Myobatrachidae: Australske jordfrøer – arter, levesteder & reproduktion
Myobatrachidae — opdag australske jordfrøer: arter, levesteder og særlige reproduktionsstrategier fra skumreder til mavebærende arter.
Myobatrachidae er en familie af frøer, der findes i Australien og Ny Guinea. Medlemmerne af denne familie varierer meget i størrelse. Der findes arter, der er mindre end 1,5 centimeter lange. Denne familie har også den næststørste frø i Australien, Giant Barred Frog på 12 centimeter (4,7 in) i længden. Hele familien lever enten på land eller i vand. Ingen af dem lever i træer.
Disse frøer har ikke de selvklæbende tåskivebægre, som findes hos træfrøerne. Familien er opdelt i tre underfamilier: Limnodynastinae, Myobatrachinae og Rheobatrachinae. Denne opdeling er hovedsagelig baseret på deres æglægningsvaner. Dem i underfamilien Limnodynastinae lægger skumrede. Hunnen laver skum med et kemisk stof på huden. Skummet kan flyde oven på vandet eller ligge på land. I underfamilien Rheobatrachinae findes de to arter af mavebrydende frøer, og resten er i underfamilien Myobatrachinae.
Fysiske kendetegn
Medlemmer af Myobatrachidae har typisk kompakte kroppe og ben til at hoppe eller grave. De mangler de sugende tåskiver, der kendetegner træfrøerne, og har derfor ikke specialiseret klatringsevne. Hudens tekstur og farvemønstre varierer meget mellem arterne og afspejler ofte deres levested—fra glatte, fugtige hudtyper hos vandlevende arter til mere grove og kamuflerede overflader hos terrestriske og gravende arter. Størrelsesintervallet er stort: fra meget små arter under 1,5 cm til store former som Giant Barred Frog på omkring 12 cm.
Levesteder og adfærd
Myobatrachidae lever i mange forskellige habitater: vådområder, skove, savanne, heder og ørkenområder med midlertidige vandpytter. Mange arter er jordlevende eller vandlevende; flere arter graver sig ned og går i dvale (estivation) i tørre perioder for at overleve ugunstige forhold. De kan findes i både permanente strømme og midlertidige damme afhængigt af artens reproduktionsstrategi. Ingen arter i familien er specialiserede til et liv i træerne.
Reproduktion og unikke strategier
En af de mest markante træk ved familien er variationen i reproduktionsmåder:
- Skumnedlægning (Limnodynastinae): Flere arter danner skumrede af æg og sæd, hvor skummet fremstilles ved at blande hudsekret og luft, ofte ved hjælp af bagbenene. Skummet beskytter æggene mod udtørring, rovdyr og giver en oxygenrig mikromiljø. Reden kan være flydende i vand eller placeret på land (f.eks. i huler eller blandt vegetation) og æggene udvikler sig enten direkte eller som frølarver.
- Direkte udvikling og larveudvikling: Nogle arter har larver (tadpoles), der udvikler sig i vand, mens andre har mere direkte udvikling, hvor ynglen udvikler sig i skum eller i fugtige hulrum uden en fri svømmende larvestadie.
- Mavebrydende frøer (Rheobatrachinae): De to arter i dette leje (Rheobatrachus) er kendt for deres ekstreme og hidtil unikke reproduktionsmetode, hvor hunnen sluger befrugtede æg, og de unge udvikler sig i maven. Moderens mavesyre bliver midlertidigt hæmmet, og efter udvikling afleveres ynglen gennem munden som fuldt udviklede frøer. Begge arter vurderes som uddøde i naturen, men deres usædvanlige biologi har vakt stor videnskabelig interesse.
Taksonomi og arter
Familien er opdelt i tre underfamilier—Limnodynastinae, Myobatrachinae og Rheobatrachinae—hvor opdelingen især afspejler forskelle i reproduktion. Den nøjagtige artsdiversitet ændrer sig med taxonomiske revisioner, men familien rummer et stort antal slægter og arter, som hver især er tilpasset deres lokale økologiske nicher i Australasien.
Trusler og bevarelse
Myobatrachidae-arter påvirkes af de samme trusler som mange andre padder globalt:
- Habitattab og fragmentering som følge af skovrydning, landbrugsudvidelse og urbanisering.
- Sygdomme, særligt chytrid-svampen (Batrachochytrium dendrobatidis), som har haft katastrofale effekter på mange australske frøpopulationer.
- Klimaforandringer, der ændrer nedbørsmønstre og øger hyppigheden af tørke, hvilket rammer arter, der er afhængige af midlertidige vandhuller til reproduktion.
- Indførte rovdyr og konkurrenter samt forurening.
Nogle arter er sikre og almindelige, mens andre er truede eller mangler tilstrækkelige data. De nu uddøde eller sandsynligvis uddøde mavebrydende frøer har øget opmærksomheden omkring bevaringsindsatser og genetisk bevarelse, og der er forskningsprojekter, der undersøger mulighederne for at genskabe eller genetisk hjælpe truede arter.
Betydning for forskning og mennesker
Myobatrachidae er vigtige i økosystemerne som både rovdyr af insekter og som bytte for større dyr. Deres forskellige reproduktionsstrategier gør dem spændende for biologisk forskning—især de mavebrydende arter, som har bidraget til studier i fysiologi, immunologi og mulige medicinske anvendelser af de peptider og mekanismer, der tillod graviditet i maven. Samtidig illustrerer familien, hvor sårbare specialiserede livsformer kan være over for menneskeskabte ændringer i miljøet.
Samlet set repræsenterer Myobatrachidae en alsidig og fascinerende gruppe af australske frøer, med adskillige tilpasninger til tørre og fugtige habitater, unikke former for yngelpleje og en vigtig plads i både natur og forskning.
Taxonomi
| Underfamilia | Arter | Almindeligt navn | Binomisk navn | 
| Limnodynastinae | 1 | Tuskfrø | Adelotus Ogilby, 1907 | 
| 6 | Kæmpegravningsfrøer | Heleioporus Gray, 1841 | |
| 4 | Kannibalske frøer | Lechriodus Boulenger, 1882 | |
| 11 | Australske sumpfrøer | Limnodynastes Fitzinger, 1843 | |
| 10 | Stubby frøer | Neobatrachus Peters, 1863 | |
| 4 | Australske spadefodtudser | Notaden Günther, 1873 | |
| 2 | Burrowing Frogs | Opisthodon Steindachner, 1867 | |
| 6 | Baw Baw Frøer | Philoria Spencer, 1901 | |
| Myobatrachinae | 1 | Australske dumpefrøer | Arenophryne Tyler, 1976 | 
| 1 | Frøer med lomme | Assa Tyler, 1972 | |
| 15 | Australske frøer | Crinia Tschudi, 1838 | |
| 7 | Jordfrøer | Geocrinia Blake, 1973 | |
| 1 | Nicholls' tudseunger | Metacrinia Parker, 1940 | |
| 8 | Spærrefrøer | Mixophyes Günther, 1864 | |
| 1 | Skildpaddefrøer | Myobatrachus Schlegel I Gray, 1850 | |
| 1 | Haswells frøer | Paracrinia Heyer & Liem, 1976 | |
| 13 | Kronet tudse | Pseudophryne Fitzinger, 1843 | |
| 1 | Solnedgangsfrø | Spicospina Roberts et al., 1997 | |
| 6 | Australske torrentfrøer | Taudactylus Straughan & Lee, 1966 | |
| 25 | Australske tudseunger | Uperoleia Gray, 1841 | |
| Rheobatrachinae | 2 | Gastrisk ynglende frøer | Rheobatrachus Liem, 1973 | 
 
Spørgsmål og svar
Q: Hvor kan man finde medlemmer af Myobatrachidae-familien?
A: Medlemmer af Myobatrachidae-familien kan findes i Australien og Ny Guinea.
Q: Hvad er størrelsesintervallet for arterne i Myobatrachidae-familien?
A: Størrelsen på arterne i Myobatrachidae-familien varierer meget, og nogle arter er mindre end 1,5 cm lange, mens kæmpebarrefrøen er 12 cm lang.
Q: Er der nogen medlemmer af Myobatrachidae-familien, der lever i træer?
A: Nej, ingen af medlemmerne af Myobatrachidae-familien lever i træer.
Q: Hvad adskiller Myobatrachidae-familien fra løvfrøer?
A: Myobatrachidae-familien har ikke de klæbende tåskivekopper, som findes hos løvfrøer.
Q: Hvordan er Myobatrachidae-familien opdelt i underfamilier?
A: Myobatrachidae-familien er opdelt i tre underfamilier: Limnodynastinae, Myobatrachinae og Rheobatrachinae.
Q: Hvad er den vigtigste faktor, der afgør, hvilken underfamilie en Myobatrachidae-art tilhører?
A: Den vigtigste faktor, der afgør, hvilken underfamilie en Myobatrachidae-art tilhører, er deres æglægningsvaner.
Q: Hvilken æglægningsmetode bruger underfamilien Limnodynastinae?
A: Limnodynastinae-underfamilien lægger skumreder, som hunfrøen laver af et kemikalie på sin hud. Disse reder kan flyde på vandet eller være på land.
Søge
