Muriqui (Brachyteles) — Brasilianske uldne edderkoppeaber og truede arter
Opdag Muriqui (Brachyteles) — Brasilianske uldne edderkoppeaber: størrelse, adfærd, habitat og bevaringsindsatser for truede nordlige og sydlige arter.
Muriquis, eller uldne edderkoppeaber, tilhører slægten Brachyteles. Der findes to arter, den sydlige (B. arachnoides) og den nordlige muriqui (B. hypoxanthus). Navnet "muriqui" kommer fra et indfødt Tupi-ord, der betyder "største abe".
Udseende og størrelse
Muriquis er de to største aber i den nye verden. Den voksne muriqui er 38–58 cm lang og vejer typisk mellem 4,5 og 9 kilo. Pelsen varierer fra brun til sort, og bunden af halen er uden pels nær spidsen, hvilket hjælper ved greb og balance i trækronerne. De har lange lemmer og en stærk, halvt forankret hale, som de bruger som et ekstra "håndtag" under bevægelse i trætoppene.
Udbredelse og levested
Muriquis findes udelukkende i Brasilien, især i rester af den atlantiske regnskov (Mata Atlântica). Den nordlige art har en meget begrænset udbredelse og er blandt verdens mest truede aber; den sydlige art har et større, men stadig fragmenteret udbredelsesområde. Habitatfragmentering som følge af skovrydning til landbrug, plantager og byudvikling er den største trussel mod begge arter.
Føde og ernæring
Muriquis er primært bladædere og har tilpasset fordøjelsessystemer, der kan udnytte fiberrig kost. De spiser mest blade, men i regntiden udvider de kosten til også at omfatte frugt og blomster. Andre fødeemner kan være bark, bambus, bregner, nektar, pollen og frø. De kan bevæge sig til forskellige træer for at udnytte føde i forskellige lag af skoven, og deres fleksible diæt hjælper dem til at overleve i fragmenterede skovområder.
Social struktur og adfærd
Muriquis lever i grupper, der kan variere fra få individer til omkring 43 dyr. Grupperne udviser ofte lav aggression og relativt egalitære sociale relationer sammenlignet med mange andre primater; konfliktniveauet er generelt lavt, og der er sjældent voldsomme magtopgør. De er aktive i dagtimerne (diurne) og tilbringer det meste af tiden i trætoppene, hvor de bevæger sig ved hjælp af brachiation (svingende bevægelser mellem grene) og ved at bruge halen til at stabilisere sig.
Reproduktion og ungepleje hos muriquis omfatter typisk individuel mor-barn-pleje med lange omsorgsperioder. Hunner får normalt relativt få unger, og det kan gå flere år mellem hver fødsel, hvilket gør populationen særligt sårbar over for tab af individer.
Trusler og bevaringsstatus
Den nordlige muriqui (B. hypoxanthus) er klassificeret som kritisk truet, mens den sydlige muriqui (B. arachnoides) er alvorligt truet. De vigtigste trusler er:
- Tab og fragmentering af levesteder på grund af skovrydning til landbrug, kvægdrift og byudvikling.
- Jagt og menneskelig forfølgelse i nogle områder.
- Genetisk isolation i små, fragmented populationer, hvilket øger risikoen for indavl og reduceret genetisk mangfoldighed.
Bevaringsindsatser
Forskere, naturorganisationer og lokale myndigheder arbejder sammen for at beskytte muriquis gennem en række tiltag:
- Etablering og udvidelse af beskyttede områder og reserver i den atlantiske skov.
- Genopretning af korridorer og genplantning for at forbinde isolerede skovlommer og dermed øge genudveksling mellem populationer.
- Miljøoplysning og samarbejde med lokalsamfund for at mindske skovrydning og jagt.
- Fortsat forskning i adfærd, genetik og demografi samt overvågning af populationer for at målrette beskyttelsestiltag.
På grund af deres rolige sociale struktur og specialiserede levestil er muriquis både fascinerende for forskere og særligt sårbare over for menneskeskabte ændringer. Beskyttelse af de tilbageværende skovområder og langsigtet habitatforvaltning er afgørende for at sikre arternes overlevelse.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er en muriqui?
A: En muriqui er en slægt af aber fra den nye verden, også kendt som uldne edderkoppeaber, der består af to arter: den sydlige og nordlige muriquis.
Q: Hvad betyder navnet "muriqui"?
A: Navnet "muriqui" kommer fra et indfødt tupi-ord, der betyder "største abe".
Q: Hvilken muriqui-art er en af de mest truede aber i verden?
A: Den nordlige muriqui er en af de mest truede aber i verden.
Q: Hvor finder man muriquis?
A: Muriquis ses kun i nogle skove i Brasilien.
Q: Hvor lang og hvor tung er en voksen muriqui?
A: En voksen muriqui er 38-58 cm lang og vejer mellem 4,5 og 9 kg.
Q: Hvad spiser muriquis?
A: Muriquis spiser mest blade, men de spiser også frugt og blomster i regntiden samt bark, bambus, bregner, nektar, pollen og frø.
Q: Kæmper muriquis om deres territorium?
A: Nej, muriquis kæmper ikke om deres territorium.
Søge