Pro-slaveri (USA)

Baggrund

Slavekultur

Det er nogle gange svært at forstå, hvorfor sydstatsborgere, der ikke ejede slaver, ville forsvare slaveriet. I Sydstaterne på den tid arbejdede slaverne ikke kun på plantagerne. Der var over 4 millioner sorte slaver i sydstaterne, og de var langt flere end de hvide. I byer som Charleston, South Carolina, arbejdede slaverne i forskellige job som tømrere, smede, murere og gadefejere. De udførte alle former for manuelt arbejde. De opdragede familiens børn, lavede mad, gjorde rent og serverede maden for deres herrer. En besøgende i Charleston kommenterede: "Charleston ligner mere et negerland end et land, der er bosat af hvide mennesker".

Sydstatsfolkene frygtede et slaveoprør som det, der havde fundet sted på Haiti få årtier tidligere. De frygtede også, at deres økonomi ville bryde helt sammen uden slaver. Slaveri var blevet et emne af vital interesse for alle i USA. I 1859 chokerede abolitionisten John Browns angreb på det føderale arsenal i Harper's Ferry i Virginia sydstaterne. Hvis det var lykkedes Brown, havde han til hensigt at bevæbne slaverne i sydstaterne med våben til at gøre oprør mod deres herrer. Hver ny stat, der blev optaget i USA, blev en kamp om, hvorvidt den ville være en fri stat eller ville tillade slaveri. Ekstremister fra alle sider strømmede til territorierne for at fremme deres egen sag. Bleeding Kansas blev det værste eksempel, hvor de konkurrerende synspunkter brød sammen til direkte guerillakrig. Der blev forsøgt politiske kompromiser, såsom Missouri-kompromiset fra 1820 og Kompromiset fra 1850. Men intet mindre end en direkte krig kunne løse problemet.

Slaveforhold

Slaverne blev generelt dårligt ernæret og havde kun minimalt med tøj og sovepladser. Husholdningstjenere havde det normalt bedre, da de fik deres herres gamle tøj og havde adgang til mad af bedre kvalitet. Slaverne led under dårligt helbred i varmen og fugtigheden i syden. På grund af deres dårlige kost og uhygiejniske levevilkår led de ofte af sygdomme. Risplantagerne var de mest dødbringende for slaverne. De stod i vand det meste af dagen under den varme sol. Malaria var en almindelig sygdom. Dødeligheden var størst blandt slavebørn. Den lå i gennemsnit på ca. 66 % generelt og var så høj som 90 % på risplantagerne.

Slavekvinder blev ofte brugt til sex af deres herrer. Hvis nogen af dem nægtede, blev de fysisk slået. Deres børn af blandet race eller mulat blev betragtet som slaver, fordi deres status fulgte moderens. Alle kvinder i sydstaterne, sorte som hvide, blev betragtet som løsøre eller ejendom, de tilhørte herren. I 1808 trådte loven om forbud mod indførsel af slaver i kraft. Efter dette tidspunkt blev slaveopdræt af deres herrer en almindelig måde at producere slaver på. Der var også en efterspørgsel efter unge kvindelige slaver med lys hud og godt udseende. Disse "fancy maids", slavekvinder, der blev solgt på auktion som konkubiner eller prostituerede, indbragte de højeste priser.

Argumenter for slaveri

Sydstaternes talsmænd argumenterede for slaveri ved at sige, at chattel slaveri (slaver som ejendom), som det praktiseredes i Sydstaterne, var mere humant end systemet med "lønslaveri", som praktiseredes i det industrialiserede nordlige USA. George Fitzhugh skrev i sin bog, der blev udgivet i 1857, Cannibals All! , fastholdt, at slaveriprofessionelle havde den moralsk høje position i den nationale debat om slaveri. Fitzhugh hævdede, at fordi slaveholderne ejede deres slaver, tog de bedre vare på dem end de nordlige kapitalister, der kun "lejede" deres arbejdere.

Nogle påpegede, at slaveejere sørgede for mad og tøj til deres slaver, hvilket nordlige arbejdsgivere ikke gjorde. Andre argumenter pegede på, at slaverne ud over de fordele, de nød under slaveriet, også påpegede, at de ved at holde dem adskilt ikke blandede sig med den hvide race. Selv om dette var en frygt hos mange sydstatsborgere, spillede argumentet på nordstatsborgernes frygt. Grundlaget for dette var den dengang almindeligt udbredte tro på, at sorte var mindreværdige end hvide.

Andre påpegede, at en pludselig afskaffelse af slaveriet ville medføre et økonomisk sammenbrud i Sydstaterne. Der ville ikke være nogen bomulds-, tobaks- eller risindustri. Hvis alle slaverne blev befriet, ville det også føre til arbejdsløshed og kaos i hele USA. De hævdede, at det ville føre til opstande, der lignede "rædselsregimet" under den franske revolution.

Disse og andre argumenter blev offentliggjort i bøger, aviser og pamfletter. De var omhyggeligt udformet med henblik på at fremme og forsvare slaveriet.