Taksonomi
Taxonomi er en gren af videnskaben. Den handler om love og principper for klassificering af ting. Ud fra én type taksonomi kan der udarbejdes mange klassifikationer.
Den mest kendte form for taksonomi anvendes til klassificering af livsformer (levende og uddøde). Hver organisme har et videnskabeligt navn. Dette navn er en del af den biologiske klassifikation af den pågældende art. Navnet er det samme over hele verden, så forskere fra forskellige steder kan forstå hinanden. Desuden har en art en placering i livstræet. Kragen er således Corvus corone, der er medlem af Corvidae-familien, og de er passérfugle. Det er man godt enige om, men klassifikationen af nogle grupper er man ikke enige om i øjeblikket, og ofte diskuteres flere klassifikationer.
Levende væsener er inddelt i tre områder: bakterier, arkæer og eukaryoter. Den højeste rang i et domæne er kongeriget. Hvert kongerige har mange mindre grupper inden for sig, som kaldes fylaer. Hver phylum har flere mindre grupper i sig, kaldet klasser. Dette mønster ligner grene på et træ med mindre grene, der vokser ud fra dem. Hver art placeres i en gruppe på grund af, hvad den gør, hvordan og hvad den spiser, særlige kropsdele osv. I slutningen af mønsteret er grupperne (slægterne) meget små. Derefter får hver art i slægten sit eget navn.
Når nogen skriver om et levende væsen og dets formelle videnskabelige navn, skriver de slægts- og artsnavn. Dette er kendt som binomialnomenklatur, fordi der bruges to navne for hver organisme. Det første er slægtsnavnet, og det andet er arten i den pågældende slægt. Det videnskabelige navn for huskatten er Felis catus. Nogle gange er det nok at skrive F. catus.
Det er de vigtigste grupper (ranggrupper), der anvendes i taksonomien: Rige --> Stamme --> Klasse --> Orden --> Familie --> Slægt --> Slægter --> Arter
Nogle mnemoteknikker (ordsprog, der hjælper en person med at huske noget):
- Kong Phillip kom over fra det store Spanien
- Kong Phillip kom forbi for at få druesodavand
- Hold dammene rene, ellers bliver frøerne syge
Da man begyndte at navngive arter, var latin et sprog, der var meget udbredt i Europa. Alle artsnavne er stadig skrevet på latin. Dette har nogle fordele. Da latin ikke længere tales, er det uforanderligt og ejes ikke af nogen. Det løser problemet med, at hvert sprog har sine egne navne for dyr og planter.
Forskerne plejede at skrive den officielle beskrivelse af hver ny art på latin. Den 1. januar 2012 ændrede den internationale botaniske kongres sin beslutning om at tillade engelsk (såvel som latin) til at beskrive nye plantearter. I den internationale kodeks for zoologisk nomenklatur anbefales det at vælge et sprog, der er meget udbredt, og som anvendes på de steder, hvor arten lever.
Kladisme
En vigtig moderne tilgang til taksonomi er kladisme. Denne tilgang er baseret på evolutionens forgrenede (trælignende) forløb. Ligesom den traditionelle linnaeanske klassifikation anvender den træk til at afgøre, hvilke grene der skal klassificeres. Den insisterer på, at grupperne skal være monofyletiske. Det betyder, at fugle ikke er en klasse, men en undergruppe af dinosaurer. Det betyder også, at det ovenfor beskrevne rangordningssystem ville blive afskaffet.
Så kladisme har andre principper for taksonomi og giver en anden slags taksonomi. Beslutninger understøttes, hvor det er muligt, af DNA-sekvensanalyser. Nutidens biologiske klassifikation er en blanding af de gamle linnaeanske og de moderne kladistiske principper for taksonomi. Den er til dels under hastig forandring. De klassifikationer, der præsenteres på Wikipedia i dag, er ofte et kompromis mellem de to systemer. Detaljerne diskuteres jævnligt.
Uro i taksonomien
I dag er der mange ændringer i klassifikationen af levende væsener. Denne uro i taksonomien har ført til mange alternative klassifikationer. Den skyldes dels overgangen fra linnaeanske til kladistiske principper, dels brugen af DNA-sekvensdata i taksonomien. Et eksempel er: den måde, hvorpå afledte grupper som fugle ikke bør klassificeres på samme niveau som den gruppe, de har udviklet sig fra. Alligevel har fugle traditionelt været en klasse under det linnaeanske system.
Denne uro resulterer undertiden i forskelle mellem relaterede sider. Siderne kan basere sig på forskellige referencer og forskellige forfatteres holdninger til den bedste placering.
Følgende kilde er god til at beskrive forskellene mellem kladistiske og taksonomiske klassifikationssystemer:
- Grant, Verne 2003. Uoverensstemmelse mellem kladistiske og taksonomiske systemer. American Journal of Botany. 90 (9) 1263-1270. [1]
Relaterede sider
- Kladistik
- Molekylært ur
- Molekylær evolution
- Analyse af sekvenser
- Biologisk klassificering
- Militær taksonomi
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er taksonomi?
A: Taxonomi er en gren af videnskaben, der beskæftiger sig med love og principper for klassificering af levende væsener.
Spørgsmål: Hvordan klassificerer taksonomien levende ting?
A: Taxonomien anvender love og principper til at organisere levende væsener i forskellige kategorier eller klassifikationer.
Spørgsmål: Hvilken type taksonomi giver flere klassifikationer?
Svar: Ud fra én type taksonomi kan der udledes mange klassifikationer.
Spørgsmål: Er taksonomi kun relateret til levende ting?
A: Ja, taxonomi handler specifikt om klassificering af levende ting.
Spørgsmål: Er der andre videnskabelige områder involveret i taksonomi?
Svar: Taxonomi kan involvere andre videnskabelige områder som biologi, kemi og genetik for at kunne klassificere organismer korrekt.
Spørgsmål: Er der forskellige typer taksonomier?
A: Ja, der findes forskellige typer af taksonomier, afhængigt af hvilken organisme der klassificeres.
