En organisme er en individuel levende ting. Det er let at genkende en levende ting, men ikke så let at definere den. Dyr og planter er naturligvis organismer. Organismer er en biotisk, eller levende, del af miljøet. Klipper og solskin er dele af det ikke-levende miljø.

Organismer har normalt fem grundlæggende behov for at fortsætte deres stofskifte. De har brug for luft, vand, næringsstoffer (mad), energi og et sted at bo. Det er dog ikke alle levende væsener, der har brug for alle disse på samme tid. Mange organismer har slet ikke brug for adgang til luft.

Der er behov for at tænke lidt over virus. Der er ikke enighed om, hvorvidt de skal betragtes som levende. De består af protein og nukleinsyre, og de udvikler sig, hvilket er en virkelig vigtig kendsgerning. De eksisterer imidlertid i to helt forskellige faser. Den ene fase er hvilende, ikke aktiv. Den anden er inde i en levende celle i en anden organisme. Så er virussen meget aktiv og reproducerer sig selv. Tænk på parallellen med et computerprogram. Når det er i brug, er det aktivt, og når det ikke er i brug, er det helt inaktivt. Det er stadig et program, men det er ikke desto mindre et program.

Et andet eksempel fra biologien er sporerne, som er en spredningsfase af en bakterie, svamp eller nogle planter. De er ikke aktive, før de kommer til den rette situation. De har alle de arbejdende dele til at opbygge en komplet organisme, men i øjeblikket er den slukket.

Nogle organismer består af millioner af celler. De er flercellede organismer. Mange af dem kan ses uden brug af et mikroskop.

De fleste organismer er så små, at de ikke kan ses med det blotte øje. Man skal bruge et mikroskop for at se dem. De kaldes mikroorganismer. Organismer kan bestå af blot én celle. De kaldes encellede organismer eller encellede organismer. Eksempler herpå er bakterier og protozoer som f.eks. amøber og paramecium.

Livstegn — hvordan vi genkender liv

Fagligt beskrives levende organismer ofte ud fra en række karakteristika, som tilsammen udgør livstegn. De mest almindeligt nævnte er:

  • Stofskifte (metabolisme): Organismer optager stoffer og energi fra omgivelserne, omdanner dem og udskiller affald.
  • Vækst og udvikling: Celler deler sig og organismer vokser eller differentierer sig over tid.
  • Reproduktion: Evnen til at lave nye individer — enten seksuelt eller aseksuelt — så arten kan fortsætte.
  • Respons på stimuli: Evnen til at reagere på lys, temperatur, kemiske signaler eller andre påvirkninger.
  • Homeostase: Opretholdelse af indre stabilitet (fx temperatur, pH, ionbalance) trods ændringer i omgivelserne.
  • Arvelighed og evolution: Information i form af DNA eller RNA videreføres og ændres over generationer, hvilket muliggør evolution.

Ikke alle organismer viser disse tegn på samme måde til enhver tid — fx kan byggestenene til stofskiftet være til stede, mens aktiviteten ligger i dvale (som ved sporer eller i visse vinterdvale-stadier).

Typer af organismer og klassifikation

Man kan opdele organismer efter flere principper:

  • Encellede vs. flercellede: Encellede organismer består af én celle (fx mange bakterier og nogle protister), mens flercellede organismer består af mange celler organiseret i væv og organer (dyr, planter, svampe).
  • Prokaryoter vs. eukaryoter: Prokaryoter (bakterier og arkæer) mangler cellekerne og membranbundne organeller. Eukaryoter (dyr, planter, svampe, protister) har cellekerner og komplekse organeller.
  • Traditionelle riger: En simpel inddeling taler om dyr, planter, svampe, protister (eller protister som en blandet gruppe) samt bakterier og arkæer.

Størrelsen på organismer spænder fra molekylære størrelser i virale partikler til kæmpestore flercellede former som træer og blåhvaler. Mange mikroorganismer kræver et mikroskop for at kunne studeres detaljeret.

Virusdebatten — er virussen levende?

Spørgsmålet om, hvorvidt virus er levende, er fortsat omdiskuteret. Argumenter for og imod kan opsummeres kort:

  • Argumenter for levende: Virus indeholder genetisk materiale (DNA eller RNA), kan udvikle sig, hvilket er en vigtig egenskab, og de kan formere sig — dog kun inden i en værtscelle.
  • Argumenter imod levende: I deres frie form (virion) mangler de eget stofskifte, kan ikke producere energi eller opbygge makromolekyler uden værtscellens maskineri, og de virker inaktive uden for en vært (hvilende fase).

En pragmatisk tilgang er at se virus som biologiske entiteter på grænsen mellem liv og ikke-liv: deres genetiske information og evne til evolution ligner levende systemer, men deres afhængighed af værtsceller adskiller dem fra selvstændigt metaboliserende organismer. Der findes også andre grænsetilfælde (fx prioner og viroider), som udfordrer enkle definitioner.

Dvaleformer og overlevelsesstrategier

Flere mikroorganismer kan gå i dvale for at overleve ugunstige forhold. Sporer fra bakterier, svampe eller visse planter er eksempler på specialiserede, ofte meget modstandsdygtige stadier. I sporedannelse sættes stofskiftet næsten i bero, indtil forholdene igen er gunstige.

Betydning og anvendelser

Organismer er grundlaget for alle økosystemer og har enorm indflydelse på klima, jordbundsfrugtbarhed, fødekæder og menneskers sundhed. Mikroorganismer er desuden uundværlige i bioteknologi, fødevareproduktion (gæring), medicin (antibiotika, vacciner) og miljørensning (bioremediering).

Kort opsummering

  • En organisme er en individuel levende enhed, og begrebet dækker alt fra encellede bakterier til komplekse flercellede dyr og planter.
  • Livstegn omfatter stofskifte, vækst, reproduktion, respons på stimuli, homeostase og evolution.
  • Der er ikke fuld enighed om, hvorvidt virus er levende — de befinder sig i et grænseland mellem levende og ikke-levende.