Pluto er en dværgplanet i solsystemet. Dens formelle navn er 134340 Pluto, og dens planetsymbol er⯓ eller♇. Pluto er det niende største legeme, der bevæger sig rundt om Solen. Da Pluto først blev opdaget, blev den betragtet som en planet, men blev omklassificeret til dværgplanet i 2006. Den er det største legeme i Kuiperbæltet.

Grundlæggende egenskaber

Ligesom de andre medlemmer af Kuiperbæltet består Pluto hovedsageligt af sten og is. Den er relativt lille sammenlignet med planeterne i det indre solsystem:

  • Radius: ca. 1.188 km (middelradie), diameter ca. 2.376 km.
  • Maske: ca. 1,303 × 10^22 kg (omtrent 0,18 gange Månens masse, altså omkring en femtedel).
  • Volumen: omkring 24 % af Månens volumen (altså cirka en fjerdedel, ikke en tredjedel).
  • Gennemsnitlig tæthed: ca. 1,85–1,88 g/cm³, hvilket indikerer en blanding af is og klippe.
  • Overfladegravitation: ca. 0,62 m/s² (omtrent 6–7 % af Jordens).
  • Gennemsnitstemperatur: meget lav, typisk omkring 33–55 K (ca. −240 til −218 °C); almindeligt angivne værdier ligger omkring −229 °C.

Bane, hældning og dynamik

Pluto har en usædvanlig og ret ekscentrisk bane. Dens afstand til Solen varierer fra omkring 30 til 49 AU (4,4–7,4 milliarder km), hvilket betyder, at den nogle gange kommer tættere på Solen end Neptun. Pluto kredser om Solen på ca. 248 jordår. Banens ekscentricitet og store hældning gør, at Plutos bane ligger langt fra planetsystemets omtrentlige flade.

Et vigtigt dynamisk forhold er, at Pluto er i en 3:2 resonans med Neptun: for hver tre kredsløb, Pluto foretager, tager Neptun to. Resonansen gør, at de to aldrig kolliderer, selv om banerne krydser i afstandsplan.

Rotation og døgn

Pluto roterer på sin akse med en omløbstid (rotationsperiode) på ca. 6,39 jorddøgn. Pluto har en ret stor aksehældning, hvilket betyder kraftige årstider. Pluto og dens største måne, Charon, er synkront låst til hinanden: Pluto vender altid samme side mod Charon, og de kredser om et fælles massecentrum (barycenter), der ligger uden for Plutos overflade.

Måner

Pluto har fem kendte måner:

  • Charon (den største) — næsten halvt så stor som Pluto i radius; systemets barycenter ligger uden for Pluto, hvilket gør Pluto–Charon til et dobbeltobjekt i praksis.
  • Nix, Hydra, Kerberos og Styx — mindre, ujævne måner opdaget i begyndelsen af det 21. århundrede.

Atmosfære, overflade og geologi

Pluto har en tynd atmosfære bestående hovedsageligt af kvælstof (N2) med spor af methan (CH4) og carbonmonoxid (CO). Atmosfæren kan fryse ud og falde ned på overfladen som is, når Pluto bevæger sig længere fra Solen. Overfladen er varieret med store is- og stenskifter: lyse nitrogen‑ og methanisflader, mørke tholin‑belagte områder, samt høje klipper og dale. New Horizons‑sonden viste detaljerede landskaber, herunder den berømte hjerteformede Sputnik Planitia — en bred, nitrogen‑isfyldt slette.

Opdagelse og klassifikation

Pluto blev opdaget i 1930 og blev oprindeligt klassificeret som solsystemets niende planet. Siden opdagelsen har undersøgelser vist, at Pluto er mindre end man troede, og at der findes mange lignende objekter i det ydre solsystem. I slutningen af 1970'erne blev småplanet 2060 Chiron fundet, og i begyndelsen af det 21. århundrede blev den spredte skive-objektet Eris og andre Kuiperbælteobjekter opdaget.

Den 24. august 2006 vedtog Den Internationale Astronomiske Union (IAU) en officiel definition af ordet "planet". Ifølge denne definition skal et legeme:

  • kredse om Solen,
  • være massivt nok til at være næsten kugleformet (hydrostatisk ligevægt), og
  • have ryddet sit nabolag for andre objekter.

Pluto opfylder de to første krav, men ikke det tredje — den har ikke ryddet sit nabolag — og blev derfor klassificeret som en "dværgplanet" sammen med bl.a. Eris og Ceres. Herefter blev Pluto sat på listen over mindre planeter og fik nummeret 134340. Beslutningen var kontroversiel, og nogle astronomer mener stadig, at Pluto bør betragtes som en planet.

Nyere udforskning

Den mest betydningsfulde nyere undersøgelse af Pluto blev udført af NASA-sonden New Horizons, som fløj forbi Pluto den 14. juli 2015. New Horizons leverede højopløselige billeder og data om Plutos geologi, overfladekomposition, atmosfære og måner. Resultaterne ændrede mange opfattelser af, hvor geologisk aktive og komplekse disse små ydre‑solsystemslegemer kan være.

Vigtige fakta — hurtig oversigt

  • Omløbstid om Solen: ca. 248 jordår.
  • Afstand til Solen: 30–49 AU (4,4–7,4 mia. km).
  • Radius: ~1.188 km; diameter: ~2.376 km.
  • Maske: ~1,303 × 10^22 kg (~0,18 Månens masse).
  • Antal kendte måner: 5 (Charon, Nix, Hydra, Kerberos, Styx).
  • Temperatur: typisk omkring −230 °C (varierer med afstand til Solen).
  • Opdaget: 1930; omklassificeret til dværgplanet i 2006 af IAU.
  • Vigtig mission: New Horizons (møde i juli 2015).

Debatten om status

Klassificeringen af Pluto som dværgplanet har ført til vedvarende debat i både faglige og populære kredse. Kritikere peger på historisk betydning og foreslår alternative definitioner af "planet", som ville inkludere Pluto. Fortalere for den nuværende definition understreger behovet for klare kriterier, når flere tusinder af lignende objekter findes i Kuiperbæltet og den spredte skive.

Pluto forbliver et værdsat og fascinerende objekt i solsystemet — både som repræsentant for Kuiperbæltet og som et laboratorium for at studere isrige, fjerne verdener. Ny forskning og fremtidige observationer kan ændre vores forståelse yderligere.