Menneskets hudfarve
Menneskets hudfarve er et af de mest let synlige kendetegn ved en person. Den varierer fra den mørkeste brune farve til den lyseste rosa-hvide farve. Hudfarve er arvelig og er resultatet af naturlig udvælgelse. Menneskets hudpigmentering har primært udviklet sig for at kontrollere mængden af ultraviolet stråling, der trænger ind i huden, og dermed reducere dens virkninger.
Det vigtigste stof, der bestemmer den menneskelige hudfarve, er pigmentet melanin. Melanin produceres i huden af celler, der kaldes melanocytter. Den røde farve, der ligger til grund for huden, bliver mere synlig i hvid hud, især i ansigtet. Ved fysisk træning eller ved stimulering af nervesystemet (vrede, frygt) udvides blodkarrene.
Der er en direkte sammenhæng mellem UV-stråling (UVR) og fordelingen af indfødt hudpigmentering i hele verden. Områder, der har mere UVR, har også mørkere hudfarve. Områder, der ligger langt fra troperne og tættere på polerne, har en lavere koncentration af UVR og lysere hudfarve og lysere befolkninger. Menneskebefolkninger har ændret sig fra mørk hud til lys hud, da de forlod Afrika for ca. 100 000 år siden, og nogle har ændret sig tilbage til mørkere hud, da de vendte tilbage til områder med højere UV-stråling.
Naturlig hudfarve kan også blive mørkere som følge af solbrænding ved udsættelse for sollys. Den førende teori er, at hudfarven tilpasser sig intensivt sollys for at yde delvis beskyttelse mod den ultraviolette del, som skader hudcellernes DNA og dermed forårsager mutationer.
Det er let at se, hvorfor mørk hud er en fordel i troperne som et delvist værn mod hudkræft. Det er langt mindre let at se, hvorfor hvid hud er en fordel i koldere klimaer. Forskere har foreslået to årsager, og begge spiller sandsynligvis en rolle. Den første er, at en hvid hud ved en given temperatur udstråler mindre varme end en sort hud. Den anden er, at kroppen i svagere sollys har tendens til at producere mindre D-vitamin. Der er en hypotese om, at udvælgelsen af lysere hud skyldes behovet for højere D-vitaminproduktion. Ændringen begyndte, så snart befolkningerne flyttede nordpå fra Afrika.
Desuden er voksne hunner normalt lysere i hudpigmenteringen end hanner. Hunner har brug for mere calcium under graviditet og amning. Kroppen syntetiserer D-vitamin fra sollysets påvirkning af huden. D-vitamin hjælper kroppen med at optage calcium. Kvinder har udviklet sig til at have lysere hud, så deres krop optager mere calcium.
Den sociale betydning af forskelle i hudfarve har varieret på tværs af kulturer og over tid, hvilket er blevet demonstreret med hensyn til social status og diskrimination.
En storfamilie fra Sydafrika med forskellige hudfarver
Kort over menneskers hudfarvefordeling i verden for de indfødte befolkninger i 1940
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er den vigtigste faktor, der bestemmer menneskers hudfarve?
Svar: Det vigtigste stof, der bestemmer den menneskelige hudfarve, er pigmentet melanin.
Spørgsmål: Hvordan påvirker UV-stråling hudens pigmentering?
A: Der er en direkte sammenhæng mellem UV-stråling (UVR) og fordelingen af indfødte hudpigmenteringer rundt om i verden. Områder, der har mere UVR, har også mørkere hudfarve, mens områder, der ligger langt fra troperne og tættere på polerne, har lavere koncentration af UVR og lysere hudfarve.
Spørgsmål: Hvordan udviklede mennesket sig til at få lysere hud, efterhånden som det bevægede sig væk fra Afrika?
Svar: Menneskepopulationer har ændret sig fra mørk hud til lys hud, da de forlod Afrika for ca. 100 000 år siden, og nogle har ændret sig tilbage til mørkere hud, da de vendte tilbage til områder med højere UV-stråling. Naturlig hudfarve kan også blive mørkere som følge af solbrænding ved udsættelse for sollys. Den førende teori er, at hudfarven tilpasser sig intensivt sollys for at yde delvis beskyttelse mod ultraviolet stråling, som skader hudcellernes DNA og dermed forårsager mutationer.
Spørgsmål: Hvorfor har kvinder normalt lysere hud end mænd?
Svar: Voksne hunner har normalt en lysere hudpigmentering end mænd, fordi hunner har brug for mere calcium under graviditet og amning. Kroppen syntetiserer D-vitamin fra sollysets påvirkning af huden, hvilket bidrager til kalciumoptagelsen; derfor har hunner udviklet sig til at have lysere hud, så deres kroppe kan optage mere kalcium.
Sp: Hvad er to mulige grunde til, at hvid hud kan være en fordel i koldere klimaer?
A: Forskere foreslår to grunde til, at hvid hud kan være en fordel i koldere klimaer; for det første udstråler en hvid hud ved en given temperatur mindre varme end en sort hud; for det andet har kroppen tendens til at producere mindre D-vitamin i svagere sollys - der er en hypotese om, at udvælgelsen til lysere hud skyldes dette behov for højere D-vitaminproduktion, da mennesker flyttede nordpå fra Afrika.
Spørgsmål: Hvordan har den sociale betydning af forskelle i menneskers hudfarve varieret på tværs af kulturer gennem tiden?
A: Den sociale betydning af forskelle i hudfarve har varieret på tværs af kulturer gennem tiden; det er blevet påvist med hensyn til social status og diskrimination gennem historien.
