviske kolonisering  

Mongolsk kolonisering (13 c - 15 c)

Ruserne blev erobret af den mongolske Gyldne Horde i det 13. århundrede. Kyiv blev ødelagt. Halych-Volhynia ville i sidste ende blive optaget i det polsk-litauiske samfund, mens det mongolsk dominerede Vladimir-Suzdal og den uafhængige Novgorodrepublik blev grundlaget for det moderne Rusland.

I 1223 stod de splittede sydlige prinser over for et mongolsk plyndringstogt ved Kalka-floden og blev slået hårdt. I 1237-1238 brændte mongolerne byen Vladimir (4. februar 1238) og andre større byer i det nordøstlige Rusland ned, besejrede russerne ved Sit'-floden og rykkede derefter mod vest for at erobre Polen og Ungarn. På det tidspunkt havde de erobret det meste af Rusland.

Mongolerne ødelagde byerne. Nogle af dem, som Kyiv og Vladimir, kom sig aldrig igen. De nye byer Moskva, Tver og Nizhny Novgorod begyndte at konkurrere om hegemoni i det mongolsk dominerede Rusland. Den Gyldne Horde blev etableret i det 14. århundrede. Den mongolske dominans i Rusland, sammen med krav om tribut fra de russiske fyrster, fortsatte indtil omkring 1480.

Russisk-tatariske forbindelser

Efter de tyrkiske khazarers fald i det 10. århundrede blev Volgaområdet erobret af Volga Bulgarien, der var en del af Storbulgarien. I det 10. århundrede konverterede tyrkerne til islam og handlede med Mellemøsten og Centralasien. Efter de mongolske invasioner i 1230'erne blev Volga Bulgarien annekteret af Den Gyldne Horde. Befolkningen udviklede sig til de moderne tjuvasher og Kazan-tatarer.

Mongolerne kontrollerede Rusland og Volga Bulgarien fra deres vestlige hovedstad i Sarai, en af de største byer i middelalderens verden. Russiske prinser måtte betale tribut til mongolerne fra Den Gyldne Horde, der almindeligvis kaldes tatarer. Den russisk-ortodokse kirke oplevede endda en genoplivning under metropolitterne Alexis og Sergius af Radonezh.

Mongolerne påvirkede den russiske militærtaktik og transport. Under den mongolske besættelse udviklede Rusland sit postvejnet, sin folketælling, sit skattesystem og sin militære organisation.

Storhertugdømmet Moskva (1283-1547)

Daniil Aleksandrovich grundlagde Moskva (Moskovy). De var først en vasal for mongolerne og tatarerne.

De mongolske herskere gav dem titlen som storfyrster af Moskva og fik dem til at opkræve tribut fra de russiske fyrstedømmer. Moskva blev centrum for den russisk-ortodokse kirke.

Ivan III, den Store

I det 15. århundrede fortsatte fyrsterne i Moskva med at konsolidere russisk jord for at øge deres befolkning og rigdom. Den mest succesfulde var Ivan III, som lagde grunden til den russiske nation. Ivan konkurrerede med storhertugdømmet Litauen om kontrollen med de øvre Dnepr- og Oka-floderbassiner.

Ivan III var i stand til at annektere Novgorod og Tver. Som følge heraf blev storhertugdømmet Moskva tredoblet i størrelse.

Ivan væltede derefter de herskende tatarer og den Gyldne Horde, som nu var opdelt i flere khanater og horder. Ivan ønskede at beskytte de sydlige grænser mod Krimtatarerne og andre tyrkisk-mongolske hære. Han byggede Store Abatis-bælte, gav jord til adelsmænd i bytte for militærtjeneste. Dette udvidede hæren.

Til sidst blev Ivan IV den første russiske hersker, der kaldte sig selv for zar.

Ivan III tredoblede sin stats territorium, gjorde en ende på Den Gyldne Hordes dominans over Rus' og genoplivede Kreml i Moskva. Men han var også anti-katolsk og isolerede Rusland fra den vestlige civilisation.

Det timuridiske imperium (14 c)

I det 14. århundrede erobrede Timur dele af det sydlige Rusland og besatte Moskva i nogen tid.

 
Batu Khans plyndring af Suzdal i februar 1238: en miniature fra krøniken fra det 16. århundrede  

Tsardom af Rusland (1547-1721)

Ivan IV den frygtelige

"Ivan den Forfærdelige" øgede zarens beføjelser. Han skiller sig af med mange mennesker, som han ikke kunne lide for de mindste ting. Men han hjalp med at udvikle Rusland og tilpasse nye love og mindskede kirkens indflydelse.

Ivan annekterede khanaterne Kazan, Astrakhan og Sibirien. Rusland havde nu muslimske tatariske befolkninger og blev en multietnisk og multikonfessionel stat. Stroganov-familien kontrollerede også Uralområdet og hyrede russiske kosakker til at kolonisere Sibirien.

Ivan delte Rusland og skabte oprichnina. Her dræbte Ivan adelsmænd i massakren i Novgorod i 1570. Militære tab, sygdom og mangel på mad svækkede Rusland. Krimtatarerne var i stand til at plyndre det centrale Rusland og brænde Moskva ned i 1571. I 1572 stoppede Ivan.

I slutningen af Ivan IV's regeringsperiode invaderede de polsk-litauiske og svenske hære det nordvestlige Rusland.

Tid med problemer

Derefter var der mange borgerkrige og fremmede invasioner, kendt som "Problemernes tid" (1606-13). Ekstremt kolde somre (1601-1603) ødelagde afgrøderne, hvilket førte til den russiske hungersnød i 1601-1603 og forværrede kaoset.

Under den polsk-muskovitiske krig (1605-1618) invaderede polsk-litauiske styrker Moskva og udnævnte marionetherrer.

Men Rusland genindtog endelig Moskva den 4. november [O.S. 22. oktober] 1612.

Romanov-dynastiet

I februar 1613 blev Michael Romanov valgt som regent. Romanov-dynastiet regerede Rusland indtil 1917.

 

Det Russiske Imperium (1721-1917)

Rusland ekspanderede meget i løbet af det 17. århundrede, herunder den første russiske kolonisering af Stillehavet i midten af det 17. århundrede, den russisk-polske krig (1654-67) og den russiske erobring af Sibirien. Rusland fik det meste af sit territorium fra Sibirien.

 

Den russiske revolution, interventionen og borgerkrigen (1917-1922)

Det zaristiske system blev fuldstændig omstyrtet i februar 1917 under februarrevolutionen. Statsdumaens stedfortræder overtog magten og organiserede en provisorisk regering. Første prins Lvov var dens leder. Han mistede sin popularitet, og Alexander Kerenskij blev det.

 

Relaterede sider

• Eurasisk steppe
• Hvideruslands historie
• Ukraines historie
• Kievan Rus'
• Det russiske imperium
• Sovjetunionen