Kansas i den amerikanske borgerkrig (1861–1865): Union, splid og slag
Kansas i amerikanske borgerkrig: stat uden slaveri, kæmpede for Unionen, voldelige splittelser fra Blødende Kansas til Lawrence-massakren og slaget ved Mine Creek.
Baggrund: statens fødsel og førkrigstid
Ved begyndelsen af den amerikanske borgerkrig var Kansas en forholdsvis ny stat, der var optaget som en fri stat den 29. januar 1861. I statsforfatningen havde Kansas forbudt slaveri, men grænsen til Missouri gjorde området til et felt for skarpe politiske og væbnede konfrontationer i årene op til krigen — den såkaldte "Bleeding Kansas". Resultatet var, at selv om staten officielt stod på Unionens side, var befolkningen internt splittet mellem stærke tilhængere af både fri stat og pro-slaveri.
Splid, guerillakrig og grænsekonflikter
De politiske skel udviklede sig hurtigt til væbnet konflikt mellem lokale grupper — blandt dem de anti-slaveri tilhængere, ofte kaldet "Jayhawkers", og pro-slaveri partisaner fra grænsestaterne. Disse voldelige sammenstød spredte sig fra små skærmydsler til større angreb, plyndringer og gengældelsesaktioner. Sådanne konflikterne betød, at Kansas i perioder oplevede både civil uro og direkte angreb på civile mål.
Lawrence-massakren (august 1863)
Et af de mest berygtede angreb var Lawrence-massakren i august 1863, da en gruppe pro-konfødererede gerilja under ledelse af William Quantrill angreb byen Lawrence — et centrum for anti-slaveri-aktivitet. Angrebet resulterede i, at store dele af byen blev brændt og et stort antal civile, især mænd og drenge, blev dræbt. Angrebet ramte lokalsamfundet hårdt og førte til skærpet militær indsats og større sikkerhedsforanstaltninger i grænseområderne.
Sterling Prices felttog og slaget ved Mine Creek
Senere i krigen blev området igen centrum for større felttog, da den konfødererede general Sterling Price i 1864 førte en invasion (kendt som "Price's Raid") gennem Missouri, med sigte på at genvinde terræn og inspirere til oprør i vest. Hans fremstød førte til flere sammenstød med unionsstyrker og endte i et tilbagetog, der blev besluttet hindret ved en række kampe. Ved Mine Creek blev Prices styrker mødt og i praksis slået af unionsstyrker under kommando af bl.a. general Alfred Pleasonton. Slaget ved Mine Creek var et af de største kavalerislag vest for Mississippi, og det markerede et vendepunkt, der effektivt ophævede den umiddelbare trussel fra Price mod Kansas og det vestlige område.
Krigens konsekvenser for Kansas
Under hele krigen bidrog Kansas med tusindvis af soldater til Unionens styrker og fungerede samtidig som bagside for grænsegænger- og guerillaoperationer. De vedvarende angreb og gengældelser i grænseområderne kostede civilsamfund dyrt: byer blev ødelagt, landbrug blev forstyrret, og mange civile blev fordrevet. Efter krigen lå arrene fra konflikten både i den fysiske ødelæggelse og i dybe sociale spændinger, men Kansas’ status som fri stat og dets rolle i Unionen var fastholdt.
Eftermæle: Begivenheder som Lawrence-massakren og slaget ved Mine Creek er i dag en del af regionens historie og mindes i lokalhistorie, mindesmærker og forskning, som fortsat diskuterer både de politiske årsager og de menneskelige konsekvenser af krigens grænsekonflikter.
Monument til minde om slaget ved Baxter Springs i Kansas
Baggrund
Kansas var blevet optaget som en delstat i Unionen i januar 1861. Det var meget kort tid før borgerkrigens udbrud. Der havde været nogle guerillakampe mellem grupper, der var for og imod slaveriet. Kampene blev kendt som Bleeding Kansas. Efter tre forfatninger blev den fjerde, kaldet Wyandotte-forfatningen, godkendt af vælgerne og sendt til USA's kongres til godkendelse og til at blive en delstat.
Kansas indtrådte i Unionen som en fri stat og den 34. stat den 29. januar 1861. Selv efter at den blev en stat, var der stadig hårde følelser i Kansas. Grænsen mellem Kansas og Missouri blev fortsat terroriseret af guerillabander fra begge sider.
Men statsdannelsen gjorde ikke op med de hårde følelser i Kansas - eller volden. Slaveforkæmpere kæmpede stadig ved grænsen mellem Kansas og Missouri under hele krigen. Lawrence, der var en fri statsby i 1850'erne, blev brændt, og mere end 150 mænd og drenge blev dræbt af en irregulær sydstatshær under William Quantrill i 1863.
Militære enheder
Mindre end tre måneder efter at Kansas blev en stat, den 12. april, blev Fort Sumter angrebet af konfødererede tropper, og borgerkrigen begyndte. I Washington D.C. gik der rygter om, at præsident Abraham Lincoln ville blive kidnappet eller endog myrdet. En senator fra Kansas, James Henry Lane, organiserede 120 mænd fra Kansas kaldet "Frontier Guard". I tre uger opholdt de sig i Det Hvide Hus for at beskytte præsidenten. De fleste Kansasianere gik ind for at slutte sig til Unionen i krigen. Guvernør Charles Robinson og senator Lane rekrutterede tropper til Unionens hær. I løbet af krigen indkaldte den føderale regering i alt 16.654 mænd fra Kansas. Men mere end 20.000 meldte sig, og staten sendte 19 regimenter og fire batterier til at kæmpe for Unionens hær. Nogle af mændene kom fra andre stater, da Kansas kun havde omkring 30.000 mænd, der var gamle nok til at gå ind i militæret. Kansas' soldater led i alt omkring 8.500 tabte i løbet af krigen.
Lawrence-massakren
Den første kamp i Kansas var ikke mellem de rivaliserende hære. Det var et guerillaangreb i august 1863 af irregulære styrker, der gik ind for slaveriet, og som blev ledet af W.C. Quantrill. De angreb byen Lawrence, der var et centrum for anti-slaveri stemninger. De dræbte omkring 180 mænd og drenge og ødelagde en række bygninger. Da man kunne høre angriberne råbe "Remember Osceola!", blev angrebet opfattet som en gengældelse for et tidligere angreb fra slaveribekæmpere på Osceola i Missouri. Nogle mente, at det også var en reaktion på, at nogle af røvernes fængslede kvinder for nylig var døde, da deres fængselshus kollapsede, måske med vilje. (Nyere forskning viser, at sammenstyrtningen næsten helt sikkert var et uheld.) Massakren forargede den konfødererede regering, som havde givet Quantrill anerkendelse i henhold til Partisan Ranger Act, men nu trak den sin støtte til irregulære styrker tilbage.
Quantrills angreb på Lawrence, Kansas, ødelagde en stor del af byen
Senere engagementer
Slaget ved Baxter Springs, der undertiden kaldes Baxter Springs Massacre, var et mindre slag i krigen. Det blev udkæmpet den 6. oktober 1863 nær den moderne by Baxter Springs, Kansas.
Den 25. oktober 1864 fandt en række af tre kampe sted. De to første i Linn County, Kansas, og den sidste i Vernon County, Missouri. Det første var slaget ved Marais des Cygnes (også kaldet "Battle of Trading Post"). Det andet var et kavalerislag kaldet Battle of Mine Creek. Dette var et vigtigt slag mellem berideret kavaleri for konfødererede styrker og flere brigader af Unionens kavaleri, der forfulgte general Price. De stod mellem generalmajor Sterling Price, der ledede Missouri-ekspeditionen, mod Unionens styrker under generalmajor Alfred Pleasonton. Price blev, efter at være gået sydpå fra Kansas City, i første omgang mødt af Pleasonton ved Marais des Cygnes. I sidste ende blev den konfødererede hær ødelagt som kampstyrke og trak sig tilbage til Arkansas.
Søge