Pluto (dværgplanet) | dværgplanet i solsystemet

Opdagelse

I 1840'erne forudsagde Urbain Le Verrier ved hjælp af Newtons mekanik, at planeten Neptun eksisterede. Han opdagede dette efter at have studeret Uranus' bane. Neptun blev set senere i slutningen af det 19. århundrede. Astronomerne mente derefter, at en anden planet forstyrrede Uranus' bane. I 1906 begyndte Percival Lowell, en person fra Boston, et omfattende forsøg på at finde den niende planet. Han kaldte den "Planet X". I 1909 havde Lowell og William H. Pickering foreslået mange mulige steder i solsystemet, hvor planeten kunne befinde sig. Lowell fortsatte forskningen indtil 1916. Den gav dog ikke noget godt resultat. Den 19. marts 1915 havde hans observatorium optaget to billeder af Pluto. Lowell vidste ikke dette. Billederne blev dengang ikke anerkendt for hvad de var.

Constance Lowell, Percivals enke, havde en ti år lang juridisk kamp om Percivals bo. Af denne grund startede søgningen efter Planet X igen i 1929. Missionens leder, Vesto Melvin Slipher, gav jobbet til Clyde Tombaugh, en 23-årig mand fra Kansas. Tombaugh var netop kommet på Lowell Observatory. Slipher var blevet imponeret af hans astronomiske tegninger.

Tombaughs skulle systematisk tage billeder af nattehimlen parvis hver anden uge. Derefter skulle han kigge på hvert par for at se, om noget objekt havde flyttet sig. Han brugte en maskine, der kaldes en blink-komparator. Han skiftede hurtigt mellem de forskellige visninger af hver af pladerne. Det hjalp ham til at se, om noget objekt havde ændret position. Den 18. februar 1930 opdagede Tombaugh et objekt, som så ud til at bevæge sig fra de fotografiske plader, der var taget den 23. januar og 29. januar samme år. Et andet billede, der blev taget den 21. januar, bekræftede dette. Efter at observatoriet havde lavet flere undersøgelser om det, blev nyheden om opdagelsen telegraferet til Harvard College Observatory den 13. marts 1930.

Navn

Opdagelsen skabte overskrifter over hele verden. Lowell Observatory havde retten til at navngive det nye objekt. De modtog over 1000 forslag fra hele verden. Nogle foreslog Atlas som navn. Andre ønskede at kalde det Zymal. Tombaugh opfordrede Slipher til at foreslå et navn til det nye objekt hurtigt, før nogen andre gjorde det. Constance Lowell foreslog Zeus, derefter Lowell og til sidst Constance. Disse forslag blev ikke brugt.

Navnet Pluto blev foreslået af Venetia Burney (senere Venetia Phair). Hun var en 11-årig skolepige i Oxford i England dengang. Venetia var interesseret i klassisk mytologi og astronomi. Navnet var efter den romerske gud for underverdenen. Hun syntes, at det var et godt navn til en mørk og kold verden. Hun foreslog det, da hun talte med sin bedstefar Falconer Madan. Han var tidligere bibliotekar på Bodleian Library på Oxford Universitet. Madan gav navnet videre til professor Herbert Hall Turner. Turner fortalte dette foreslåede navn til astronomerne i USA.

Objektet blev officielt navngivet den 24. marts 1930. Hvert medlem af Lowell Observatory fik lov til at stemme på en liste med tre navne. Navnene var Minerva (som allerede var navnet på en asteroide), Cronus og Pluto. Pluto fik alle stemmer. Navnet blev offentliggjort den 1. maj 1930. Ved annonceringen gav Madan Venetia fem pund som belønning.

Navnet blev populært i kulturen. Disney-figuren Pluto blev introduceret samme år. Han blev opkaldt til genstandens ære. I 1941 opkaldte Glenn T. Seaborg det nyligt skabte grundstof plutonium efter Pluto. Dette var for at fastholde traditionen med at opkalde nye grundstoffer efter nyopdagede planeter. For eksempel var uran blevet opkaldt efter Uranus og neptunium efter Neptun.

IAU-klassifikation

Efter en debat blev der i august 2006 vedtaget en IAU-resolution, som gav en officiel definition af begrebet "planet". Ifølge denne resolution er der tre betingelser for, at et objekt i solsystemet kan betragtes som en planet:

1. Objektet skal være i kredsløb om solen.
2. Objektet skal være massivt nok til at blive rundet af sin egen tyngdekraft. Mere specifikt skal dets egen tyngdekraft trække det ind i en form, der er defineret af hydrostatisk ligevægt.
3. Den må have ryddet området omkring sin bane.

Pluto opfylder ikke den tredje betingelse. Dens masse er meget mindre end den samlede masse af de andre objekter i dens bane: 0,07 gange. Jorden derimod er 1,7 millioner gange den resterende masse i dens bane (uden månen). IAU besluttede også, at de legemer, der ligesom Pluto opfylder kriterium 1 og 2, men ikke kriterium 3, skulle kaldes dværgplaneter.

I september 2006 optog IAU Pluto og Eris og dens måne Dysnomia i sit katalog over mindre planeter og gav dem de officielle betegnelser "(134340) Pluto", "(136199) Eris" og "(136199) Eris I Dysnomia".

Måner

Pluto og dens største måne, Charon, kaldes nogle gange for et "binært system". Det skyldes, at barycentret i deres baner ikke ligger inden for dem. IAU har endnu ikke formaliseret en definition af binære dværgplaneter, og indtil den vedtager en sådan bestemmelse, klassificerer den Charon som en måne til Pluto. Pluto har fire kendte mindre måner, Nix og Hydra, der blev opdaget i 2005, Kerberos, der blev opdaget i 2011, og Styx, der blev opdaget i 2012.

 
Størrelsesmæssig sammenligning med Pluto og Charon  

Pluto på BBC

• Pluto: tilbage fra de døde (BBC Horizon): [1]