Høg: Definition, egenskaber og fakta om denne mellemstore rovfugl
Opdag høgens definition, unikke egenskaber og fascinerende fakta om denne mellemstore rovfugl — biologi, jagtadfærd, levesteder og kønsforskelle.
En høg er en almindelig betegnelse for en mellemstor til stor rovfugl. Brugen varierer fra sted til sted.
- Underfamilien Accipitrinae, den underfamilie af Accipitridae, der ofte kaldes de "ægte" høge. Den omfatter alle medlemmer af Accipiter og de nært beslægtede slægter. Høge og spurvehøge er eksempler herpå. De er hovedsageligt skovfugle med lange haler og godt syn, der jager ved pludselige spring fra en skjult siddeplads.
- Mere generelt kan udtrykket anvendes om ørne, drager og musvåger.
Accipitrine høge tager generelt fugle som deres primære bytte. De er også blevet kaldt "hønsehøge" eller "skovhøge" på grund af deres levested i skovområder. Inden for høgearterne er hunnen generelt større end hannen. Som de fleste fugle trækker høgen om efteråret og om foråret.
Udseende og størrelse
Høge varierer i størrelse fra små til mellemstore rovfugle med slank kropsbygning, lange smalle vinger (især hos skovhøge) og en forholdsvis lang hale, som hjælper ved hurtige vendinger i tæt vegetation. Farverne spænder ofte fra gråbrune til rødbrune på oversiden med lysere eller stribede underside. Hunner er typisk større end hanner (seksuel dimorfisme), hvilket er almindeligt hos mange rovfuglearter i familien.
Levevis og jagtmetoder
De fleste høge er specialister i jagt i skov eller tæt bevoksning. De benytter sig ofte af et jagtmønster, hvor de sidder skjult på en gren og pludseligt springer frem for at overraske byttet. Deres korte, afrundede vinger og lange haler gør dem ekstremt manøvredygtige, hvilket er en fordel i trækronerne eller mellem buske.
Føde
Hovedføden består ofte af andre fugle, men nogle arter tager også pattedyr (som smågnavere), krybdyr og store insekter. Byttets størrelse varierer efter høgens egen størrelse — større arter kan fange større byttedyr. Når høge jager fugle fanges byttet ofte i flugten eller ved et hurtigt udbrud fra skjul.
Yngel, parring og redebyggeri
Høge danner normalt par i ynglesæsonen; nogle arter er monogame i en sæson eller flere år. Reden bygges ofte i træer og kan være en enkel platform af grene foret med blødere materiale. Hunnen lægger typisk flere æg (antal afhænger af art og fødeudbud), og begge forældre deltager ofte i opfostring af ungerne — hunnen ruger oftest, mens hannen skaffer føde.
Udbredelse og habitat
Arter kaldet "høg" findes i store dele af verden, primært i skov- eller blandet landskab, men nogle er tilpasset åbent land. Habitatvalg afhænger af art; mange foretrækker skove, andre kan ses i parker, plantager eller landbrugsområder.
Migrering
Mange høge foretrækker at trække sydpå om efteråret og vende tilbage om foråret, men migrationsmønsteret varierer med art og geografisk placering. Visse bestande er standfugle i dele af deres udbredelsesområde, særligt hvor føde og klima er stabile året rundt.
Arter og navne
Navnet "høg" bruges om flere taxa: både om medlemmer af underfamilien Accipitrinae (fx Accipiter-arter, ofte kaldt ægte høge) og mere generelt for andre rovfugle i hverdags-sprog. I Danmark og Europa er arter som spurvehøg og musvåge velkendte eksempler på rovfugle, der ofte omtales i samme sammenhæng.
Forhold til mennesker og bevaring
Høge spiller en vigtig rolle i økosystemet som top-predatorer, som hjælper med at regulere bestandene af småfugle og pattedyr. Mange arter har været påvirket af habitattab, forfølgelse og miljøgifte i det 20. århundrede, men beskyttelsesforanstaltninger og genopretning af levesteder har hjulpet adskillige bestande.
I Danmark og andre lande er nogle høge beskyttede arter under nationale og internationale aftaler. Hvis du finder en såret eller forladt unge, bør du kontakte lokale vildtplejestationer eller naturmyndigheder i stedet for selv at forsøge at opfostre den.
Hvordan spotter man en høg?
- Hold øje med kraftige flugter fra trætop til trætop eller hurtige, overraskende udbrud fra gemte siddepladser.
- Se efter karakteristiske lange haler og hurtige, direkte vingeslag ved flugt mellem træerne.
- Lyt efter advarselslyde fra mindre fugle — de alarmkalder ofte kraftigt, når en høg kommer for tæt på.
Samlet set er høge en spændende og vigtig gruppe af rovfugle med specialiserede jagtstrategier og en række tilpasninger til liv i skov og tæt vegetation. At kende til deres adfærd og biologi gør det lettere at værdsætte og beskytte disse fugle i naturen.
Synet
Høge har ligesom de fleste hvirveldyr fire typer farvereceptorer i øjet. De kan ikke kun se det synlige område, men også den ultraviolette del af spektret. Andre tilpasninger gør det muligt for dem at registrere polariseret lys og magnetfelter.
De har mange fotoreceptorer i nethinden og usædvanligt mange nerver, der forbinder receptorerne med hjernen. Der er en indadvendt fovea, som forstørrer den centrale del af synsfeltet. Høge har altid været kendt for at have et skarpt syn og for at være meget dygtige jægere.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er en høg?
A: En høg er en mellemstor til stor rovfugl, der bruges som en fællesbetegnelse.
Q: Hvad er underfamilien Accipitrinae?
A: Underfamilien Accipitrinae er en underfamilie af Accipitridae, som ofte kaldes de "ægte" høge.
Spørgsmål: Hvad er nogle eksempler på høge?
A: Høge og spurvehøge er eksempler på høge.
Spørgsmål: Hvad er accipitrinehøgers jagtstil?
Svar: Accipitrine høge jager ved pludselige spring fra en skjult siddeplads.
Sp: Hvad er accipitrine høge's primære bytte?
Svar: Accipitrine høge har fugle som deres primære bytte.
Sp: Hvorfor kaldes accipitrine høge også for "hønsehøge" eller "skovhøge"?
Svar: Accipitrine høge kaldes "hønsehøge" eller "skovhøge" på grund af deres levested i skovområder.
Sp: Hvad er forskellen på høgenes han og hun?
Svar: Inden for høgearterne er hunnen generelt større end hannen.
Søge