Intelligens – definition, IQ-test og arv og miljø
Få en klar definition af intelligens, forstå IQ-testen og opdag, hvordan arv og miljø former kognitiv udvikling — forskning, tests og praktiske perspektiver.
Intelligens henviser til visse mentale evner. Der er ingen generel enighed om, hvilke mentale evner der er intelligente eller en del af intelligens. Begrebet stammer fra et latinsk ord: intelligo, der betyder at vælge mellem forskellige muligheder. En del af intelligensen gør det muligt for mennesker at løse problemer. Disse problemer kan være lette at løse. De kan også være vanskelige at løse og kræve abstrakt tænkning. For nogle er intelligens en egenskab eller et kendetegn ved sindet. For andre er det simpelthen hjernens funktion, især hjernebarken. Intelligens kan både forstås som evnen til at tilegne sig viden, bruge den i praksis og tilpasse sig nye situationer.
Læring og problemløsning
Hvis der er fundet et svar på et problem, kan det huskes. På den måde kan problemet løses hurtigere, når det dukker op igen. Det er det, man kalder læring. Læring omfatter både simpel indlæring (fx gentagelse og association) og mere kompleks læring (fx at udvikle strategier til problemløsning eller at generalisere fra én situation til en anden). Evnen til at bruge tidligere erfaringer og tilpasse adfærd er central for, hvordan intelligens kommer til udtryk i hverdagen.
Måling: IQ og intelligenstests
Forskere mener, at intelligens kan måles eller testes. En type intelligenstest kunne være at løse mange problemer på meget kort tid. De fleste af problemerne har at gøre med at se ting eller fortælle, hvordan en roteret form ser ud. Nogle har også noget med matematik at gøre: f.eks. at fortælle, hvilket tal der er det næste i en række. Andre prøver har at gøre med ord eller sprogforståelse. Når en person har fået foretaget en sådan test, beregnes et tal, som giver en tilnærmelse af intelligenskvotienten (IQ).
Intelligenstests forsøger at give en standardiseret vurdering af kognitive færdigheder, men de måler ikke alt. Resultaterne afhænger af testens indhold, personens dagsform, motivation og kulturelle baggrund. Derfor bruges ofte flere forskellige tests og vurderinger for at få et mere nuanceret billede af en persons kognitive profiler.
Arv og miljø
Der er uenighed om, hvad der har størst indflydelse på intelligens, genetik eller miljø. Intelligent adfærd er muligvis også indlært, når en organisme (en levende ting) reagerer tilstrækkeligt på en stimulus. Moderne forskning peger på, at både arv og miljø spiller vigtige roller: gener kan sætte grænser eller muligheder for udvikling, mens miljøet (fx ernæring, uddannelse, stimulering og sociale forhold) har stor betydning for, hvor tæt individet når sit genetiske potentiale.
Der findes også interaktioner mellem arv og miljø: visse genetiske anlæg kan fx kun komme til udtryk under bestemte miljømæssige betingelser. Derfor betragtes intelligens i dag ofte som resultat af komplekse samspil mellem biologiske og miljømæssige faktorer.
Teorier og forskellige former for intelligens
Der findes flere teoretiske tilgange til intelligens. Nogle forskere taler om en generel intelligensfaktor (ofte kaldet "g"), mens andre foreslår flere separate intelligensformer såsom analytisk, kreativ og praktisk intelligens. Der er også teorier om emotionel intelligens, social intelligens og multiple intelligenser, som fremhæver, at mennesker kan være stærke på højt differentierede områder (fx musik, kropslig-kinæstetisk eller interpersonel forståelse).
Kritik, begrænsninger og etiske overvejelser
Intelligensforskning og testning møder kritik. Nogle påpeger, at tests kan være biased over for bestemte kulturer eller socioøkonomiske grupper. Desuden kan en stærk fokus på IQ som mål for menneskelig værdi føre til stigmatisering. Etisk omtanke er vigtig, når man bruger intelligenstest i uddannelse, ansættelser eller diagnose, så man undgår misbrug og sikrer rimelig adgang og fortolkning.
Anvendelse i praksis
Viden om intelligens bruges i mange sammenhænge: i skoler til tilpasning af undervisning, i klinisk praksis til diagnosticering af indlæringsvanskeligheder, og i forskning for at forstå hjernens funktioner. Det er vigtigt at kombinere testresultater med observationer og andre data, så man får et helhedsorienteret billede af en persons styrker og behov.
Opsummering: Intelligens er et komplekst begreb uden én universel definition. Det omfatter evnen til at løse problemer, lære af erfaringer og tilpasse sig nye forhold. Måling gennem intelligenstests kan give nyttig information, men resultater skal tolkes med omtanke, idet både genetik og miljø samt sociale og kulturelle faktorer påvirker, hvordan intelligens kommer til udtryk.
Mennesker har i årtusinder tænkt over intelligensens natur. Dette billede er fra et værk af Robert Fludd, der blev udgivet mellem 1617 og 1621.
Intelligente maskiner
Computeringeniører forsøger at bygge maskiner, der opfører sig, som om de var intelligente. Dette er beslægtet med datalogi og kaldes kunstig intelligens (menneskeskabt "intelligens"). Kunstig intelligens bruger logik og kombinerer den ofte med maskinlæring. Det betyder, at maskinen i lighed med levende organismer skal trænes til at løse et problem. Efter træning vil den løse problemet hurtigere.
Intelligens hos dyr og planter
Intelligens er ikke begrænset til mennesker. Mange dyr viser også tegn på intelligens: Dyr har også brug for at løse problemer, og det er nyttigt for dem at huske, hvordan et problem er blevet løst. Mange dyr bruger redskaber til at løse problemer. Disse dyr omfatter menneskeaber, hunde, delfiner, elefanter, rotter og mus samt nogle fugle. Alle disse dyr er hvirveldyr, men værktøjsbrug er ikke begrænset til disse: Selv blæksprutter og leddyr viser tegn på intelligens. For at kunne sammenligne forskellige arters adfærd er forskerne nødt til at tilpasse begrebet intelligens.
Det er blevet hævdet, at planter også bør klassificeres som intelligente: De er i stand til at opfatte og modellere eksterne og interne miljøer og tilpasse deres morfologi, fysiologi og fænotype i overensstemmelse hermed for at sikre selvopretholdelse og reproduktion. Et modargument er, at intelligens almindeligvis forstås som skabelse og brug af vedvarende hukommelse.
Modsat dette er beregninger, der kun finder sted én gang, og som ikke involverer læring. Hvis dette accepteres som en del af definitionen, omfatter det den kunstige intelligens hos robotter, der er i stand til at "maskinlære", men udelukker de rent autonome sanse-reaktionsreaktioner, som kan observeres hos mange planter. Planter er imidlertid ikke begrænset til automatiserede sansemotoriske reaktioner, men er også i stand til at skelne mellem positive og negative oplevelser og til at "lære" (registrere erindringer) fra deres tidligere erfaringer. De er også i stand til at kommunikere, beregne deres situation nøjagtigt, anvende sofistikerede cost-benefit-analyser og foretage nøje kontrollerede handlinger for at afbøde og kontrollere de forskellige miljømæssige stressfaktorer.
Den almindelige chimpanse kan bruge værktøj. Denne chimpanse bruger en pind til at hente mad.
Relaterede sider
- Militær efterretningstjeneste
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er intelligens?
A: Intelligens henviser til visse mentale evner, såsom evnen til at løse problemer og huske løsninger. Det opfattes ofte som en egenskab eller et kendetegn ved sindet, men det kan også ses som hjernens funktion, især hjernebarken.
Spørgsmål: Hvor kommer idéen om intelligens fra?
A: Begrebet intelligens stammer fra et latinsk ord - intelligo - som betyder "at vælge mellem forskellige muligheder".
Spørgsmål: Hvordan kan man måle intelligens?
A: Intelligens kan måles ved at give prøver, hvor man skal løse mange problemer på kort tid. Disse prøver kan omfatte at se ting, at fortælle, hvordan en roteret form ser ud, matematik eller sprogforståelse. Når man har taget en sådan test, beregnes en tilnærmelsesvis intelligenskvotient (IQ).
Spørgsmål: Er intelligent adfærd indlært eller medfødt?
Svar: Der er uenighed om, hvorvidt intelligent adfærd er indlært, når en organisme reagerer tilstrækkeligt på en stimulus, eller om den er medfødt og påvirkes af genetik og miljø.
Spørgsmål: Hvilken type problemer anvendes i intelligenstest?
Svar: Intelligensprøver indebærer typisk, at man skal løse mange problemer på meget kort tid. Disse problemer kan omfatte at se ting, at fortælle, hvordan en roteret form ser ud, matematik eller sprogforståelse.
Spørgsmål: Hvad står IQ for?
A: IQ står for Intelligence Quotient, som er en tilnærmelse, der gives efter at have taget en intelligenstest, der måler ens mentale evner og problemløsningsevne.
Søge