Corvidae er kragefamilien. De tilhører passereiner (spurvefuglene), men adskiller sig fra mange andre spurvefugle ved stor intelligens, kompleks adfærd og kraftige næb. Der findes over 120 kendte arter i familien, fordelt på en række slægter. Ordet "krage" bruges også til at beskrive fugle i slægten Corvus. Denne slægt omfatter krager, kråser, krikanduer og ravne — betegnelserne dækker i praksis grupper som krager, råger, skader, alliker og ravne afhængig af sprog og lokal navngivning.

Udbredelse

Krager findes på alle kontinenter med undtagelse af det sydlige Sydamerika og Antarktis. Udbredelsen omfatter mange forskellige habitater: skove, åbent landskab, bjerge, kystområder og bymiljøer. Artsdiversiteten er størst i Asien og Mellem-/Sydamerika, mens enkelte områder som øer kan have endemiske arter med lille bestanden.

Kendetegn og adfærd

Corvidae er generelt mellemstore til store spurvefugle med robuste kroppe og stærke næb. De er kendt for:

  • Høj intelligens: mange krager viser problemløsningsevner, brug af redskaber (især New Caledonian crow) og social læring.
  • Komplekse sociale strukturer: nogle arter danner store flokke, andre lever i par; samarbejde, konkurrence og ritualiseret adfærd ses ofte.
  • Vokalisation: stemmen er ofte rå og varieret, ikke nødvendigvis melodisk som hos sangfugle, men med et stort repertoire af kald, advarsler og kontaktlyde.
  • Erindring og fødesporing: mange arter gemmer (cache) føde og har fremragende rumlig hukommelse.

Føde og økologi

Krager er typisk omnivore (altædende) og opportunistiske. De spiser insekter, smådyr, kadavre, bær, frø og menneskeligt affald. Flere arter jager aktivt, stjæler føde fra andre (kleptoparasitisme) eller søger i affaldsdepoter i byer. Fuglenes rolle i økosystemet omfatter såning af frø, oprydning af kadavre og regulering af insektpopulationer.

Reproduktion og levetid

De fleste kragearter er monogame og bygger store reder i træer eller på klipper. Hunnen lægger typisk flere æg, som begge forældre ruger og fodrer. Fledging-tiden og antal kuld pr. år varierer mellem arter og habitat. I naturen kan store arter som ravnen blive over 10–15 år, og i fangenskab lever nogle arter længere.

Systematik og arter

Familien omfatter en række slægter og omkring 120–130 arter. Slægten Corvus er den mest kendte og indeholder mange af de store, sorte krage- og ravnarter. Andre slægter omfatter skader, alliker og specialiserede arter som de redskabsbrugende krogekrager.

Forhold til mennesker og kultur

Krager har været fremtrædende i menneskelig kultur og mytologi: de ses ofte som budbringere, varselsdyr eller symboler på intelligens. I moderne tid tilpasser mange arter sig godt til bymiljøer og kan udnytte menneskelig aktivitet til fordel for føde og reder.

Bevaring

Nogle kragearter er almindelige og udbredte (fx bykrager), mens andre, især øendemiske arter på små øer, er truede på grund af habitattab, invasive arter og menneskelig forstyrrelse. Bevaringsindsatser kræver ofte habitatbeskyttelse, kontrol af invasive arter og forskning i populationsdynamik.

En gruppe krager kaldes et mord. Selvom deres kaldesignaler kan lyde kraftige eller rå, er deres adfærd ofte yderst sofistikeret — fra planlagt fødesamling til gensidig hjælp og problemløsning.