Kansas i den amerikanske borgerkrig

Baggrund

Kansas var blevet optaget som en delstat i Unionen i januar 1861. Det var meget kort tid før borgerkrigens udbrud. Der havde været nogle guerillakampe mellem grupper, der var for og imod slaveriet. Kampene blev kendt som Bleeding Kansas. Efter tre forfatninger blev den fjerde, kaldet Wyandotte-forfatningen, godkendt af vælgerne og sendt til USA's kongres til godkendelse og til at blive en delstat.

Kansas indtrådte i Unionen som en fri stat og den 34. stat den 29. januar 1861. Selv efter at den blev en stat, var der stadig hårde følelser i Kansas. Grænsen mellem Kansas og Missouri blev fortsat terroriseret af guerillabander fra begge sider.

Men statsdannelsen gjorde ikke op med de hårde følelser i Kansas - eller volden. Slaveforkæmpere kæmpede stadig ved grænsen mellem Kansas og Missouri under hele krigen. Lawrence, der var en fri statsby i 1850'erne, blev brændt, og mere end 150 mænd og drenge blev dræbt af en irregulær sydstatshær under William Quantrill i 1863.

Militære enheder

Mindre end tre måneder efter at Kansas blev en stat, den 12. april, blev Fort Sumter angrebet af konfødererede tropper, og borgerkrigen begyndte. I Washington D.C. gik der rygter om, at præsident Abraham Lincoln ville blive kidnappet eller endog myrdet. En senator fra Kansas, James Henry Lane, organiserede 120 mænd fra Kansas kaldet "Frontier Guard". I tre uger opholdt de sig i Det Hvide Hus for at beskytte præsidenten. De fleste Kansasianere gik ind for at slutte sig til Unionen i krigen. Guvernør Charles Robinson og senator Lane rekrutterede tropper til Unionens hær. I løbet af krigen indkaldte den føderale regering i alt 16.654 mænd fra Kansas. Men mere end 20.000 meldte sig, og staten sendte 19 regimenter og fire batterier til at kæmpe for Unionens hær. Nogle af mændene kom fra andre stater, da Kansas kun havde omkring 30.000 mænd, der var gamle nok til at gå ind i militæret. Kansas' soldater led i alt omkring 8.500 tabte i løbet af krigen.

Lawrence-massakren

Den første kamp i Kansas var ikke mellem de rivaliserende hære. Det var et guerillaangreb i august 1863 af irregulære styrker, der gik ind for slaveriet, og som blev ledet af W.C. Quantrill. De angreb byen Lawrence, der var et centrum for anti-slaveri stemninger. De dræbte omkring 180 mænd og drenge og ødelagde en række bygninger. Da man kunne høre angriberne råbe "Remember Osceola!", blev angrebet opfattet som en gengældelse for et tidligere angreb fra slaveribekæmpere på Osceola i Missouri. Nogle mente, at det også var en reaktion på, at nogle af røvernes fængslede kvinder for nylig var døde, da deres fængselshus kollapsede, måske med vilje. (Nyere forskning viser, at sammenstyrtningen næsten helt sikkert var et uheld.) Massakren forargede den konfødererede regering, som havde givet Quantrill anerkendelse i henhold til Partisan Ranger Act, men nu trak den sin støtte til irregulære styrker tilbage.

Quantrills angreb på Lawrence, Kansas, ødelagde en stor del af byen

Senere engagementer

Slaget ved Baxter Springs, der undertiden kaldes Baxter Springs Massacre, var et mindre slag i krigen. Det blev udkæmpet den 6. oktober 1863 nær den moderne by Baxter Springs, Kansas.

Den 25. oktober 1864 fandt en række af tre kampe sted. De to første i Linn County, Kansas, og den sidste i Vernon County, Missouri. Det første var slaget ved Marais des Cygnes (også kaldet "Battle of Trading Post"). Det andet var et kavalerislag kaldet Battle of Mine Creek. Dette var et vigtigt slag mellem berideret kavaleri for konfødererede styrker og flere brigader af Unionens kavaleri, der forfulgte general Price. De stod mellem generalmajor Sterling Price, der ledede Missouri-ekspeditionen, mod Unionens styrker under generalmajor Alfred Pleasonton. Price blev, efter at være gået sydpå fra Kansas City, i første omgang mødt af Pleasonton ved Marais des Cygnes. I sidste ende blev den konfødererede hær ødelagt som kampstyrke og trak sig tilbage til Arkansas.