Ideologi
En ideologi er en samling af idéer eller overbevisninger, som en gruppe mennesker deler. Det kan være et sammenhængende sæt af idéer, en tankegang eller et verdenssyn. Det blev opfundet af den franske filosof Destutt de Tracy i 1801/5.
Der findes to hovedtyper af ideologier: politiske ideologier og epistemologiske ideologier. Politiske ideologier er et sæt af etiske idéer om, hvordan et land bør styres. Epistemologiske ideologier er et sæt idéer om filosofien, universet og om, hvordan mennesker bør træffe beslutninger.
Der findes mange forskellige typer af ideologier. Kommunisme, socialisme og kapitalisme er politiske/økonomiske ideologier.
Mange politiske partier baserer deres politiske handlinger og programmer på en ideologi. I samfundsfag er en politisk ideologi et bestemt etisk sæt af værdier, principper, doktriner, myter eller symboler fra en social bevægelse, institution eller klasse, som forklarer, hvordan samfundet bør fungere. Den tilbyder en politisk og kulturel plan for en bestemt social orden. En politisk ideologi beskæftiger sig i høj grad med, hvordan magten skal fordeles, og til hvilke formål den skal bruges. Nogle partier følger en bestemt ideologi meget nøje, mens andre kan lade sig inspirere af en gruppe beslægtede ideologier uden specifikt at tilslutte sig nogen af dem.
Politiske ideologier har to dimensioner:
- Mål: hvordan samfundet skal fungere (eller indrettes).
- Metoder: de mest hensigtsmæssige måder at opnå det ideelle arrangement på.
En ideologi er en samling af idéer. Typisk indeholder hver ideologi visse idéer om, hvad den anser for at være den bedste styreform (f.eks. demokrati, teokrati osv.) og det bedste økonomiske system (f.eks. kapitalisme, socialisme osv.). Nogle gange bruges det samme ord til at identificere både en ideologi og en af dens hovedidéer. F.eks. kan "socialisme" henvise til et økonomisk system, eller det kan henvise til en ideologi, der støtter dette økonomiske system.
Ideologier identificerer sig også ved deres position på det politiske spektrum (f.eks. venstre, midten eller højre), selv om dette ofte er kontroversielt. Endelig kan man skelne mellem ideologier og politiske strategier (f.eks. populisme) og enkelte emner, som et parti kan være bygget op omkring (f.eks. legalisering af marihuana).
I dag hævder mange kommentatorer, at vi lever i en post-ideologisk tidsalder, hvor de forløsende, altomfattende ideologier har fejlet. Dette forbindes ofte med Francis Fukuyamas skrifter om "historiens ende"...
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er en ideologi?
A: En ideologi er en samling af idéer eller overbevisninger, som en gruppe mennesker deler. Det kan være et sammenhængende sæt af idéer, en tankegang eller et verdenssyn.
Spørgsmål: Hvem opfandt udtrykket "ideologi"?
A: Udtrykket "ideologi" blev opfundet af den franske filosof Destutt de Tracy i 1801/5.
Spørgsmål: Hvad er de to hovedtyper af ideologier?
Svar: De to hovedtyper af ideologier er politiske ideologier og epistemologiske ideologier. Politiske ideologier er et sæt etiske ideer om, hvordan et land bør styres, mens epistemologiske ideologier er et sæt ideer om filosofien, universet og hvordan mennesker bør træffe beslutninger.
Spørgsmål: Hvordan bruger politiske partier ideologi?
Svar: Mange politiske partier baserer deres politiske handlinger og programmer på en ideologi. De bruger den til at afgøre, hvilken slags social orden de ønsker at skabe, og hvordan de bedst fordeler magten for at nå dette mål. Nogle partier følger en ideologi meget nøje, mens andre lader sig inspirere bredt af beslægtede ideologier uden specifikt at tilslutte sig en bestemt ideologi.
Spørgsmål: Hvad betyder det, når kommentatorer siger, at vi lever i en post-ideologisk tidsalder?
A: Når kommentatorer siger, at vi lever i en post-ideologisk tidsalder, mener de, at forløsende, altomfattende ideologier har fejlet, og at Francis Fukuyamas skrifter om "historiens afslutning" har vist sig at være korrekte.
Spørgsmål: Hvordan kan man skelne mellem en ideologi og andre former såsom politiske strategier eller enkeltspørgsmål? A: Ideologier kan skelnes fra politiske strategier (f.eks. populisme) og fra enkeltspørgsmål, som et parti kan være bygget op omkring (f.eks. legalisering af marihuana).
