Toksicitet
Toksicitet er den grad, i hvilken et stof kan skade en organisme. Det er emnet for toksikologien.
En central idé i toksikologien er, at næsten alt er giftigt, når det indtages i for store mængder. Virkningerne er dosisafhængige: selv vand kan føre til "vandforgiftning", hvis det indtages i for store mængder. Selv for et meget giftigt stof som f.eks. slangegift fra elapider findes der en dosis, hvorunder der ikke er nogen giftig virkning.
Toksiciteten er artsspecifik. En dosis, der er giftig for et dyr, er måske ikke giftig for et andet dyr.
Kraniet er et almindeligt symbol på forgiftning
Akut toksicitet
Akut toksicitet beskriver de dårlige virkninger af et stof, som enten opstår ved en enkelt eksponering eller ved mange eksponeringer inden for kort tid (normalt mindre end 24 timer). For at være kendt som akut toksicitet skal de dårlige virkninger indtræffe inden for 14 dage efter, at stoffet har rørt ved noget.
Akut toksicitet er forskellig fra kronisk toksicitet. Ved kronisk toksicitet forstås de dårlige helbredseffekter af mange eksponeringer, ofte i lavere niveauer, for et stof over en længere periode (måneder eller år).
Det er en udbredt opfattelse, at det er forkert at bruge mennesker som forsøgsobjekter i forbindelse med forskning i akut (eller kronisk) toksicitet. Der kan dog hentes nogle oplysninger ved at undersøge tilfælde, hvor mennesker ved et uheld kommer i kontakt med stoffet (f.eks. fabriksulykker). Ellers stammer de fleste data om akut toksicitet fra dyreforsøg eller, i nyere tid, fra in vitro-forsøgsmetoder og slutninger fra data om lignende stoffer.
