Fistel: Definition, symptomer, årsager og behandling
Fistel: Få klar og enkel forklaring på hvad en fistel er, typiske symptomer, årsager og effektive behandlingsmuligheder. Viden om diagnose, forebyggelse og hvornår du skal søge læge.
Ordet fistel kommer af et latinsk ord, der betyder rør eller rør. Inden for lægevidenskaben er en fistel en unormal forbindelse mellem to hule rum. Det kan være blodkar, tarme eller andre hule organer. Fistler er normalt forårsaget af en skade eller en operation. Men de kan også skyldes en infektion eller betændelse. Fistler er generelt en sygdomstilstand, men læger kan skabe fistler ved operation af medicinske årsager.
Hvad er en fistel?
En fistel er en unormal kanal, der forbinder to normalt separate rum i kroppen. Den kan være lille og næsten uden symptomer eller stor og årsag til betydeligt ubehag, lækage og infektion. Fistler kan dukke op i mange dele af kroppen og har forskellige årsager og behandlingsmuligheder.
Typiske typer af fistler
- Anorektale/analfistler: Forbindelse mellem endetarmen eller slimhinden i anus og huden omkring endetarmsåbningen.
- Enterocutan fistel: Forbindelse mellem tarmen og huden på maven.
- Enteroenterisk / enterokolisk: Forbindelse mellem to forskellige dele af tarmen.
- Urinogenitale fistler: Forbindelse mellem urinveje og vagina eller hud (fx obstetriske fistler efter fødsel eller traume).
- Arteriovenøse fistler: Forbindelse mellem en arterie og en vene; kan være medfødt, følge af skade, eller anlagt kirurgisk (fx til dialyse).
- Bronkopleurale eller trakeoesofageale fistler: Forbindelse mellem luftrør/bronchier og spiserør eller pleurahule; ofte alvorlige.
Symptomer
- Vedvarende eller tilbagevendende væske- eller puslækage fra en åbning i huden
- Smerte, ømhed og hævelse omkring fistelåbningen
- Feber og tegn på lokal eller systemisk infektion
- Ubehag ved afføring, inkontinens (ved anorektale fistler)
- Sårrødme, hudirritation eller dårlig lugt
- Specifikke symptomer afhængig af placering, fx urin i vagina ved urinogenitale fistler eller gentagne lungebetændelser ved trakeoesofageale fistler)
Årsager
- Infektion eller absces – især ved analabscesser, der kan udvikle fistler.
- Inflammatoriske tarmsygdomme, fx Crohns sygdom, som ofte medfører komplekse fistler.
- Kirurgi eller traume – utilsigtet skade på væv kan føre til fisteldannelse.
- Stråling – tidligere strålebehandling kan skade væv og give fistler senere.
- Kræft – tumorer kan infiltrere væv og skabe forbindelser mellem organer.
- Obstetriske skader – fødselskomplikationer kan give obstetriske fistler mellem vagina og blære eller rektum.
- Medfødte misdannelser eller iatrogen (medicinsk fremkaldt) anlæggelse af fistler, fx arteriovenøse adgangsformer til dialyse.
Diagnose
Diagnosen stilles typisk ud fra sygehistorie og klinisk undersøgelse. Yderligere undersøgelser kan inkludere:
- Anorektal undersøgelse og inspektion af hudåbninger
- Fistulografi (kontrastundersøgelse)
- MR-scanning – særligt nyttig ved komplekse analfistler
- CT-scanning ved abdominale fistler
- Endoskopi (koloskopi, cystoskopi, bronkoskopi) afhængigt af mistænkt lokalisation
- Ultralyd (inkl. endorektal ultralyd)
- Prøvekultur af sekreter til bestemmelse af bakterier ved infektion
Behandling
Behandling afhænger af fisteltype, årsag, omfang og patientens generelle helbred. Målene er at lukke fistlen, fjerne infektion og bevare organfunktion.
- Konservativ behandling: God sårpleje, hygiejne, drænage af abscesser, smertestillende og antibiotika hvis infektion foreligger.
- Medicinsk behandling ved inflammatorisk tarmsygdom: Immunsuppressiv behandling og biologiske lægemidler (fx anti-TNF) kan lukke nogle Crohn-relaterede fistler eller reducere inflammation før kirurgi.
- Kirurgiske metoder:
- Seton (en tråd eller dræn føres gennem fistelkanalen for at fremme drænage og reducere infektion før definitiv behandling)
- Fistulotomi (åbning af fistelkanalen) – ofte ved simple analfistler
- Fistulectomi (fjernelse af fistelkanalen)
- Avancerede teknikker ved komplekse fistler: LIFT-procedure (ligation af intersphincterisk fisteltrakt), mucosal advancement flap, plugs eller fibrinlim
- Specifik kirurgi ved enterocutane eller trakeoesofageale fistler – ofte kræver resektion og rekonstruktion
- Interventionelle/endoskopiske teknikker: Bruges i nogle tilfælde, fx stentning, endoskopisk lukning med clips eller vævslim.
- Arteriovenøse fistler: Kan kræve radiologisk eller kirurgisk lukning, eller omvendt anlægges planlagt tilførelsessted til dialyse.
Komplikationer
- Vedvarende infektion og abscesdannelse
- Hudskader og arvæv
- Inkontinens (især efter omfattende anal kirurgi)
- Systemisk infektion/sepsis ved ubehandlede abscesser
- Recidiv og kroniske fistelforløb
Forebyggelse og prognose
Forebyggelse fokuserer på god kirurgisk teknik, behandling af infektioner, tidlig håndtering af abscesser og korrekt behandling af underliggende sygdomme som Crohns. Prognosen varierer: Simple fistler kan ofte helbredes fuldstændigt, mens komplekse eller inflammatoriske-fistler kan kræve gentagne behandlinger og have højere risiko for tilbagefald.
Hvornår skal man søge læge?
- Ved vedvarende væske- eller puslækage fra huden
- Ved feber, stærke smerter eller tegn på absces
- Ved ændringer i afføringsmønster, inkontinens eller urin i vagina
- Hvis der er mistanke om en postoperativ komplikation eller en ny opstående åbning
Konklusion: Fistler er et bredt begreb med mange varianter. Tidlig diagnose, korrekt behandling af infektion og individuel planlægning af kirurgi eller medicinsk behandling er afgørende for at opnå bedst mulig heling og undgå komplikationer.
En rectoblærehalsfistel mellem blære og endetarm
Behandling
Behandlingen af fistler afhænger af årsagen til fistlen og af, hvor alvorlig den er. Læger behandler ofte fistler med kirurgi og antibiotika. Det første skridt i behandlingen af en fistel er normalt en undersøgelse af en læge. Lægen bestemmer størrelsen og den "vej", som fistlen går i kroppen.
Typer af fistler
- Rektovaginal fistel mellem endetarmen og skeden.
- Obstetrisk fistel mellem enten endetarmen og skeden eller mellem endetarmen og blæren efter en svær eller mislykket fødsel, når der ikke er adgang til tilstrækkelig lægehjælp.
- Vesikovaginal fistel - en type urogenital fistel (mellem vagina og blære)
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er en fistel?
A: Inden for medicin er en fistel en unormal forbindelse mellem to hule rum, såsom blodkar, tarme eller andre hule organer.
Spørgsmål: Hvor kommer ordet fistel fra?
A: Ordet fistel kommer fra et latinsk ord, der betyder rør eller rør.
Sp: Hvad er årsagen til fistler?
A: Fistler skyldes normalt en skade eller operation, men de kan også skyldes en infektion eller betændelse.
Q: Er alle fistler en sygdomstilstand?
A: Ja, fistler er generelt en sygdomstilstand.
Q: Kan læger skabe fistler ved operation?
A: Ja, læger kan af medicinske årsager skabe fistler ved operation.
Q: Hvilke organer kan blive påvirket af en fistel?
A: Fistler kan påvirke blodkar, tarme eller andre hule organer.
Q: Er en fistel en almindelig medicinsk tilstand?
A: Fistler er ikke en almindelig medicinsk tilstand, men de kan have betydelige sundhedsmæssige konsekvenser og kræver lægehjælp.
Søge