Eugenik: definition, historie og etiske spørgsmål

Den moderne eugenik blev først opfundet i 1865 af Sir Francis Galton, en britisk videnskabsmand, der var fætter til Charles Darwin. Galton mente, at intelligens og talent var arveligt og blev givet videre fra forældre til børn. På baggrund af dette mente han, at man kunne avle mennesker til at blive klogere, ligesom man avlede dyr til at blive større eller mindre. Galton mente, at den bedste måde at gøre dette på var at lære mere om arvelighed og også at fortælle folk, at de kun skulle gifte sig med folk, der var kloge og stærke. Galton valgte navnet "Eugenics", fordi det lignede meget det græske ord for "velfødt".

Galton udviklede ideen om eugenik gennem hele sit liv. Han forstod de to typer af eugenik, positiv og negativ eugenik. Et problem, som kritikerne har rejst, er, at det er vanskeligt at blive enige om, hvem der er et sundt menneske, genetisk set, og hvem der er et mindreværdigt menneske. Der er naturligvis forskellige holdninger.

Genopdagelsen af Gregor Mendels videnskabelige arbejde i 1900 førte til den moderne genetik og til en forståelse af, hvordan arvelighed fungerer. Mendel eksperimenterede selv med ærter og fandt ud af, at mange af ærteplanternes egenskaber, f.eks. deres farve eller højde, kunne tændes og slukkes ved hjælp af arvelighed som en kontakt. For eksempel kunne hans ærter blive enten gule eller grønne, det ene eller det andet.

Når det blev anvendt på mennesker, troede man, at dette betød, at menneskelige egenskaber, som f.eks. at være klog eller ej, kunne påvirkes af arvelighed.

En anden tankegang er følgende. I løbet af deres udvikling var mennesker underlagt naturlig udvælgelse ligesom alle andre former for liv. I gennemsnit havde sunde og intelligente mennesker en bedre chance for at reproducere sig. I den moderne civilisation ser det imidlertid ofte ud til, at denne proces ikke finder anvendelse. Alfred Russel Wallace og Charles Darwin havde diskuteret netop dette punkt med bekymring.^p70 I lande, hvor der blev indsamlet statistikker, viste disse statistikker, at de fattige i mange tilfælde fik flere børn end de rige. Statistikkerne viste også, at den samlede befolkning i nogle store nationer var faldende.^p73 En forbløffende oplysning blev fremkommet ved en undersøgelse under ledelse af Karl Pearson, Galton-professor i Eugenik ved University College London og grundlægger af Institut for Anvendt Statistik. Resultatet var, at halvdelen af hver efterfølgende generation blev frembragt af højst en fjerdedel af den foregående generation, og at denne fjerdedel "uforholdsmæssigt meget var placeret blandt samfundets bundfald".^p74

Udviklingsbiologen Julian Huxley var også tilhænger af eugenik. Han brugte dette argument flere gange:

"Ingen er i tvivl om, at det er klogt at forvalte kim-plasma [arvelighed] i landbrugsbestande, så hvorfor ikke anvende det samme koncept på menneskelige bestande?"

Den amerikanske videnskabshistoriker Garland Allen kommenterede: "Landbrugsanalogien dukker op igen og igen, som den gjorde i mange amerikanske eugenikeres skrifter".

På samme måde var den amerikanske genetiker Charles Davenport en livslang fortaler for eugenikken og skrev en af dens første lærebøger.^{Kapitel 3} Der er ingen tvivl om den støtte, som eugenikken fik fra professionelle videnskabsfolk med et utvivlsomt ry.

I USA blev eugenikken en meget populær idé i begyndelsen af det 20. århundrede. Folk troede, at det ville kurere samfundet for alle dets problemer på det tidspunkt, som f.eks. kriminalitet og fattigdom, fordi de mente, at alle aspekter af menneskelig adfærd sandsynligvis var arvelige. Meget vigtige videnskabsmænd og politikere støttede eugenikken, og de fleste mente, at det var en meget progressiv og videnskabelig filosofi.

Men nogle af dem, der stod i spidsen for eugenikbevægelsen, brugte den til at retfærdiggøre racisme og fordomme. De brugte eugenikken som en undskyldning for at vedtage love, der begrænsede indvandring fra lande, som de ikke brød sig om, idet de sagde, at befolkningen i disse lande var genetisk "uegnet". De vedtog også love, som sagde, at mennesker af forskellige racer ikke kunne gifte sig med hinanden. Vigtigst af alt vedtog de love, som sagde, at folk, som man mente havde en psykisk sygdom eller et mentalt handicap, kunne steriliseres mod deres vilje. I henhold til disse love blev over 60.000 mennesker steriliseret i USA mellem 1907 og 1970'erne.

I dag ved vi, at det er en kompliceret sag at fortolke statistikker af denne type, og at mange af de undersøgelser, der blev offentliggjort i begyndelsen af det 20. århundrede, er behæftet med alvorlige fejl. Ikke desto mindre var det ikke bedre videnskab, der stoppede den eugeniske bevægelse. Det var erkendelsen efter Anden Verdenskrig af virkningerne af nazisternes politik for racerne i Tyskland og andre lande, der var besat under krigen. Sådanne krigsforbrydelser blev naturligvis ikke anbefalet af nogen eugenikere. Alligevel var der et fælles tema. Dette tema var den voksende interesse for individets rettigheder i forhold til statens rettigheder.

Med afslutningen af Anden Verdenskrig ophørte tvangssterilisationen i Tyskland. Den blev fortsat i USA indtil 1974. Hovedmålene var i begyndelsen syge personer eller personer med fysiske eller psykiske handicaps.

Først i 1985 blev en lov fra den schweiziske kanton Vaud afskaffet. Denne lov tillod tvangssterilisation af en bestemt gruppe mennesker. Den blev erstattet af en lov på nationalt plan, som fortæller, under hvilke omstændigheder personer, der ikke er i stand til at give deres samtykke, kan steriliseres.

Selv om der er få mennesker, der åbenlyst går ind for eugenik i dag, er der mange, der spekulerer på, hvad forbedringer i genteknologien vil betyde i fremtiden.

Der findes genetisk rådgivning, hvor forældre kan få oplysninger om deres arvelighed og endda forhindre fødslen af et barn, hvis det har risiko for arvelige sygdomme. Nogle mennesker mener dog ikke, at spørgsmålet er så klart og spørger sig selv, om genetisk screening, genetisk rådgivning og fødselskontrol ikke blot er en anden form for eugenik. Nogle mennesker spekulerer på, om det er dårligt, fordi det krænker den menneskelige værdighed. Nogle mennesker er imod eugenik og genetisk rådgivning af religiøse grunde. Ideen om eugenik er kontroversiel i dag af disse grunde.

En stor del af denne bekymring er ubegrundet. Genetisk rådgivning vil ikke ændre den genetiske sammensætning af den menneskelige befolkning i nævneværdigt omfang. Mere relevant er den voksende evne til at identificere og derefter direkte ændre elementer i det menneskelige genom (genteknologi). Dette har potentiale til at ændre den genetiske struktur hos de enkelte børn. På lang sigt kan det føre til mere omfattende ændringer i de menneskelige befolkninger. I øjeblikket er genteknologi begrænset til at identificere defekter hos fostre (ufødte børn) og fjerne defekten, hvor det er muligt, eller tilpasse den medicinske behandling til gavn for barnet.

• Designer baby
• Genteknologi
• Genetisk screening