Synsbedrag
En optisk illusion (også kaldet en visuel illusion) er en illusion, der viser billeder, som afviger fra den normale virkelighed.
De oplysninger, der indsamles af øjet, behandles i hjernen for at give en opfattelse. Det er normalt, men i disse tilfælde stemmer udseendet ikke overens med en fysisk måling af stimuluskilden.
Der findes tre hovedtyper af visuelle illusioner:
- bogstavelige optiske illusioner, der skaber billeder, som er forskellige fra de genstande, der danner dem
- fysiologiske illusioner: de er virkningerne på øjnene og hjernen af overstimulering af lysstyrke, farve, størrelse, position, hældning, hældning, bevægelse
- kognitive illusioner, som er resultatet af ubevidste slutninger (hjernen træffer den forkerte beslutning).
Den generelle forklaring på de fleste illusioner er den måde, hvorpå hjernen arbejder med sansedata for at skabe en meningsfuld opfattelse. En stor psykolog fra det 19. århundrede, Hermann von Helmholtz, beskrev perception som "ubevidste slutninger fra sansedata og tidligere erfaringer". Richard Gregory diskuterede, hvordan hjernen opstiller en hypotese om det, der er derude, og nogle gange holder hypotesen ikke helt stik. Hans model for perception er et samspil mellem data fra sanseorganer og tidligere viden og erfaring.
Forskeren Mark Changizi fra Rensselaer Polytechnic Institute i New York mener, at optiske illusioner skyldes en "neural forsinkelse". Når lyset rammer nethinden, går der ca. en tiendedel af et sekund, før hjernen omsætter signalet til en visuel opfattelse af verden. Forskere har kendt til denne forsinkelse og har diskuteret, hvordan mennesker kompenserer for den. Nogle foreslår, at vores motoriske system på en eller anden måde ændrer vores bevægelser for at kompensere for forsinkelsen.
Changizi hævder, at det menneskelige visuelle system har udviklet sig til at kompensere for neurale forsinkelser ved at generere billeder af det, der vil ske en tiendedel af et sekund ud i fremtiden. Denne forudseenhed gør det muligt for mennesker at reagere på begivenheder i nutiden, hvilket gør det muligt for mennesker at udføre reflekshandlinger som f.eks. at fange en flyvende bold og at manøvrere smidigt gennem en menneskemængde. Illusioner opstår, når vores hjerne forsøger at opfatte fremtiden, og disse opfattelser ikke stemmer overens med virkeligheden.
Helmholz', Gregorys og Changizis idéer ligner i bund og grund hinanden. Vi omdanner ikke mekanisk sansedata til et billede af verden, som nogle havde troet. Det vi gør er at bruge vores hjerne til at finde ud af, hvad det er, vi ser på. Dette indebærer brug af hukommelse og logik, om end i et hurtigt tempo. Processen er meget god, men ikke idiotsikker. Når den fejler, får vi en illusion.
Kanizsa trekanten
De gule linjer er lige lange. Klik på navnet nederst på billedet for at få en forklaring.
Simultan kontrastillusion. Baggrunden er et farvegradient og går fra mørkegrå til lysegrå. Den vandrette bjælke ser ud til at gå fra lysegrå til mørkegrå, men er i virkeligheden kun én farve.
En optisk illusion. De to cirkler ser ud til at bevæge sig, når beskuerens hoved bevæger sig frem og tilbage, mens han kigger på den sorte prik.
Gulvfliser i Lateranbasilikaen i Rom. Mønstret skaber en illusion af tredimensionelle kasser.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er en optisk illusion?
A: En optisk illusion er et visuelt billede, der afviger fra virkeligheden. Det opstår, når de oplysninger, der indsamles af øjet, behandles i hjernen for at give en opfattelse, der ikke stemmer overens med en fysisk måling af stimuluskilden.
Spørgsmål: Hvad er de tre hovedtyper af visuelle illusioner?
Svar: De tre hovedtyper af visuelle illusioner er bogstavelige optiske illusioner, fysiologiske illusioner og kognitive illusioner. Bogstavelige optiske illusioner skaber billeder, der er forskellige fra de objekter, som de er skabt af, fysiologiske illusioner skyldes over-stimulering af lysstyrke, farve, størrelse, position, hældning eller bevægelse, og kognitive illusioner opstår som følge af ubevidste slutninger, som hjernen foretager.
Spørgsmål: Hvordan opfatter vi ting ifølge Hermann von Helmholtz?
A: Ifølge Hermann von Helmholtz' model for perception bruger vi vores hjerne til at regne ud, hvad det er, vi ser på, på grundlag af sanseoplysninger og tidligere erfaringer. Dette indebærer, at hukommelsen og logikken bruges hurtigt, men det kan nogle gange mislykkes, hvilket resulterer i en illusion.
Spørgsmål: Hvad mener Richard Gregory om, hvordan vores hjerner opfatter ting?
Svar: Richard Gregory mener, at vores hjerne opstiller en hypotese om det, der er derude, baseret på sansedata og tidligere viden og erfaring, hvilket nogle gange kan føre til forkerte beslutninger, der resulterer i en illusion.
Spørgsmål: Hvad mener Mark Changizi, der forårsager optiske illusioner?
Svar: Mark Changizi mener, at optiske illusioner opstår på grund af en "neural forsinkelse", hvor lyset rammer nethinden, men hvor det tager en tiendedel af et sekund for hjernen at omsætte det til en visuel opfattelse. Han foreslår, at mennesket har udviklet sig til at kompensere for denne neurale forsinkelse ved at skabe billeder af, hvad der vil ske en tiendedel af et sekund ude i fremtiden, hvilket nogle gange kan føre til forkerte opfattelser, der resulterer i en illusion.
Spørgsmål: Hvordan forklarer forskerne de fleste tilfælde af illusoriske fænomener?
A: Forskere forklarer generelt de fleste tilfælde af illusoriske fænomener som værende forårsaget af, hvordan vores hjerne arbejder med sanseoplysninger for at producere meningsfulde opfattelser, som nogle gange kan være forkerte, hvilket kan føre til, at vi ser noget andet end virkeligheden, hvilket skaber en illusion.
