Mederne var et gammelt iransk folk, der levede i de nordvestlige dele af det nuværende Iran. Dette område var kendt på græsk som Media eller Medea De kom ind i denne region med den første bølge af iranske stammer i slutningen af det andet årtusinde f.Kr. (i slutningen af bronzealderen).

I det 6. århundrede f.Kr. var mederne i stand til at skabe deres eget imperium. Det strakte sig fra den sydlige kyst af Sortehavet og Aran-provinsen (i det nuværende Aserbajdsjan) til Nord- og Centralasien, Afghanistan og Pakistan. Mederne havde mange tributstater, herunder perserne, som til sidst overtog det mediske imperium som en del af det akæmænidiske persiske imperium.

Mederne er kendt for at have grundlagt det første iranske imperium, som var det største i sin tid, indtil Kyros den Store etablerede et forenet iransk imperium bestående af mederne og perserne, ofte omtalt som det aksemenidiske imperium.

Oprindelse, sprog og kultur

Mederne var et af flere iranske folk, der trak ind i det iranske højland i løbet af slutningen af bronzealderen og begyndelsen af jernalderen. Deres sprog — median — regnes som en nordvestiransk dialekt, men det er kun sparsommelig dokumentation, der kendes i dag (navne og enkelte låneord overlever især i kilder på oldpersisk og græsk). Kulturelt delte de mange træk med nabolande i det iranske område: korn- og husdyrbrug, hestefokuseret krigføring og nomadisk såvel som fastboende livsstil i forskellige dele af Media.

Politisk organisation og kendte monarker

Viden om det mediske styre stammer hovedsageligt fra græske historikere (især Herodot) og senere persiske kilder. Ifølge Herodot blev en samlet medisk monarki etableret af høvdingen Deioces (Diokos), men moderne forskning ser ofte mederne som en løs konføderation af stammer, der gradvis centraliseredes. Blandt de mest omtale mediske herskere er:

  • Deioces (ifølge Herodot — tilskrives etablering af en kongemagt)
  • Phraortes (i nogle kilder, tidlig udbygger af magten)
  • Cyaxares (Kyaxares) — ofte fremhævet som den, der reorganiserede hæren og spillede en central rolle i besejringen af det nyassyriske rige i samarbejde med babylonierne (ca. 625–585 f.Kr.).
  • Astyages — den sidste mediske konge ifølge græske kilder; han blev væltet af Kyros den Store omkring 550 f.Kr.

Forhold til nabolande og imperiers fremvækst

Mederne optræder i historien som både erobrere og som en del af større koalitioner. Under Cyaxares indgik de i en alliance med babylonierne (Nabopolassar) om at knuse det nyassyriske rige; dette førte bl.a. til Assyriens fald i 612 f.Kr. Senere blev mederne integrationens og konfliktens centrum i mødet mellem iranske stammer og de fremadstormende persere. Ifølge de mest udbredte kilder lykkedes det Kyros den Store at samle persere og medere og dermed skabe det akæmenidiske (aksemenidiske) persiske rige.

Kilder og arkæologisk evidens

Vores viden om mederne bygger især på græske historikere (Herodot, Xenophon) samt assyriske og babyloniske annaler og nogle få oldpersiske optegnelser. Der findes ingen bevaret median kongelig inskription tilsvarende de akæmenidiske indskrifter, hvilket gør rekonstruktionen af median historie usikker og genstand for løbende forskning. Arkæologiske fund fra regioner som Hamadans opland (Ecbatana) og andre højtliggende bosættelser giver spor af byliv, fæstningsværker og gravskikke fra perioden.

Religion og samfund

Religionen blandt mederne var typisk for iranske folk på den tid: dyrkelse af naturkræfter, kultiske ritualer og elementer, der senere indgik i zoroastriske forestillinger. Det er dog uklart i hvilken grad zoroastrisme som organiseret religion var udbredt blandt mederne i forhold til lokale traditioner. Socialt var samfundet præget af en aristokratisk krigerelite, hestehold og jagt som prestigeaktiviteter samt landbrug i de frugtbare dale.

Eftermæle

Da det akæmenidiske rige voksede frem, blev mange mediske høvdinge og skikke integreret i den persiske administration. Mederne som politisk enhed forsvandt formelt, men deres navn og elementer af deres kultur levede videre i persisk administration, militær (især kavaleri) og i eftertidens historiske beretninger. Moderne forskning arbejder fortsat med at skelne mellem myte og fakta i de gamle kilder og med at klarlægge medianernes egentlige rolle i udviklingen af de tidlige iranske imperier.