Mussaurus: lille "museløve" og tidlig prosauropod fra Trias i Argentina
Mussaurus – den lille "museløve" fra Trias i Argentina: fra storøjede babyer til 3 m voksne; tidlig prosauropod og vigtig brik i sauropodernes evolution.
Mussaurus (der betyder "museløve") var en tidlig planteædende prosauropod dinosaur fra den øvre trias for ca. 215 millioner år siden. Den blev fundet i det sydlige Argentina. Den har fået sit navn efter den lille størrelse af de skeletter, der først blev fundet. De var storøjede udklækkede unger (babyer), der kun var 18–37 cm lange (9–16 tommer); det er de mindste dinosaurieskeletter, der endnu er fundet.
Men Mussaurus er nu kendt fra voksne eksemplarer. Navnet er noget af en misvisende betegnelse; voksne dyr kunne muligvis blive omkring 3 m lange og veje op til ca. 70 kg. Mussaurus har anatomiske træk, der tyder på et nært, muligvis overgangslignende evolutionært slægtskab med ægte sauropoder.
Opdagelse og geologisk sammenhæng
Fossiler af Mussaurus er fundet i sedimentære bjergarter fra slutningen af triasperioden i det sydlige Argentina (Patagonien). De første små skeletter blev beskrevet tidligt og vakte stor opmærksomhed på grund af deres usædvanligt små størrelse som nydannede unger. Senere fund af større, unge og voksne individer gjorde det muligt at rekonstruere artens vækstforløb og kropsbygning bedre.
Udseende og vækst
Mussaurus var en relativt lille sauropodomorf sammenlignet med de senere kæmpesauropoder. Unge individer, som de første fund viste, var blot nogle få titals centimeter lange og havde store øjne i forhold til hovedet. Vækstundersøgelser indikerer kraftig ændring i proportioner gennem livet: de tidligste stadier var obligatorisk bipedale (gik på to ben), mens ældre individer fik tykkere lemmer og muligvis skiftede mod en mere plantigrade, delvist firbenet gangart, efterhånden som kroppen blev større.
Skallen havde bladformede tænder velegnede til at afgrænse og flække plantemateriale, og halsen var relativt lang i forhold til kroppens samlede længde, men langt fra de ekstreme proportioner man ser hos sene sauropoder.
Adfærd og økologisk rolle
Et vigtigt fund for forståelsen af Mussaurus var opdagelsen af koncentrationer af unge individer og tegn på koloniagtig adfærd. Disse fund tyder på, at arten kan have ynglet i kolonier og muligvis udviste en vis grad af social omsorg for ungerne, hvilket er interessant i lyset af senere sauropoders enorme størrelse. Som planteæder spillede Mussaurus formentlig en rolle som blandet bladværdser og bideæder af lavt til mellemhøjt plantemateriale i de triassiske økosystemer.
Fylogeni og videnskabelig betydning
Mussaurus betragtes som en basal sauropodomorf (ofte omtalt som prosauropod), og dens morfologi giver indsigt i overgangen fra små, tobenede forfædre til de store, firbenede sauropoder. Kombinationen af bipedale unge og mere robuste voksne lemmer, sammen med tand- og halsanatomi, gør Mussaurus særligt vigtig for at forstå de anatomiske ændringer, der førte til sauropodernes gigantisme.
Forskning og nye opdagelser
Senere undersøgelser og nyfund har løbende forbedret vores kendskab til artens vækstmønstre, sociale adfærd og præcise fylogenetiske placering. Fortsat feltarbejde i de triassiske lag i Argentina kan forventes at kaste yderligere lys over variationen inden for arten og dens nøjagtige økologiske nicher.
Kort oversigt:
- Periode: øvre trias, ca. 215 mio. år siden.
- Fundsted: det sydlige Argentina (Patagonien).
- Størrelse: hatchlings 18–37 cm; voksne op imod ~3 m og ca. 70 kg.
- Levevis: planteæder; mulig koloniyngling og social adfærd.
- Betydning: vigtig for forståelsen af overgang fra prosauropoder til sauropoder.

Genoprettelse af et spædbarn, der spiser en Dicroidium bregne
Søge