Kejser af Japan

Oprindelse

Den tidligste monark, som historikere mener, at han har eksisteret som kejser, var kejser Ojin.

Det kejserlige dynasti, der styrer Japan i dag, begyndte som et lokalt kongedømme i det centrale Japan i 500-tallet. Det øgede langsomt sin magt over sine naboer. Dette førte til en mere centraliseret stat, der bestod af næsten alle de centrale områder i det nuværende Japan. De fjerntliggende områder lå uden for dens grænser.

Kejserens nuværende rolle

Kejserens rolle er defineret i kapitel I i Japans forfatning fra 1947.

• I artikel 1 defineres kejseren som symbolet på staten og folkets enhed
• I artikel 3 står der, at kejseren skal have kabinettets godkendelse i statsanliggender.
• I artikel 4 hedder det, at kejseren ikke skal have regeringsbeføjelser.
• Artikel 6 giver kejseren beføjelse til at udnævne premierministeren og højesteretsdommeren.
• Artikel 7 giver kejseren beføjelser til at gøre ting, der er sædvanlige for et statsoverhoved.

Japans kejser har ingen reservebeføjelser.

Selv om kejseren fungerer som statsoverhoved, er der mange, der sætter spørgsmålstegn ved, om kejseren er en ægte monark i politisk forstand. Konservative kræfter forsøgte i 1950'erne at ændre forfatningen for at gøre kejseren til statsoverhoved, men de blev afvist. Uanset dette udfører kejseren alle de diplomatiske funktioner, som et statsoverhoved har, og han anerkendes som sådan af udenlandske magter.

Kejserens tronfølge

Arvefølgen styres nu af love vedtaget af den japanske rigsdag. Ifølge den nuværende lov kan kvinder ikke overtage tronen. En ændring af denne lov blev overvejet, indtil prinsesse Kiko fødte en søn.

Indtil prins Akishino fik en søn den 6. september 2006, var der et potentielt problem med arvefølgen. Der var ikke blevet født noget mandligt barn i den kejserlige familie siden prins Akishino i 1965. Efter fødslen af prinsesse Aiko mente nogle, at de var nødt til at ændre den nuværende lov om det kejserlige hus, så kvinder kunne efterfølge tronen. I januar 2005 nedsatte premierminister Junichiro Koizumi en gruppe bestående af dommere, universitetsprofessorer og embedsmænd til at undersøge problemet.

Den 25. oktober 2005 anbefalede de at ændre loven, så kvinder fra den mandlige linje af kejserlig afstamning kan bestige den japanske trone. Den 20. januar 2006 meddelte premierminister Junichiro Koizumi, at de ville ændre loven, så kvinder kunne bestige tronen. Efter at have fundet ud af, at prinsesse Kiko var gravid med sit tredje barn, besluttede Koizumi imidlertid at vente. Hendes søn, prins Hisahito, er den tredje i rækken til tronen i henhold til den nuværende tronfølgelov.

Adressering og navngivning

Det er vanskeligt at nævne Japans kejsere på grund af forskellene mellem Japan og den vestlige verden. Japanerne bruger "{name} tennō" (for de tidligere kejsere) eller "Kinjō Heika" (今上陛下） for den nuværende kejser). Der opstår problemer, fordi kejsere efter deres død får navnet "{navn} tennō".

Nogle japanere mente engang, at det var uhøfligt at kalde en person af adelig rang ved sit fornavn. Denne opfattelse er ikke almindeligvis fulgt i dag, men bruges stadig om den kejserlige familie. Den nuværende kejser på tronen omtales næsten altid blot som Tennō Heika (天皇陛下, lit. "Hans Majestæt Kejseren") eller formelt som Kinjō Heika (今上上陛下).

På engelsk kaldes de seneste kejsere ved deres personlige navne.

For eksempel kaldes den tidligere kejser normalt Hirohito på engelsk, men efter hans død blev han omdøbt til Shōwa Tennō og kaldes nu kun ved dette navn på japansk. Da han var ved magten, blev han dog aldrig kaldt Hirohito eller Shōwa Tennō på japansk. Han blev snarere blot kaldt Tennō Heika (hvilket betyder "Hans Majestæt Kejseren").

Relaterede sider

• Japans historie
• Det japanske kejserlige kejserlige stamtræ