Immunforsvar | det sæt af væv, der arbejder sammen for at modstå infektioner
Immunsystemet er det sæt af væv, der arbejder sammen for at modstå infektioner. Immunmekanismerne hjælper en organisme med at identificere et patogen og neutralisere dets trussel.
Immunsystemet kan opdage og identificere mange forskellige slags sygdomsagenser. Eksempler herpå er virus, bakterier og parasitter. Immunforsvaret kan registrere forskellen mellem kroppens egne sunde celler eller væv og "fremmede" celler. Det er kompliceret at opdage en usund indtrænger, fordi indtrængere kan udvikle sig og tilpasse sig, så immunsystemet ikke længere vil opdage dem.
Når en fremmed celle eller et fremmed protein opdages, danner immunsystemet antistoffer til at bekæmpe de ubudne gæster og sender særlige celler ("fagocytter") til at æde dem op.
Ilya Mechnikov, en af grundlæggerne af immunologien
Et scanningelektronmikroskopfoto af en enkelt neutrofil (i gul farve), der opsluger nogle miltbrandbakterier (i orange).
Det medfødte immunsystem
Selv simple encellede organismer som f.eks. bakterier har enzymsystemer, der beskytter mod virusinfektioner. Andre grundlæggende immunmekanismer optrådte i gamle livsformer og findes fortsat i deres moderne efterkommere, f.eks. planter og insekter. Disse mekanismer omfatter antimikrobielle peptider (kaldet defensiner), fagocytose og komplementsystemet. Disse udgør det medfødte immunsystem, som forsvarer værten mod infektioner på en uspecifik måde. Det enkleste medfødte system er cellevæggen eller barrieren på ydersiden, som forhindrer ubudne gæster i at komme ind. Huden forhindrer f.eks. de fleste bakterier udefra i at trænge ind.
Menneskets naturlige immunsystemrespons
Vores medfødte immunsystem reagerer meget hurtigt på alt fremmedlegemer, der kommer ind i kroppen. Når noget trænger ind gennem huden, f.eks. gennem et snit, arbejder vores immunceller for at finde den uvedkommende og advare hinanden om det fremmede objekt. Små immunceller bringer andre celler fra hele kroppen til det sted, hvor fremmedlegemet blev fundet. Andre immunceller kan sende budbringere til celler i nærheden for at få dem til at hjælpe med at angribe det fremmede objekt. Denne proces kan få vores hud til at se rød ud og føles varm. En bestemt celletype kaldet en fagocyt spiser alt fremmed eller farligt, der kommer ind i kroppen. Denne reaktion kaldes uspecifik, fordi den reagerer på samme måde på alt fremmedlegemer, der kommer ind i kroppen, lige fra bakterier til et stykke støv.
Adaptivt immunsystem
Hvirveldyr, herunder mennesker, har langt mere avancerede forsvarsmekanismer. Det medfødte immunsystem findes hos alle metazoer, men det adaptive immunsystem findes kun hos hvirveldyr.
Det adaptive immunforsvar giver hvirveldyrenes immunsystem evnen til at genkende og huske specifikke patogener. Systemet iværksætter stærkere angreb, hver gang patogenet støder på patogenet. Det er adaptivt, fordi kroppens immunsystem forbereder sig på fremtidige udfordringer.
Det typiske immunsystem hos hvirveldyr består af mange typer proteiner, celler, organer og væv, der interagerer i et komplekst og konstant foranderligt netværk. Denne erhvervede immunitet skaber en slags "immunologisk hukommelse".
Processen med erhvervet immunitet er grundlaget for vaccination. Det kan tage 2 dage til 2 uger at udvikle et primært respons. Når kroppen har opnået immunitet over for et bestemt patogen, kaldes immunresponset sekundært respons, hvis der igen opstår infektion med det pågældende patogen.
Autoimmune sygdomme
I nogle organismer har immunsystemet sine egne problemer i sig selv, kaldet sygdomme. Disse resulterer i andre sygdomme, herunder autoimmune sygdomme, inflammatoriske sygdomme og muligvis endda kræft. Immundefektsygdomme opstår, når immunsystemet er mindre aktivt end normalt. Immundefekt kan enten være resultatet af en genetisk (arvelig) sygdom eller en infektion, som f.eks. det erhvervede immundefekt syndrom (AIDS), der skyldes retrovirusset HIV, eller andre årsager.
Autoimmune sygdomme skyldes derimod et immunsystem, der angriber normalt væv, som om det var fremmede organismer. Almindelige autoimmune sygdomme omfatter Hashimoto's thyroiditis, reumatoid arthritis, type 1-diabetes og Lupus erythematosus.
Immunologi er studiet af alle aspekter af immunsystemet. Det er meget vigtigt for sundhed og sygdomme.
Immunologiens historie
Immunologi er en videnskabelig del af lægevidenskaben, der undersøger årsagerne til immunitet over for sygdomme. I mange århundreder har man bemærket, at de, der kommer sig efter nogle smitsomme sygdomme, ikke får den pågældende sygdom en anden gang.
I det 18. århundrede foretog Pierre Louis Maupertuis forsøg med skorpiongift og så, at visse hunde og mus var immune over for denne gift. Dette og andre observationer af erhvervet immunitet førte til, at Louis Pasteur (1822-1895) udviklede vaccination og kimteorien om sygdomme. Pasteurs teori var i direkte opposition til samtidens sygdomsteorier, såsom miasmeteorien. Det var først med de beviser, som Robert Koch (1843-1910) offentliggjorde i 1891 (og som han fik Nobelprisen for i 1905), at mikroorganismer blev bekræftet som årsag til smitsomme sygdomme. Virusser blev bekræftet som menneskelige patogener i 1901, da Walter Reed (1851-1902) opdagede gul feber-virussen.
Immunologien gjorde store fremskridt mod slutningen af det 19. århundrede gennem en hurtig udvikling i studiet af humoral immunitet og cellulær immunitet. Særligt vigtigt var Paul Ehrlichs (1854-1915) arbejde, som foreslog sidekædeteorien for at forklare specificiteten af antigen-antistofreaktionen. Nobelprisen for 1908 blev tildelt Ehrlich og grundlæggeren af celleimmunologien, Ilya Mechnikov (1845-1916), i fællesskab.
Evolution
Immunforsvaret er meget gammelt og kan gå tilbage til encellede eukaryoter, som havde brug for at skelne mellem, hvad der var føde og hvad der var en del af dem selv.
"Genomisk analyse af planter og dyr viser, at der fandtes en sofistikeret værtsforsvarsmekanisme på det tidspunkt, hvor planternes og dyrenes forfædre adskilte sig fra hinanden. Dette system, der er fælles for planter og dyr, er Toll-vejen for NFκB-aktivering af genfunktionen ... De nødvendige DNA-sekvenser findes hos hvirvelløse dyr, hvirveldyr og planter".
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er immunsystemet?
A: Immunsystemet er et sæt væv, der arbejder sammen for at modstå infektioner og hjælpe en organisme med at identificere og neutralisere trusler fra sygdomsagenser som f.eks. virus, bakterier og parasitter.
Spørgsmål: Hvordan opdager immunsystemet fremmede celler eller proteiner?
Svar: Immunforsvaret kan registrere en forskel mellem kroppens egne sunde celler eller væv og "fremmede" celler. Det kan genkende usunde ubudne gæster ved at registrere ændringer i deres struktur eller sammensætning.
Spørgsmål: Hvordan reagerer immunsystemet på fremmede celler eller proteiner?
A: Når en fremmed celle eller et fremmed protein er blevet opdaget, danner immunsystemet antistoffer til at bekæmpe dem og sender særlige celler ("fagocytter") for at æde dem op.
Spørgsmål: Hvad er nogle eksempler på sygdomsagenser, som immunsystemet kan opdage?
A: Eksempler på sygdomsagenser, som immunsystemet kan opdage, er virus, bakterier og parasitter.
Spørgsmål: Hvorfor er det svært for immunsystemet at opdage usunde indtrængere?
A: Det er svært for immunsystemet at opdage usunde indtrængere, fordi de kan udvikle sig og tilpasse sig, så de ikke længere adskiller sig fra sunde celler eller væv.
Spørgsmål: Hvad sker der, når immunsystemet identificerer en uvedkommende?
Svar: Når immunsystemet identificerer en uvedkommende person, danner det antistoffer til at bekæmpe den og sender særlige fagocytter ud for at opsluge den pågældende person.
Spørgsmål: Hvordan hjælper fagocytter med at beskytte mod infektioner?
Svar: Fagocytter er specialiserede celler, der sendes ud af immunsystemet, og som fungerer som små Pac-Man-figurer - de "æder" alle fremmede angribere, de møder, for at beskytte mod infektioner.
