Phobos: Mars' lille måne — fakta, bane og fremtid
Phobos — Mars' lille måne: fakta om størrelse, kratere, tidvandslås, bane der sænkes og dens fremtidige opløsning med mulige Mars-ringe.
Phobos (eller Mars I) er en af Mars' måner. Den anden er Deimos.
Grundlæggende fakta
Phobos er den største af de to måner og er kun 27 kilometer i diameter. Den er ikke rund som en stor planetmåne, men mere uregelmæssig i formen — omtrent 27 × 22 × 18 km — så "diameter" bruges her som et praktisk tal for størrelsesordenen. Til sammenligning svarer dens tværmål nogenlunde til, hvor langt en bil kan køre på motorvejen på 15 minutter. Den er dækket af kratere og har dybe furer og spalter over store områder, ligesom Jordens måne er det.
Phobos er opkaldt efter guden Phobos i den græske mytologi. Dens navn betyder "frygt".
Bane og bevægelse
Phobos kredser meget tæt omkring Mars — dens gennemsnitlige afstand fra Mars' centrum er cirka 9.377 km, hvilket svarer til en højde på knap 6.000 km over Mars' overflade. Den bevæger sig meget hurtigt: et omløb tager kun omkring 7 timer og 39 minutter, altså langt hurtigere end Mars' rotation (et Mars-døgn er ≈ 24,6 timer). Derfor står Phobos næsten altid over den samme region af Mars og synes at stige i vest og gå ned i øst to gange i løbet af et marsdøgn.
Phobos er tidevandslåst, hvilket betyder, at den altid vender samme side mod Mars. På grund af tidevandskræfter trækker Mars gradvist Phobos tættere ind — Phobos' bane sænkes med cirka 1,8 meter pr. århundrede. Over geologisk tid fører denne indadspiral til dramatisk ændring: om millioner af år kan Phobos enten styrte ned på Mars eller blive revet fra hinanden ved den såkaldte Roche-grænsen. Estimater varierer, men tidshorisonten er oftest angivet til omkring 30–50 millioner år. Når den nedbrydes, kan nogle fragmenter falde ned på Mars, mens andre kan danne en planetarisk ring omkring planeten.
Overflade, sammensætning og interne forhold
Phobos' overflade er dækket af fint støv og sten (regolit) og har flere tydelige kratere. Det mest markante er Stickney-krateret, et meget stort nedslagskrater i forhold til månens størrelse. Overfladen viser også lange, parallelle furer eller riller, hvis oprindelse diskuteres — de kan være resultat af gamle nedslag, udvendige frakturer fra tidevandsnedbrydning eller opsprøjt fra materiale kastet op af store impacts.
Månen har lav tæthed og høj porøsitet, hvilket tyder på, at den ikke er en massiv klippeklump, men måske en »rubble pile« — en samling af klippefragmenter samlet af tyngdekraften. Kemisk og spektralt ligner Phobos mange C-type (kulholdige) asteroider, hvilket har ført til hypoteser om, at den enten er en indfanget asteroid eller et fragment skabt ved et kæmpestort nedslag på Mars tidligt i systemets historie.
Phobos' tynde tyngdekraft betyder, at man let kan hoppe bort fra overfladen: overfladens tyngdeacceleration er meget lav, og flugtens hastighed (escape velocity) er beskeden i forhold til Jordens måne.
Missionshistorie og fremtidige planer
Phobos blev opdaget i 1877 af astronomen Asaph Hall. I moderne tid har flere missioner sendt billeder og data fra Phobos; Sovjetunionens Phobos-program i 1988 kom tæt på at levere prøver (Phobos 1 mistede kontakten, Phobos 2 nåede at sende billeder), og den russiske prøve-returmission Phobos-Grunt mislykkedes i kredsløb i 2011.
Der er stor interesse i Phobos fra både forskere og rumagenturer, fordi månen er en mulig prøve-kilde til tidlige solsystemmaterialer og en praktisk lokalitet for fremtidig fabriks- eller teleoperationsinfrastruktur i forbindelse med Mars-udforskning. En af de mest ambitiøse fremtidige missioner er JAXA's MMX (Mars Moons eXploration), som har til formål at kortlægge og hente prøver fra Phobos og returnere dem til Jorden for analyse.
Hvorfor Phobos er interessant
- Den giver mulighed for at studere materialer, der kan fortælle om Mars' og solsystemets tidlige historie.
- Phobos' lave tyngdekraft og nære bane gør den attraktiv som potentiel base for observationer, teleoperation og som springbræt for bemandet Mars-udforskning.
- Den viser processer som tidevandsnedbrydning og ringdannelse på tæt hold — et naturligt laboratorium for planetarisk geologi.
Phobos er lille, men dens nærhed til Mars og den komplekse geologi gør den til et vigtigt mål for kommende rumforskning og mulige fremtidige menneskelige aktiviteter i Mars-systemet.
Phobos' og Deimos' baner (i skala), set fra Mars
Rumfartøj
Sovjetunionen sendte mindst to rumfartøjer til denne måne, Phobos 1 og Phobos 2. Begge mislykkedes eller mistede kontakten med Jorden, men Phobos 2 formåede at tage nogle billeder af månen i 1989, inden den døde.
Funktioner
Der er et stort krater på Phobos kaldet Stickney. Det er 1 / 3 {\displaystyle 1/3}
på størrelse med selve månen.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Phobos?
A: Phobos er en af Mars' måner.
Q: Hvad er den anden måne på Mars?
A: Den anden af Mars' måner er Deimos.
Q: Hvor stor er Phobos?
A: Phobos er kun 27 kilometer i diameter.
Q: Hvad er Phobos opkaldt efter?
A: Phobos er opkaldt efter guden Phobos i den græske mytologi, og dens navn betyder "frygt".
Q: Hvad sker der med Phobos' bane?
A: Phobos er fanget i tidevandets træk, og dens bane sænkes ca. 1,8 meter pr. århundrede.
Q: Hvad vil der sandsynligvis ske med Phobos om cirka 50 millioner år?
A: Phobos vil nå Roche-grænsen, hvor den sandsynligvis vil blive revet fra hinanden. Nogle fragmenter vil falde ned på Mars, og nogle vil danne en planetarisk ring eller ringe omkring Mars.
Q: Hvad er Deimos?
A: Deimos er den mindste af Mars' to måner.
Søge