Kofugle er fugle af slægten Molothrus. De er yngleparasitter og har samme livsstil som gøgen. Hele familien Icteridae er begrænset til den nye verden. Kofugle forekommer over store dele af Nord- og Sydamerika, og flere arter optræder almindeligt i åbne landskaber, landbrugsområder og ved græsgange.

Levevis og yngelparasitisme

Kofuglene lægger deres æg i andre fugles reder. Den hunlige kofugl placerer sine æg i reder bygget af mange forskellige værter; værterne opfostrer kofugleungerne, ofte på bekostning af deres egne unger. I modsætning til nogle andre yngleparasitter skubber kofugleunger normalt ikke værternes æg eller unger ud af reden, men de er ofte større og vokser hurtigere, så de kan dominere fødeuddelingen og få størstedelen af værtsforældrenes opmærksomhed.

Føde og adfærd

Disse fugle lever især af insekter og frø, men de tager også bær og andet plantemateriale. De er kendt for at følge kvæget og andre store dyr, fordi de insekter, som disse dyr forstyrrer i græsset, gør det lettere for kofuglene at finde føde. Denne adfærd har givet dem det danske navn "kofugl" (cowbird) på engelsk.

Værter, variation og udbredelse

Der er stor variation mellem arterne i slægten, både i udseende og i hvilke værter de vælger. Den brunhovedede kofugl (Molothrus ater) er særligt generalistisk og har dokumenterede værter i over 220 arter. Andre kofuglearter har færre kendte værter, men langt de fleste er generalister sammenlignet med mere specialiserede parasitter. Som følge heraf kan kofugleæg variere meget i farve og mønster fra vært til vært, og der findes kun begrænset æg-mimikry i forhold til de mange forskellige værter.

Økologisk og bevaringsmæssig betydning

Kofugles yngelparasitisme kan have betydelige konsekvenser for små og isolerede bestande af sangfugle. Udbredelsen af landbrug, skovrydning og fragmentering af leveområder har nogle steder givet kofuglene større adgang til potentielle værter, hvilket har forværret parasittrykket og bidraget til tilbagegang hos visse hjemmehørende fuglearter. Samtidig er kofuglearterne ofte sociale og kan danne flokke uden for ynglesæsonen, hvilket gør dem effektive til at udnytte spredte værter.

Nøglepunkter

  • Slægt: Molothrus — yngleparasitter i familien Icteridae.
  • Levevis: Lægger æg i andre fugles reder; værterne opfostrer kofugleungerne.
  • Føde: Primært insekter og frø; ofte set følge kvæget for at fange opfløjet bytte.
  • Værter: Mange arter er generalister; brunhovedet kofugl har over 220 kendte værter.
  • Betydning: Kan påvirke bestande af andre fugle, især hvor menneskelig aktivitet har ændret landskabet.