Spilleafhængighed (ludomani): Definition, symptomer og behandling
Lær om ludomani: definition, symptomer, årsager og effektive behandlinger. Få hjælp, rådgivning og værktøjer til økonomisk genopretning og forebyggelse af tilbagefald.
Spilafhængighed (ludomani) er en psykisk lidelse, hvor en person får vanskeligt ved at kontrollere sit spilleforbrug på trods af negative konsekvenser for økonomi, arbejde, familie og helbred. Mange bruger spil for at undslippe dårlige følelser eller for at søge spænding og tilfredsstillelse. På mange måder ligner spilleafhængighed andre afhængigheder (fx afhængighed af alkohol eller af stoffer), og personer med alvorlig spilleadfærd har øget risiko for depression og selvmord sammenlignet med befolkningen generelt.
Definition og klassifikation
Fagligt kaldes tilstanden ofte "gambling disorder" og er anerkendt i internationale diagnosesystemer (fx DSM-5). Lidelsen beskrives ved en vedvarende og tilbagevendende mønster af problematisk spil, som fører til klinisk betydningsfuld svækkelse eller lidelse.
Symptomer og tegn
Nogle almindelige tegn på spilleafhængighed omfatter:
- Behov for at spille med større og større beløb for at opnå samme spænding
- Gentagne, mislykkede forsøg på at skære ned eller stoppe med at spille
- Tænker konstant på spillet eller planlægger næste spil
- Kaster sig ud i nye spil for at prøve at vinde tabte penge tilbage ("jage tab")
- Spil har medført svigt i relationer, arbejde eller uddannelse, eller relationer er brudt på grund af spil
- Afhængighed af andres økonomiske støtte – låner penge eller skjuler økonomiske problemer
- Brug af spil som flugt fra problemer, stress eller negative følelser
Diagnostiske kriterier (fx DSM-5) rummer typisk en række specifikke tegn som ovenstående; at opfylde et vist antal kriterier over en 12-måneders periode indikerer en spilleforstyrrelse.
Årsager og mekanismer
Spilleafhængighed er multifaktoriel. Følgende faktorer spiller ofte ind:
- Hjernens belønningssystem: Spil aktiverer dopamin-systemet, hvilket kan give lyst og vanedannende adfærd
- Prædisponerende faktorer: Genetik, impulsivitet, tidlig eksponering for spil eller psykologiske sårbarheder
- Psykiske lidelser: Depression, angst eller stofmisbrug øger risikoen for problematisk spilleadfærd
- Miljø og tilgængelighed: Nem adgang til spilleautomater, online-spil og aggressiv markedsføring øger eksponeringen
Konsekvenser
Spilleafhængighed kan få alvorlige konsekvenser:
- Økonomiske problemer: gæld, tab af opsparing, lån fra familie
- Sociale problemer: konflikter, skilsmisse, tab af venskaber
- Arbejdsmæssige konsekvenser: nedsat præstation, jobtab
- Mental sundhed: øget risiko for angst, depression og selvmordstanker
- Kriminelle handlinger: i nogle tilfælde begås økonomiske lovovertrædelser for at finansiere spil
Diagnose
Diagnosen stilles typisk af en læge eller psykolog gennem struktureret vurdering af adfærd, konsekvenser og eventuelle komorbide lidelser. Standardiserede spørgeskemaer og interviews kan benyttes til at vurdere sværhedsgrad og behov for behandling.
Behandling
Spilafhængighed er svær at overvinde, men mange får bedre livskvalitet med behandling. Muligheder omfatter:
- Kognitiv adfærdsterapi (CBT): En af de mest veldokumenterede metoder; fokus på tankemønstre, impulskontrol og adfærdsstrategier
- Motiverende samtale (MI): Kan hjælpe med ambivalens og motivation til forandring
- Gruppeterapi og selvhjælpsgrupper: Fx Gamblers Anonymous giver støtte og fællesskab
- Lægemidler: Der findes ingen "sikker kur", men visse medicinske behandlinger (fx opioide receptorantagonister som naltrexon i nogle studier) kan hjælpe enkelte patienter; evidensen er blandet, og medicin vælges individuelt
- Økonomisk rådgivning og juridisk støtte: Hjælp til gældsafvikling, budgettering og håndtering af konsekvenser
- Praktiske tiltag: Selvudelukkelse fra kasinoer og spilplatforme, spærreordninger på kort og apps, blokering af hjemmesider
Behandlingen tilpasses den enkeltes situation, og familie- eller parsamtaler kan være vigtige for at genopbygge tillid.
Forebyggelse og skadesreduktion
Forebyggende tiltag kan være effektive både individuelt og samfundsmæssigt:
- Regulering af spiludbud, reklamebegrænsninger og alderskontrol
- Implementering af grænser for indsatser og tab, samt spilpauser på platforme
- Oplysning om risici, tidlig screening i sundhedsvæsnet og tilbud om hjælp
- Selvhjælpsværktøjer: budgetskabeloner, apps til at spærre spil og kontakt til rådgivning
Udbredelse og udvikling
Forekomsten af problematisk spil varierer mellem undersøgelser og lande. Mange studier angiver et interval på nogle få promille til et par procent af befolkningen som problemspillere eller afhængige, afhængig af definition og metoder.
Tilgængeligheden af spil er øget kraftigt med udbredelsen af online spil, spilleautomater og bookmakere. Det gør det lettere at spille hurtigt og ofte, hvilket kan forstærke risikoadfærd.
Ældre undersøgelser har vist stigninger i problemspil i bestemte perioder: Ifølge R. Volberg (1996) var andelen af "problemspillere" i USA estimeret til omkring 5 % i den undersøgelse (definitioner og metoder varierer, så tallet skal fortolkes med forsigtighed). Data fra andre forskere (Ladouceur et al., 1999) viste markante stigninger i problemspil i Canada i starten af 1990'erne.
COVID-19-pandemien påvirkede spillemønstret for mange: en rapport viste, at 68 % af aktive spillere havde brugt flere penge online siden lockdown begyndte, og hyppige onlinespillere, som allerede var sårbare, oplevede forstærket problematisk adfærd. Samtidig oplevede 40 % af befolkningen et fald i disponibel indkomst, hvilket kan øge presset på sårbare husholdninger.
Søg hjælp
Hvis du eller en pårørende har problemer med spil, er det vigtigt at søge hjælp tidligt. Kontakt egen læge, psykolog eller lokale behandlingscentre for afhængighed. Mange lande har også telefonrådgivning eller online-tilbud for problemspillere og pårørende. Praktisk hjælp kan omfatte økonomisk rådgivning, juridisk vejledning og sociale støttetilbud.
Spilafhængighed er en behandlingsbar tilstand, men kræver ofte en kombination af psykologisk behandling, social støtte og konkrete hindringer mod adgang til spil. Tidlig indsats øger chancerne for bedring.
Vigtigt: Hvis der er akut fare for selvskade eller selvmordstanker, skal man straks kontakte alarmcentralen eller søge akut hjælp.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er spilafhængighed?
A: Spilafhængighed er, når en person er besat af at spille på trods af de negative konsekvenser. Det bringer ofte personen i fare for at miste alt, og de kan tænke mere på selvmord end den almindelige befolkning.
Spørgsmål: Hvordan er spilafhængighed sammenlignet med andre afhængigheder?
A: På mange måder ligner spilafhængighed andre afhængigheder som f.eks. brug af alkohol eller ulovlige stoffer. En person med ludomani har ofte brug for at spille med flere og flere penge for at tilfredsstille sig selv, har gjort gentagne forgæves forsøg på at skære ned, er vedholdende for at vinde sine tab tilbage, har sat relationer på spil eller mistet dem og er afhængig af andres økonomiske støtte.
Spørgsmål: Hvordan behandles det?
A: Spilafhængighed er en alvorlig sygdom, der er svær at overvinde. I de fleste tilfælde behandles den ved hjælp af terapi og rådgivning, mens specifikke lægemidler i nogle tilfælde kan hjælpe, men der findes ingen sikker kur.
Spørgsmål: Hvilke beviser tyder på, at ældre mennesker er mere tilbøjelige til at blive spilleafhængige?
A: Forskning viser, hvordan hjernen kan blive afhængig af spil, og der er også tegn på, at ældre mennesker er mere tilbøjelige til at blive afhængige spillere.
Spørgsmål: Hvordan har spilleautomater påvirket problemet med spil?
A: Spilleautomater har længe været udbredt i hele verden, og ifølge data fra forskere i Canada alene steg antallet af problemspillere med over 75 % alene i første halvdel af 1990'erne på grund af deres allestedsnærværelse og den suggestive effekt af en let gevinstmulighed på kort tid.
Spørgsmål: Har Covid-19 haft en indvirkning på online-spiladfærd?
A: Ja - 68 % af de aktive spillere har brugt flere penge online, siden lockdown begyndte, hvilket kan skyldes, at disse hyppige spillere allerede var sårbare, før Covid-19 ramte, men også fordi 40 % af befolkningen oplevede et fald i den disponible indkomst og derfor måske ser online-spil som en hurtig løsning på økonomiske problemer.
Søge