Sørgeduen (Zenaida macroura) hører til familien af duer (Columbidae). Arten omfatter fem underarter og har en anslået verdensbestand på omkring 475 millioner individer. Den lever hovedsageligt i Nordamerika og findes både i bynære områder og i åbne landskaber. Sørgeduens fjerdragt er typisk lysegrå til brunlig, og hanner og hunner ligner hinanden meget.

Udseende og størrelse

Sørgeduen er en slank due med et lille hoved og en lang, spids hale. Den måler typisk omkring 26–31 cm i længden, har et vingefang på ca. 43–47 cm og vejer ofte mellem 86 og 170 g. Farverne er afdæmpede grå-brune med mørkere vingeflekker; halen er ofte mørkere med hvide kanter. Fuglen er let genkendelig på sit sørgmodige, gentagne kald, som har givet den det danske navn.

Udbredelse og levesteder

Sørgeduen forekommer udbredt i det kontinentale Nordamerika, fra det sydlige Canada gennem USA og videre ind i Mexico. Nogle bestande er trækfugle — især de nordlige populationer, som trækker sydpå om vinteren — mens andre, især i det sydlige USA og Mexico, er stationære hele året. Arten trives i åbne habitater som marker, grøftekanter, parker, forstæder og ørkenområder med spredt vegetation.

Føde og fodring

Voksne sørgeduer lever primært af frø og frø af korn, græsser og ukrudtsplanter udgør hovedparten af kosten. De søger ofte føde på jorden, alene eller i små til større flokke. Begge forældre fodrer de nyklækkede fugle med den næringsrige såkaldte høstmælk.

Reproduktion og ungpleje

Sørgeduen er normalt monogam i en ynglesæson; parforholdet kan dog være fleksibelt over flere kuld. Fugle bygger en simpel rede af små grene, som ofte er ret løs og findes i træer, buske eller endda på bygninger. En kuld indeholder typisk 1–2 æg. Begge forældre deler ansvaret: forældrene skiftes om at ruge æggene i omkring 12–14 dage, og ungerne bliver flyvefærdige efter cirka 11–15 dage. Sørgeduer kan få adskillige kuld på en ynglesæson, især i varme områder.

Adfærd og flyveevne

Sørgeduen er en stærk og hurtig flyver og kan opnå hastigheder på op til 88 km/t (55 mph). Den er ofte stillegående og forsigtig, men kan samle sig i store flokke uden for yngletiden. Dens kald er karakteristisk, trist klingende og gentaget — derfor navnet "sørgedue" — og fungerer som kommunikation mellem partnere og i flok.

Rovdyr, dødelighed og levetid

Naturlige fjender omfatter fugle af rovklassen (falkefugle), pattedyr som tamme og vilde katte, vaskebjørne og slanger, der kan plukke æg eller unger fra rederne. Mange unge dødeligt tabes tidligt; trods den store bestandsstørrelse er den gennemsnitlige forventede levetid i naturen forholdsvis kort (ofte under et par år), men enkelte individer har registreret betydeligt længere levetid ved mærkning (rekorder over 30 år findes).

Forhold til mennesker og jagt

Mennesker jager sørgeduer både for sport og for kød. I USA skydes der hvert år mange millioner fugle — tal i nogle år nærmer sig op til 70 millioner — hvilket er en betydelig jagtudnyttelse af arten. På trods af jagt er arten klassificeret som mindre bekymrende (IUCN) på grund af sin store bestand og brede udbredelse, men jagt og habitatændringer overvåges.

Sørgeduens danske navn stammer fra dens trist klingende kald. Arten har også tidligere været kendt under navnene Carolina-duer og Carolina-turtelduer i engelsksprogede områder.

Økologisk rolle

Sørgeduer spiller en rolle i spredning af frø og fungerer som bytte for rovdyr, hvilket bidrager til økosystemets fødenet. Deres tilstedeværelse i landbrugs- og bynære landskaber gør dem også synlige indikatorer på lokale forhold og ændringer i habitatkvalitet.

Bemærk: Selv om arter som sørgeduen er talrige, er fortsat overvågning af bestand og forvaltning af jagt vigtig for at sikre langsigtet stabilitet, især i områder hvor tab af levesteder eller lokal overudnyttelse kan forekomme.