Egern er en stor familie af små til mellemstore gnavere. Den omfatter blandt andet træegernene, som er beskrevet på denne side. Egern varierer meget i størrelse, farve og adfærd — fra små, hurtige træegern til større jordlevende arter som murmeldyr.
Arter og grupper
De andre egern er: jordegern, jordegern, jordegern, murmeldyr (herunder murmeldyr), flyveegern og præriehunde.
Kort beskrevet om grupperne: nogle egern er trælevende og bygget til klatring og spring (træegern), andre er jordlevende og graver gange (jordegern og murmeldyr), flyveegern har en hudmembran mellem lemmerne, som gør dem i stand til at glide, og præriehunde lever i sociale kolonier på græsstepper. Arterne varierer også i social struktur — nogle lever solitært, mens andre danner familier eller store kolonier.
Udbredelse og evolution
Egern er hjemmehørende i Amerika, Eurasien og Afrika og er blevet indført til Australien. De tidligst kendte egern stammer fra Eocæn og er nærmest beslægtet med bjergbæveren og hasselmusen blandt de nulevende gnaverfamilier.
Fossile fund viser, at egern har eksisteret i titusinder til millioner af år og har spredt sig til mange typer habitater. I dag findes egern i skove, parker, landbrugsland, bjerge og åbne stepper afhængigt af artens økologi.
Føde og adfærd
De fleste egern er altædere; de spiser alt, hvad de finder. Mange slags egern lever i træer, så de finder ofte nødder. De spiser også frø, bær og fyrrekogler. Nogle gange spiser de også fugleæg og insekter. De fleste træegern gemmer mad om efteråret, så de kan spise den om vinteren. Jordegern gemmer ikke mad. De går i dvale, hvilket betyder, at de tilbringer vinteren i en dyb søvn.
Egern bruger forskellige strategier til fødesøgning: nogle scatter-hoarder (gemmer små portioner mange steder), mens andre laver store depotlagre. De har ofte fremragende hukommelse og lugtesans til at finde skjulte gemmesteder. Træegern bygger reder kaldet dreys af blade og kviste, mens jordlevende arter laver huler eller komplekse tunnelsystemer.
Rovdyr og trusler
Egern har mange rovdyr eller fjender. Ræve, ulve, prærieulve, bjørne, vaskebjørne, lossehorn, pumaer, ørne, høge og ugler spiser egern.
Ud over naturlige rovdyr trues mange egern af tab af levesteder gennem skovrydning, byudvikling og klimaforandringer. Introducerede rovdyr eller konkurrerende arter kan også være et problem i visse områder. På den anden side spiller egern en vigtig rolle i økosystemet ved at sprede frø og påvirke skovfornyelse.
Reproduktion og levesteder
Reproduktion varierer mellem arter: mange træegern får en eller to kuld om året med typisk 2–6 unger, mens nogle jordlevende arter kan have flere unger eller sæsonmæssige variationer. Hunner bygger ofte reder eller benytter huler til fødsler og pleje af ungerne. Ungerne bliver hos moderen i flere uger til måneder, indtil de kan klare sig selv.
Levetider varierer også — små træegern lever ofte 3–7 år i naturen, mens nogle større arter som murmeldyr eller præriehunde kan leve længere. I fangenskab kan levetiden være betydeligt længere.
Kort fortalt: Egern er en mangfoldig gruppe af gnavere med stor variation i adfærd, levesteder og sociale systemer. Selvom mange arter er almindelige og tilpasningsdygtige, er nogle truede, og bevarelse af deres habitater er vigtig for at opretholde sunde økosystemer.
