Ruslands historie begynder med de østslaviske, tyrkiske og finsk-ugriske folk. Dele af det sydlige Rusland omkring Sortehavet blev beboet af grækere og romere indtil omkring det 3. århundrede. Hunner og turkiske stammer invaderede regionerne omkring Sortehavet indtil det 10. århundrede. Derefter indvandrede østslaverne til regionen. Vikinger (ofte kaldet varangere) spillede en væsentlig rolle i dannelsen af Kievan Rus, en løs samling af fyrstedømmer med centrum omkring Kyiv, hvor lokale herskere som Rurik-familien og senere Vladimir den Store og Jaroslav bidrog til at styrke statsdannelsen og udbrede kristendommen i 988.

Mongolisk herredømme og fremkomsten af Moskva

I det 13. århundrede erobrede mongolerne regionen og etablerede Den Gyldne Horde, som lagde store dele af de østslaviske områder under tributpligt. Mongolernes fremfærd svækkede Kievan Rus’ som politisk centrum og gav plads til, at forskellige fyrstedømmer – især Moskva – kunne vokse i magt. I løbet af de næste århundreder konsoliderede Moskva sig under lokale fyrster, samlede russiske landområder og udfordrede efterhånden mongolernes kontrol.

Zarernes Rusland og imperiets udvidelse

I det 16. århundrede kronede Ivan IV sig som den første zar (Ivan den Grusomme) og udbyggede centralmagtens autoritet. Efter en periode med borgerkrig (Tidernes Tid) etableredes Romanov-dynastiet i 1613, som styrede Rusland i over 300 år. Under fyrster som Peter den Store og senere Katharina den Store gennemgik Rusland en markant modernisering og europæisk orientering; Peter den Store omorganiserede hæren, opbyggede en flåde og grundlagde Sankt Petersborg. Rusland ekspanderede både mod vest og betydeligt mod øst, hvor Sibirien blev indlemmet og russiske grænser rakte næsten til Stillehavet.

19. århundrede: reformer og presserende problemer

I 1812 forsøgte Napoleon at invadere Rusland, men felttoget mislykkedes—et vendepunkt i Napoleonskrigene. Det 19. århundrede var også præget af sociale spændinger; slaveriet (her serfdom) var udbredt indtil tsar Alexander II afskaffede livegenskabet i 1861. Industriel vækst i slutningen af århundredet kombineret med politisk undertrykkelse førte til øget utilfredshed og politisk aktivisme, hvilket kulminerede i 1905-revolutionen, der tvang visse konstitutionelle indrømmelser.

Udbruddet af revolutionerne og Sovjetstaten

Rusland kæmpede mod Tyskland under 1. verdenskrig, et slag der forværrede økonomien og førte til store tab. I 1917 førte første februarrevolution til zardynastiets fald; samme år gennemførte bolsjevikkerne under Lenin oktoberrevolutionen, og efter en borgerkrig blev Den russiske SFSR sammen med andre sovjetrepublikker samlet i Sovjetunionen i 1922. Sovjetstaten gennemgik industrialisering, collectivisering og hård politisk kontrol under ledere som Stalin, herunder perioder med udrensninger og tvangsforflyttelser.

Anden Verdenskrig og den kolde krig

Under 2. verdenskrig (den store patriotiske krig for russisk historiografi) lykkedes det heller ikke Hitler at fuldstændigt besejre Sovjetunionen; krigen kostede Sovjet enorme menneskelige og materielle ofre, men endte med sejr over Nazityskland. Efter krigen besatte Sovjetunionen store dele af Central- og Østeuropa og etablerede kommunistiske regeringer i mange lande, herunder Østtyskland og Polen, hvilket førte til en lang periode med geopolitisk spænding – den kolde krig – hvor Sovjetunionen var hovedmodstander til USA i kamp om politisk indflydelse, ideologi og våbenkaprustning.

Opløsning af Sovjetunionen og det moderne Rusland

I slutningen af 1980'erne svækkedes Sovjetunionen politisk og økonomisk. Reformprogrammer under Mikhail Gorbatjov (perestrojka og glasnost) førte til øget åbenhed, men også til hastig national mobilisering i mange republikker. I 1991 opløstes Sovjetunionen formelt, og Den Russiske Føderation blev det største af de efterfølgende stater – det moderne Rusland blev internationalt anerkendt som arveland til Sovjets sæde i FN’s Sikkerhedsråd. 1990'erne var præget af økonomiske omvæltninger, store sociale forskydninger og interne konflikter, herunder krige i Tjetjenien. Politisk konsolidering fandt sted i slutningen af 1990'erne og begyndelsen af 2000'erne, hvor Vladimir Putin trådte frem som en central aktør.

Nyere tid: konflikt og international isolation

I 2014 annekterede Rusland Krim fra Ukraine, en handling der udløste international fordømmelse og omfattende sanktioner fra bl.a. USA og EU. Spændingerne mellem Rusland og vestlige lande forværredes yderligere i 2022, da Rusland iværksatte en fuldskala invasion af Ukraine i februar samme år; konflikten har medført store ødelæggelser, menneskeligt tab og yderligere omfattende sanktioner samt politisk isolation på mange områder. Samtidig er Rusland fortsat en vigtig aktør på den globale scene, med stor militær kapacitet, store naturressourcer og en central rolle i spørgsmål om energi, geopolitik og regional sikkerhed.

Ruslands historie er præget af omfattende territoriale udvidelser og dybe sociale og politiske omvæltninger. Fra Kievan Rus’ og kristendommens indførelse, gennem mongolernes herredømme, zarfamiliens og Romanov-dynastiets århundreder, til Sovjetunionens fremkomst og fald og det nutidige Russlands position — er historien kompleks og stadig levende i både indenrigs- og udenrigspolitikken.