Organisme: Definition, livstegn, typer og virusdebat
Hvad er en organisme? Få klar definition, livstegn, typer (encellede/flercellede/mikroorganismer) og indsigt i virusdebatten om, hvorvidt virus er levende.
En organisme er en individuel levende ting. Det er let at genkende en levende ting, men ikke så let at definere den. Dyr og planter er naturligvis organismer. Organismer er en biotisk, eller levende, del af miljøet. Klipper og solskin er dele af det ikke-levende miljø.
Organismer har normalt fem grundlæggende behov for at fortsætte deres stofskifte. De har brug for luft, vand, næringsstoffer (mad), energi og et sted at bo. Det er dog ikke alle levende væsener, der har brug for alle disse på samme tid. Mange organismer har slet ikke brug for adgang til luft.
Der er behov for at tænke lidt over virus. Der er ikke enighed om, hvorvidt de skal betragtes som levende. De består af protein og nukleinsyre, og de udvikler sig, hvilket er en virkelig vigtig kendsgerning. De eksisterer imidlertid i to helt forskellige faser. Den ene fase er hvilende, ikke aktiv. Den anden er inde i en levende celle i en anden organisme. Så er virussen meget aktiv og reproducerer sig selv. Tænk på parallellen med et computerprogram. Når det er i brug, er det aktivt, og når det ikke er i brug, er det helt inaktivt. Det er stadig et program, men det er ikke desto mindre et program.
Et andet eksempel fra biologien er sporerne, som er en spredningsfase af en bakterie, svamp eller nogle planter. De er ikke aktive, før de kommer til den rette situation. De har alle de arbejdende dele til at opbygge en komplet organisme, men i øjeblikket er den slukket.
Nogle organismer består af millioner af celler. De er flercellede organismer. Mange af dem kan ses uden brug af et mikroskop.
De fleste organismer er så små, at de ikke kan ses med det blotte øje. Man skal bruge et mikroskop for at se dem. De kaldes mikroorganismer. Organismer kan bestå af blot én celle. De kaldes encellede organismer eller encellede organismer. Eksempler herpå er bakterier og protozoer som f.eks. amøber og paramecium.
Livstegn — hvordan vi genkender liv
Fagligt beskrives levende organismer ofte ud fra en række karakteristika, som tilsammen udgør livstegn. De mest almindeligt nævnte er:
- Stofskifte (metabolisme): Organismer optager stoffer og energi fra omgivelserne, omdanner dem og udskiller affald.
- Vækst og udvikling: Celler deler sig og organismer vokser eller differentierer sig over tid.
- Reproduktion: Evnen til at lave nye individer — enten seksuelt eller aseksuelt — så arten kan fortsætte.
- Respons på stimuli: Evnen til at reagere på lys, temperatur, kemiske signaler eller andre påvirkninger.
- Homeostase: Opretholdelse af indre stabilitet (fx temperatur, pH, ionbalance) trods ændringer i omgivelserne.
- Arvelighed og evolution: Information i form af DNA eller RNA videreføres og ændres over generationer, hvilket muliggør evolution.
Ikke alle organismer viser disse tegn på samme måde til enhver tid — fx kan byggestenene til stofskiftet være til stede, mens aktiviteten ligger i dvale (som ved sporer eller i visse vinterdvale-stadier).
Typer af organismer og klassifikation
Man kan opdele organismer efter flere principper:
- Encellede vs. flercellede: Encellede organismer består af én celle (fx mange bakterier og nogle protister), mens flercellede organismer består af mange celler organiseret i væv og organer (dyr, planter, svampe).
- Prokaryoter vs. eukaryoter: Prokaryoter (bakterier og arkæer) mangler cellekerne og membranbundne organeller. Eukaryoter (dyr, planter, svampe, protister) har cellekerner og komplekse organeller.
- Traditionelle riger: En simpel inddeling taler om dyr, planter, svampe, protister (eller protister som en blandet gruppe) samt bakterier og arkæer.
Størrelsen på organismer spænder fra molekylære størrelser i virale partikler til kæmpestore flercellede former som træer og blåhvaler. Mange mikroorganismer kræver et mikroskop for at kunne studeres detaljeret.
Virusdebatten — er virussen levende?
Spørgsmålet om, hvorvidt virus er levende, er fortsat omdiskuteret. Argumenter for og imod kan opsummeres kort:
- Argumenter for levende: Virus indeholder genetisk materiale (DNA eller RNA), kan udvikle sig, hvilket er en vigtig egenskab, og de kan formere sig — dog kun inden i en værtscelle.
- Argumenter imod levende: I deres frie form (virion) mangler de eget stofskifte, kan ikke producere energi eller opbygge makromolekyler uden værtscellens maskineri, og de virker inaktive uden for en vært (hvilende fase).
En pragmatisk tilgang er at se virus som biologiske entiteter på grænsen mellem liv og ikke-liv: deres genetiske information og evne til evolution ligner levende systemer, men deres afhængighed af værtsceller adskiller dem fra selvstændigt metaboliserende organismer. Der findes også andre grænsetilfælde (fx prioner og viroider), som udfordrer enkle definitioner.
Dvaleformer og overlevelsesstrategier
Flere mikroorganismer kan gå i dvale for at overleve ugunstige forhold. Sporer fra bakterier, svampe eller visse planter er eksempler på specialiserede, ofte meget modstandsdygtige stadier. I sporedannelse sættes stofskiftet næsten i bero, indtil forholdene igen er gunstige.
Betydning og anvendelser
Organismer er grundlaget for alle økosystemer og har enorm indflydelse på klima, jordbundsfrugtbarhed, fødekæder og menneskers sundhed. Mikroorganismer er desuden uundværlige i bioteknologi, fødevareproduktion (gæring), medicin (antibiotika, vacciner) og miljørensning (bioremediering).
Kort opsummering
- En organisme er en individuel levende enhed, og begrebet dækker alt fra encellede bakterier til komplekse flercellede dyr og planter.
- Livstegn omfatter stofskifte, vækst, reproduktion, respons på stimuli, homeostase og evolution.
- Der er ikke fuld enighed om, hvorvidt virus er levende — de befinder sig i et grænseland mellem levende og ikke-levende.
Escherichia coli er en mikroskopisk encellet organisme og en prokaryot.
Amøber er encellede eukaryoter
Polypore svampe og angiosperme træer er store mangecellede eukaryoter.
Fylogenetisk livstræ (Carl Woese). Virus er ikke med her, fordi der ikke er noget bevis for, hvordan de hænger sammen med de tre andre livsriger.
Oprindelse
Livets træ-projektet beskæftiger sig med forbindelserne mellem levende væsener. Et af hovedformålene er at identificere en LUCA (sidste universelle fælles forfader). Det anslås, at LUCA'en levede for ca. 3,8 milliarder år siden (i den palæoarkæiske æra).
En universel fælles forfader er mindst 102860 gange mere sandsynlig end at have flere forfædre.
En model med en enkelt fælles forfader, men med mulighed for en vis udveksling af gener mellem arterne, blev... 103489 gange mere sandsynlig end den bedste model med flere forfædre...
Ideen kom fra Charles Darwins bog Om arternes oprindelse: "Derfor ... er det sandsynligt, at alle organiske væsener, der nogensinde har levet på denne jord, er nedstammer fra en eller anden urform ...".
Relaterede sider
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er en organisme?
A: En organisme er en individuel levende ting. Det kan være en plante eller et dyr, og den er en del af det biotiske, eller levende, miljø.
Sp: Hvad er de seks grundlæggende behov hos organismer?
A: Organismer har normalt brug for luft, vand, næringsstoffer (mad), energi, et sted at bo og homøostatistik (at kunne opretholde sig selv) for at kunne fortsætte deres stofskifte.
Sp: Hvad er kendetegnene ved levende væsener?
Svar: Levende ting har celler, tager og bruger energi, vokser og udvikler sig, deler lignende kemikalier, fornemmer og reagerer på forandringer (stimulus) og formerer sig.
Spørgsmål: Bliver vira betragtet som levende væsener?
Svar: Der er ikke enighed om, hvorvidt vira skal betragtes som levende væsener eller ej. De består af protein og nukleinsyre ligesom andre levende væsener, men de eksisterer i to forskellige faser - hvilende eller aktive inde i en anden organismes celle - hvilket gør dem unikke i forhold til andre organismer.
Spørgsmål: Hvad er en spore?
A: En spore er en spredningsfase hos visse bakterier, svampe eller planter, som er inaktive, indtil de når den rette situation. De indeholder alle de nødvendige dele til opbygning af en komplet organisme, men forbliver slukkede, indtil der er brug for dem.
Spørgsmål: Findes der flercellede organismer?
A: Ja, der findes flercellede organismer, som består af millioner af celler, og som ofte kan ses uden brug af mikroskop.
Spørgsmål: Findes der encellede organismer?
A: Ja, der findes encellede organismer, som kun består af én celle, f.eks. bakterier eller protozoer som amøber og paramecium, som kræver mikroskoper for at kunne ses på grund af deres lille størrelse.
Søge